Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning

Demokrati betyder, at folket selv bestemmer over de fælles prioriteringer og samfundets udvikling.

Demokrati, eller folkestyre, som vi siger i Danmark, forudsætter, at der kontinuerligt er en kvalificeret og engageret debat om samfundets indretning og forholdene for den enkelte borger og fællesskabets udvikling. Demokratiet passer ikke bare sig selv, men styrkes vedvarende af viden, oplevelser og engagement. Det indebærer en fordring til den enkelte om at anerkende de samfundsmæssige spilleregler, der knytter sig til demokrati som styreform, og levende indgå i og bidrage til samfundslivet.

Demokratisk medborgerskab er derfor både en mulighed og en forpligtelse. En mulighed for at udvikle, efterse og udfordre samfundet med stadigt blik for de paradokser, som det måtte indebære, og en forpligtelse til at være med til at påvirke retningen.

Udviklingen af demokratisk medborgerskab trækker spor tilbage til oplysningsfilosoffernes dannelsesidealer om "det hele menneske" og frem til etableringen af det moderne videnssamfund. Traditionen i det danske uddannelsessystem bygger på tanken om, at uddannelse og dannelse går hånd i hånd. Demokratisk medborgerskab og demokratisk medleven er baseret på grundlæggende værdier som dialog, rummelighed, åbenhed, accept, respekt og kritisk engagement.

Samfundet rummer en række institutioner/praksisfællesskaber, hvor der via oplysning, uddannelse, dannelse og socialisering foregår en læring, som bidrager til samfundets sammenhængskraft gennem udvikling af demokratiske medborgere, der bidrager til de fælles samfundsmæssige anliggender.

I dag er der primært fokus på viden, som er formelt kompetencegivende, og som indgår i det formelle uddannelsessystem. Den store udfordring er at fastholde den kobling, der traditionelt har været mellem uddannelse og dannelse, hvor anerkendelsen af den enkeltes erfaring ses som en afgørende indsigt i dannelses- og uddannelsesprocessen. Dannelsesprocessen fordrer således, at der sættes fokus på det fælles og det folkelige, og at der kræves tænksomt medspil og kritisk modspil fra den enkelte. Dette har traditionelt været en opgave for de folkeoplysende organisationer og foreninger.

At folkeoplysning spiller en væsentlig rolle i udviklingen af et samfund med stærke demokratiske medborgere, skyldes flere faktorer:

• Folkeoplysning bygger på frivillig deltagelse og anerkender den enkelte medborger som ligeværdig
• Folkeoplysning giver rum for erfaringsudveksling, skaber åbne dialoger om fælles anliggender og inddrager den livserfaring, som er afgørende for at udvikle det fælles
• Folkeoplysning medvirker til den enkeltes læring og udvikling og fokuserer på kvaliteten af mødet mellem underviser og elev – og mellem træner, leder, instruktør og medlem
• I folkeoplysende voksenundervisning udgør uddannelse og dannelse et parløb, hvor faglighed og kompetencetilegnelse integreres med livsoplysning og holdningsudvikling
• I folkeoplysende foreninger udvikles forståelse for demokratisk medleven, kulturel forskellighed, anerkendelse af individets rettigheder og pligter samt konkrete erfaringer med involvering i større fællesskaber.

Det danske samfunds sammenhængskraft udfordres af både individualisering, privatisering og stadig større kulturel mangfoldighed. Folkeoplysning kan gøre den stigende diversitet til en styrke for det demokratiske medborgerskab – både nationalt og lokalt.

Når samfundet og forståelsen af det fælles ændrer sig, udfordres folkeoplysningens rolle, frivilligheden og rækkevidden af det demokratiske medborgerskab. Derfor bør folkeoplysningsarbejdets fokus på den ene side skærpes og målrettes, så den brede, folkelige debat ikke fragmenteres med risiko for mindre alsidighed og mindre rummelighed til følge. Og på den anden side bør folkeoplysningsarbejdet tænkes i nye sammenhænge, så det kan blive til glæde for flest mulige.

Det er imidlertid afgørende, at hvis folkeoplysningens aktører skal kunne spille en styrket rolle med hensyn til demokratisk dannelse og medborgerskab, må de værdier, folkeoplysningen repræsenterer, også tillægges betydning i bredere samfundsmæssig og politisk sammenhæng.

