Folkeoplysningsudvalget har drøftet, om en ny folkeoplysningslov bør være en mere overordnet lov med generelle målsætninger for området, hvor kommunalbestyrelsen og lovens brugere udmønter målsætningerne i en lokal folkeoplysningspolitik.
I forlængelse heraf har det været drøftet, om lovens lokaletilskudsregler kan forenkles. Udvalget har i den forbindelse forsøgt at finde en enkel model, der kunne forene såvel brugernes som kommunernes interesser.
Idrættens Fællesråd og KL mener, at en ny folkeoplysningslov bør være en overordnet rammelov med generelle målsætninger for området i stedet for statslig detailstyring. Disse målsætninger må udmøntes i en lokal folkeoplysningspolitik af kommunalbestyrelsen med inddragelse af lovens brugere. Derfor finder Idrættens Fællesråd og KL, at der bør skabes en højere grad af forenkling og gennemskuelighed i lovens meget detaljerede lokaletilskudsregler med henblik på at fremme fornyelse, fleksibilitet og bæredygtighed.
Idrættens Fællesråd og KL anbefaler derfor en model, hvor kommunalbestyrelsen som et led i den kommunale folkeoplysningspolitik fastlægger regler om lokaletilskud til de frivillige folkeoplysende foreningers udgifter til egne og lejede lokaler.
I den anbefalede model skal kommunalbestyrelsen for allerede eksisterende lokaletilskud til foreninger med børn og unge under 25 år sikre, at lokaletilskudsordningen for foreningslivet under ét tager udgangspunkt i de nuværende tilskudslofter (mindst 65 procent af driftsudgifterne og maksimumsbeløb per aktivitetstime for henholdsvis haller og andre lokaler).
For ansøgninger om forøgede lokaletilskud kan kommunalbestyrelsen fastlægge regler, som sikrer, at udgifterne hertil kan afholdes inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat ramme.
Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte at fastsætte regler om lokaletilskud til lokaler, der anvendes til aktiviteter for personer over 25 år. Kommunalbestyrelsen skal i sine tilskudsregler tilstræbe, at lokaletilskuddet til foreninger, som modtager lokaletilskud og har medlemmer både over og under 25 år, ikke forringes, alene fordi foreningen får flere medlemmer over 25 år.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) anerkender ønsket om en forenkling og større gennemskuelighed i regelsættet, hvis det kan bidrage til at fremme fornyelse, fleksibilitet og bæredygtighed i faciliteternes anvendelse. I forbindelse med en forenkling af regelsættet har DFS med tilfredshed noteret, at Folkeoplysningsudvalget ikke har ønsket ændringer i minimumsprocenten på 75 procent for lokaletilskud til den folkeoplysende voksenundervisning.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) finder, at de nuværende regler fungerer efter hensigten. Dog har DUF over for Folkeoplysningsudvalget fremført, at den nuværende lov medfører, at en række kommuner forskelsbehandler foreningerne (jævnfør DUFs rapport "Folkeoplysning og foreningsvilkår i kommunerne"). DUF er bekymret over, at der ydes én lokaletilskudsprocent til nogle foreninger og en anden procent til andre, og ønsker samme lokaletilskudsprocent til alle.
En ændring af de nugældende regler, hvor foreningerne får minimum 65 procent i støtte til drift af egne eller lejede lokaler, vil efter DUFs opfattelse få alvorlige konsekvenser for det lokale foreningsliv. Ved den seneste revision af folkeoplysningsloven i 2000 (L 189) skete der en reduktion af den lovfæstede minimumsprocent fra 75 procent til de nuværende 65 procent, men det var ikke hensigten at nedsætte udgifterne til lokaletilskud, jævnfør bemærkningerne til L 189. DUF har forelagt en rapport for Folkeoplysningsudvalget, der viser, at 37 kommuner har reduceret deres lokaletilskudsprocent siden sidste lovrevision (jævnfør ovennævnte rapport). En ændring af de nuværende regler om lokaletilskud vil efter DUFs opfattelse medføre, at nogle kommuner vil forringe vilkårene for foreningslivet yderligere.
Efter DUFs opfattelse er de bureaukratiske regler, foreningslivet mødes med i nogle kommuner, skabt lokalt og ikke en følge af folkeoplysningslovens regler. DUF forudser, at en fjernelse af de statslige minimumskrav vil medføre en øget bureaukratisering som følge af lokale særregler om differentieret tilskud til forskellige foreningstyper.
Det er ikke lykkedes at opnå enighed i udvalget, men Folkeoplysningsudvalget finder, at det er vigtigt at gøre opmærksom på ovenstående hensyn ved eventuelle senere lovændringer eller afbureaukratiseringstiltag.