Folkeoplysningslovens formålsbestemmelse

Formålsbestemmelserne i folkeoplysningsloven fremgår af lovens §§ 1, 7 og 14 for den frie folkeoplysende virksomhed samt § 45a for daghøjskoler og § 46 for Folkeuniversitetet.

§ 1 lyder således: "Lovens afsnit I skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud mv. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag." Daghøjskoler samt Folkeuniversitetet er således ikke i dag omfattet af formålsbestemmelsen i folkeoplysningslovens § 1.

Forslag 1:
Formålsparagrafferne i folkeoplysningsloven ændres, så demokratisk medborgerskab indskrives direkte i de formålsbestemmelser, loven omfatter. Derudover udvides § 1, så den også gælder på daghøjskoleområdet og for Folkeuniversitetet.

 Uddybning: Af lovbemærkningerne til § 1 fremgår blandt andet: "Formålsbestemmelserne sætter folkeoplysningen ind i en overordnet samfundsmæssig, historisk, kulturel og social sammenhæng, hvor grundelementerne i det folkeoplysende trækkes frem. Her tænkes for eksempel på demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, hvor den enkelte føler sig forpligtet over for andre borgere og over for fællesskabet og forholder sig aktivt til andre."

Som lovbemærkningerne viser, er demokratisk medborgerskab allerede i den nuværende lov et formål med aktiviteterne. Selve formuleringen fremgår imidlertid alene af lovbemærkningerne. Tilsvarende gør sig gældende for §§ 7 og 14 og de tilhørende lovbemærkninger. Ved at indskrive demokratisk medborgerskab direkte i lovteksten tydeliggøres folkeoplysningens demokratiske forpligtelse. Derved understreges de demokratiske perspektiver i de folkeoplysende aktiviteter.

Daghøjskolernes formålsparagraf, § 45a, er ikke identisk med formålsparagraffen for den folkeoplysende voksenundervisning. Demokratisk medborgerskab er en vigtig del af daghøjskolernes virke, hvorfor det bør tydeliggøres, at det er en forpligtelse for daghøjskolerne.

I folkeoplysningslovens § 46 formuleres følgende om Folkeuniversitetets formål og opgave: "Formålet med Folkeuniversitetets virksomhed er gennem folkeoplysende undervisningsog foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater." Folkeuniversitetets opgave er folkelig formidling af forskningens metoder og resultater. Det er hovedformålet og skal fortsat være det. Folkeoplysningsudvalget betragter det imidlertid også som en opgave for Folkeuniversitetet at medvirke til at styrke demokrati og medborgerskab, akkurat som den øvrige folkeoplysning gør det.

En kommunal politik og strategi for den folkeoplysende virksomhed

Kommunerne bør i en tidssvarende folkeoplysningslov forpligtes til at udarbejde en folkeoplysningspolitik i et samarbejde med brugerne. Folkeoplysningspolitikken udvikles løbende og er et dynamisk redskab i forhold til at udvikle og understøtte aktiviteterne på folkeoplysningsområdet. Voksenundervisningen og det frivillige foreningsliv skal fortsat bidrage til lokal sammenhængskraft, demokratisk medborgerskab, oplysning og læring.

Forslag 2:

Kommunerne forpligtes til at udarbejde en politik og strategi for den folkeoplysende virksomhed. Politikken skal tage udgangspunkt i: Målsætninger for borgernes deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning og folkeoplysende foreningsaktiviteter Ressourcer og rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og den folkeoplysende foreningsaktivitet, herunder særligt fokus på de fysiske rammer set i lyset af udviklingen i befolkningens aktivitetsmønstre Samspil og sammenhæng mellem støtteberettigede folkeoplysningsaktiviteter og selvorganiserede grupper og aktiviteter, herunder rammer for kommunal udviklingspulje Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder som eksempelvis kulturpolitik, handicappolitik og sundhedspolitik, herunder muligheder for partnerskaber med frivillige aktører fra folkeoplysningsområdet Afgrænsning af folkeoplysningsaktiviteter i forhold til tilgrænsende aktiviteter i regi af kommercielle udbydere, biblioteker, formelle uddannelsesinstitutioner mv. Politikken omsættes i konkrete strategier og handleplaner.

 Uddybning: Formålet med at forpligte kommunalbestyrelsen til at udarbejde en folkeoplysningspolitik er at sikre en bevidst og planlagt udvikling af de rammer, som de folkeoplysende aktører agerer inden for. Derudover er der behov for en kommunal politik på området.

En sådan politik og strategi vil fremme demokratisk medborgerskab og samarbejdet mellem folkeoplysningens mange aktører og grupper. Det vil styrke nærdemokratiet og via kravet om brugerindflydelse og formelle strukturer for inddragelse af borgere og folkeoplysningens lokale aktører give det lokale demokratiske medborgerskab en konkret karakter, der i sig selv vil kunne samle de nye større kommuner. Forslaget rører ikke ved den nugældende kommunale forpligtelse til at understøtte aktiviteter i forhold til de selvorganiserende grupper, men giver mulighed for inddragelse af dem og dermed (op)finde andre støttemuligheder til dem. Eksempelvis en art iværksætterstøtte.

Det er ikke hensigten med folkeoplysningspolitikken, at kommunerne i den forbindelse skal pålægges øgede udgifter til den folkeoplysende virksomhed.

En kommunal folkeoplysningspolitik må tænkes sammen med de politikker, kommunen i øvrigt udarbejder, så det sikres, at der er sammenhæng på tværs.

Nationalt videnscenter for den folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningen bidrager til at løse nogle af de udfordringer, samfundet står over for, ligesom folkeoplysningen er med til at styrke det demokratiske medborgerskab. Den erfaringsopsamling, der finder sted, er imidlertid langt fra optimal, og der kan gøres mere for at drage nytte af og videreformidle de gode eksempler.

 

Forslag 3:
Der etableres et videnscenter for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige børne- og ungdomsarbejde. Videnscentrets opgaver er blandt andet at følge, diskutere og stille forslag til kvalitetssikring og dokumentation af den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige børne- og ungdomsarbejdes virke, herunder statistikker, evaluering og undersøgelser mv.

Uddybning: På det folkeoplysende område findes der kun inden for idrætten en institution (Idrættens Analyseinstitut), som indsamler og genererer national og international viden og dokumentation på området. Den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige børne- og ungdomsarbejde er ikke omfattet af et lignende institutionsmæssigt arbejde.

Det er udvalgets opfattelse, at der er behov for, at hele den folkeoplysende virksomhed understøttes af et lignende institutionsmæssigt arbejde, så folkeoplysningens samfundsmæssige betydning kan styrkes og synliggøres.

Resultater og rapporter fra Videns- og udviklingscenteret kan anvendes af Folkeoplysningens Dialogforum (se forslag 4), ligesom dette forum kan komme med konkrete opgaveforslag til Idrættens Analyseinstitut og Videns- og udviklingscenteret.

Det er vigtigt for udvalget at understrege, at man ikke ønsker, at et eventuelt videnscenter finansieres af Undervisningsministeriets midler til medarbejderuddannelse og konsulentvirksomhed eller af den årlige bevilling til Dansk Folkeoplysnings Samråd til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning.

Folkeoplysningens Dialogforum

Der kan med fordel etableres et fælles forum for aktørerne på folkeoplysningsområdet, så tendenser, viden og erfaring kan sættes i spil med henblik på at skabe et stærkere og kontinuerligt samspil mellem folkeoplysningsområdets aktører internt samt med eksterne aktører.

 

Forslag 4:
Undervisningsministeriet tager initiativ til nedsættelse af Folkeoplysningens Dialogforum, som skal styrke samarbejdet mellem folkeoplysningsområdets aktører og offentlige aktører. Dialogforummet forpligtes til at nedsætte en undergruppe med formandskab ved KL, som kan understøtte implementeringen af udvalgets anbefalinger på lokalt niveau.

Uddybning: Folkeoplysningens Dialogforum vil medvirke til en stærkere manifestation af folkeoplysningsområdet og fungere som et organ, der på folkeoplysningsområdets vegne kan medvirke i dialog med statslige instanser samt inspirere til, at folkeoplysningen lokalt udvikles, og lovens intentioner fortsat udleves.

Dialogforummet kan:

1. Vurdere og formidle aktuelle tendenser på folkeoplysningsområdet
2. Drøfte den praktiske forvaltning af folkeoplysningsloven
3. Skabe grundlag for samarbejde og partnerskaber mellem folkeoplysningsområdets aktører, offentlige aktører og private aktører
4. Bidrage til lokal etablering af nye udviklingsorienterede projekter og partnerskaber.

Folkeoplysningens Dialogforum sammensættes med bred repræsentation, herunder med repræsentanter fra Undervisningsministeriet, den folkeoplysende voksenundervisning, de frivillige folkeoplysende foreninger, KL, Kulturministeriet med flere. Organisationerne kan lade sig repræsentere af både valgte og ansatte (hvis organisationen har dette).

Folkeoplysningens Dialogforum arbejder på baggrund af dialog, men kan suppleres med eksterne oplæg af forskningsmæssig eller analytisk karakter.

Folkeoplysningens Dialogforum kan nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper for at sikre kvalitet, faglighed og effekt af udviklingsrelaterede projekter. Dialogforummet forpligtes til at ned- sætte en undergruppe for en toårig periode, bestående af Idrættens Fællesråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Undervisningsministeriet og KL, som skal understøtte implementeringen af udvalgets anbefalinger.

Undergruppen fastsætter selv sine opgaver, men skal især have fokus på følgende:

1. Udvikling af folkeoplysningspolitikker i alle landets kommuner med et indhold, som beskrevet i udvalgets anbefaling nr. 2
2. Analyse af barrierer, som blokerer for foreningslivets yderligere inddragelse i den offentlige opgavevaretagelse, gennem offentligt frivillige partnerskaber
3. Lokal afbureaukratisering, der gør det nemt at være frivillig, for eksempel internetbaserede administrative og kommunikative systemer til foreningsbrug, som samtidig kan forbedre dataindsamling og vidensdeling
4. Formidling af gode eksempler på reel brugerindflydelse og et aktivt medborgerskab
5. Formidling af gode eksempler på såvel små som store samarbejdsprojekter mellem foreningerne og kommunen.

Udviklingsarbejde

Det fremgår af regeringsgrundlaget "Mulighedernes samfund", at regeringen vil styrke bevidstheden om Danmark som et demokratisk samfund. For at folkeoplysningsaktiviteter fortsat kan medvirke til at løse denne opgave, er der behov for at styrke det udviklingsarbejde om demokratisk medborgerskab og demokratiske kompetencer, der allerede i dag foreår inden for folkeoplysningen.

 

Forslag 5:
Undervisningsministeriet prioriterer puljemidler til at styrke bevidstheden om Danmark som et demokratisk samfund.

Uddybning: Folkeoplysning skal styrke demokrati og medborgerskab. Det kræver et kontinuerligt udviklingsarbejde med særligt fokus på demokratisk medborgerskab. Udviklingsarbejdet skal evalueres og følges op, så nye initiativer og idéer kan bygge videre på de indsamlede erfaringer.

Statslige kampagner

Staten anvender på flere områder kampagner for at informere befolkningen, eller når der ønskes en adfærdsændring. Det er udvalgets opfattelse, at et samarbejde mellem staten og de folkeoplysende organisationer kan styrke kampagnearbejdet både nationalt og lokalt.

Forslag 6:
De folkeoplysende organisationer inddrages i udmøntningen af statslige kampagner inden for eksempelvis uddannelse, kultur, sundhed, integration og udvikling af demokrati.

Uddybning: Folkeoplysningsorganisationerne når bredt ud i det danske samfund, og derfor vil inddragelse af de folkeoplysende aktører både hæve kvaliteten i statsligt kampagnearbejde og synliggøre vigtigheden af den folkeoplysende indsats i forhold til det demokratiske medborgerskab.

Det bør være en klar forpligtelse, at de statslige organisationer inddrager folkeoplysningens aktører i et ligeværdigt samarbejde. Det skal være frivilligt for folkeoplysningens parter, om de vil indgå i de statslige kampagner.

Samarbejde mellem Folketinget og folkeoplysningens parter

Der er uprøvede muligheder for at inddrage folkeoplysningens organisationer i et nærmere samarbejde med Folketinget.

Forslag 7:
Folketinget og de folkeoplysende organisationer ser sammen på mulighederne for et formaliseret samarbejde, der styrker den demokratiske debat, herunder eksempelvis afholdelse af borgerhøringer.

Uddybning: Forslaget tager sigte på at skabe en mere borgernær kontakt til det arbejde, der foregår i Folketinget.

Det kan ske på flere måder, og udvalget peger her blot på en enkelt, nemlig anvendelsen af borgerhøringer som en metode, der kan videreudvikles i et formaliseret samarbejde mellem Folketinget og folkeoplysningens organisationer.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med muligheden for at inddrage de folkeoplysende organisationer i udmøntningen af statslige kampagner. Gennem en folkeoplysende oplysningsindsats, kombineret med borgerhøringer, sikres det, at kampagnerne når den målgruppe, hvor der er behov for en særlig indsats, for at kampagnen skal have den ønskede effekt.

Nye vilkår for kurser på folkehøjskoler

For at øge højskolernes muligheder for at fremme demokratisk medborgerskab er det udvalgets opfattelse, at der er behov for at ændre på enkelte bestemmelser for kurser på højskolerne. For at imødekomme visse gruppers særlige behov for undervisning og læring er der brug for at kunne målrette enkelte kursustilbud til særlige grupper.

Der er behov for, at muligheden for, at højskoleelever kombinerer deres højskoleophold med kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning, udvides til også at omfatte en kombination mellem et højskoleophold og undervisning på et sprogcenter.

Endelig er der behov for, at den eksisterende mulighed for erhvervs- og studiepraktik i lov om frie kostskoler udvides til også at omfatte praktik inden for det frivillige foreningsarbejde, anden folkeoplysning og socialt orienterede NGO-projekter.

Forslag 8:

Nye vilkår for kurser på folkehøjskoler: Der gives begrænset mulighed for folkehøjskolekurser for særlige grupper. Der gives mulighed for, at sprogundervisning varetaget af et sprogcenter kan indgå i et højskoleophold på lige fod med anden kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning. Der gives mulighed for, at højskoleelever kan være i praktik inden for de folkeoplysende organisationer og frivillige foreninger.

Uddybning: Forslaget om at give begrænsede muligheder for højskolekurser for særlige grupper kræver en ændring af lov om frie kostskoler. Der tænkes her på grupper, som har særlige behov, og hvor der er brug for etablering af et specifikt forløb, for eksempel visse indvandrergrupper, hvor kulturmødet med fordel kan tilrettelægges på særlig vis inden for højskolens hovedsigte.

På daghøjskoleområdet er der ikke barrierer for at oprette sådanne hold, så her opfordres kommunalbestyrelserne til at benytte muligheden i større udstrækning end i dag.

Forslaget om, at der gives mulighed for at kombinere et højskoleophold med kompetencegivende sprogundervisning, vil styrke højskolernes mulighed for at bidrage til en bedre integration og for et styrket kulturmøde. Ligeledes åbner det mulighed for et konstruktivt samarbejde mellem sprogskoler, foreningsliv, højskoler og kommuner.

Forslaget om at udvide højskoleelevernes praktikmuligheder vil fremme elevernes forståelse for et aktivt medborgerskab og styrke samarbejdet med det frivillige foreningsliv og folkeoplysningen som helhed.

Udvikling af foreningernes demokrati

De folkeoplysende foreninger bygger blandt andet på foreningsdemokrati og aktivt medlemskab. Foreningsdemokratiet er ikke en statisk størrelse, og derfor må foreningerne fortsat arbejde for at udvikle og styrke dette.

Forslag 9:
Foreninger og oplysningsforbund opfordres til at bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af det aktive foreningsdemokrati. Som demokratisk rollemodel må man løbende gennemføre serviceeftersyn og "værditest" af sit eget medlemsdemokrati.

Uddybning: Skal folkeoplysningens aktører kunne spille en styrket rolle med hensyn til demokratisk dannelse og medborgerskab, må de værdier, folkeoplysningen repræsenterer, være tydelige gennem aktørernes virksomhed. At man frivilligt deltager i en folkeoplysende aktivitet, har i sig selv stor værdi, men værdien fordobles, hvis man også bliver en aktiv part i foreningsdemokratiet.