Nogle faglige uddannelser er desuden mere teksttunge end andre, for eksempel fordi teksterne er unødvendigt vanskelige at forstå. Det gør det naturligvis vanskeligere for de deltagere, der i forvejen har læsevanskeligheder, men det bliver også sværere for de andre deltagere. Man kan sige, at hvis fagteksterne er meget svære, vil der være flere, der oplever at have læsevanskeligheder.
| Underviseren |
|
“Kursusmaterialet er ofte svært tilgængeligt med brug af unødigt komplicerede fagudtryk og uhensigtsmæssige formuleringer. Det gør bestemt ikke opgaven nemmere.” |
Uddannelserne kan også forekomme teksttunge, fordi der er mange skriftlige materialer, som deltagerne kan have svært ved at finde rundt i. Hvis faglæreren i uddannelsen ikke har den nødvendige tid til at hjælpe deltagerne, hjælper underviseren i ord- og regneværkstedet med at få overblik og sortere de mange skriftlige informationer.
I nogle uddannelser er der mange øvelser og prøver, som gennemføres på pc. I mange af disse programmer er der speak, det vil sige, at al tekst læses op. Det er en god hjælp for deltagere med læsevanskeligheder, men kun hvis teksten i forvejen er skrevet i et nogenlunde let tilgængeligt sprog.
Hvis teksten er skrevet i et svært tilgængeligt sprog, vil den også være svær at forstå, selv om den speakes eller læses op for deltageren. Nogle deltagere får derfor hjælp i ord- og regneværkstedet til at gennemgå og forstå de it-baserede programmer. Derfor er flere af værkstederne indrettet med pc’er med undervisningsprogrammer fra de forskellige uddannelser.
Hvilken hjælp deltagerne har brug for, afhænger også af, om deltagerne er voksenlærlinge eller AMU-deltagere.
AMU-deltagerne er typisk på korte uddannelser, hvor det kan være svært for faglæreren at afse ekstra tid til deltagere, der har vanskeligt ved eksempelvis at læse kompendierne. Så kan de i stedet få den ekstra hjælp i ord- og regneværkstedet.
Voksenlærlinge deltager ofte i længere uddannelsesforløb, hvor faglæreren voksen har bedre tid til den individuelle undervisning. Til gengæld har voksenlærlinge typisk behov for hjælp til rapportskrivning, som fylder en del i uddannelserne.
| Faglæreren |
|
“Det er især hjælp til de skriftlige opgaver i uddannelsen, som voksenlærlingene har brug for hjælp til. Rapporterne er på 12-25 sider, og de har typisk svært ved at få sammenhæng i teksten.” |
Deltagere i AMU har især behov for oplæsning til prøver for eksempel til certifikatuddannelserne: Vejen som arbejdsplads, Almen fødevarehygiejne, Dyretransport, Dørmand, Gaffeltruck og forskellige kranuddannelser.
| Bygningsarbejderen |
|
Et hold på 12 deltagere i kurset Kranløft med entreprenørmaskiner skal aflægge certifikatprøve. Faglæreren deler prøven fra Entreprenørbranchens Fællesudvalg rundt og forklarer, hvad prøvesættet består af. Peter går sammenmed underviseren fra ord- og regneværkstedet ind i et stort undervisningslokale
ved siden af for at besvare prøven. Peter er ordblind og har hjemme en del udstyr, så han kan læse og skrive med hjælpemidler, blandt andet it-rygsæk, læsepen og scanner.
Underviseren læser roligt hvert spørgsmål og de fire svarmuligheder op, og Peter sætter kryds ud for det svar, han mener er rigtigt. Peter har svært ved at forstå meningen med det ene spørgsmål, så faglæreren bliver tilkaldt og sikrer, at Peter har forstået opgaven, uden at der bliver hjulpet med svaret.
Peter er nervøs for ikke at kunne nå at besvare alle spørgsmål, men er allerede igennem spørgsmålene efter en halv time. Der er endnu en halv time til rådighed til besvarelsen, så Peter ønsker at gå alle spørgsmål og svar igennem igen, for somhan siger til underviseren:
“Jeg tjekker igen – det har jeg da lært af at være ordblind.” Han retter et enkelt svar og siger: “Puha, jeg kan ikke fordrage at gå til prøve. Hvis ikke jeg kan få læst op, kan jeg slet ikke gå til prøve.” |
På de uddannelsessteder og i de uddannelser, hvor der deltager særligt mange tosprogede, er der mange, som bruger hjælpen i værkstedet til at få styr på fagudtryk og til ansøgninger.
| Svejseren og maleren |
|
Der er to deltagere i ord- og regneværkstedet. Begge er tosprogede og har vanskeligheder med det danske sprog. De er begge voksen lærlinge, den ene som svejser, den anden som maler.
Malik (svejser) får hjælp til en ansøgning om praktikplads. Ansøgningen volder ham store vanskeligheder. Han arbejder selv med den, men skal have meget hjælp fra underviseren i ord- og regneværkstedet. Hun forklarer: “En tekst skal bygges op somen fisk. Der skal være en indledning (et hoved) en krop og en afslutning – en hale. Først da har du en hel tekst.”
Nikki (maler) øver danske fagudtryk inden for malerbranchen – laver ordlister, hvor nogle af ordene er oversat til hans afrikanske modersmål. Underviseren i ord- og regneværkstedet træner både udtale og forklarer betydningen af de ord, deltageren skriver ind i sin ordliste. |
Ud over fagudtrykkene har mange tosprogede også mere generelle vanskeligheder både med at tale og forstå dansk. Man bør derfor overveje, om disse deltagere kan have glæde af tilbud, der er målrettet flygtninge/indvandrere, for eksempel AMU-kurset
Fagunderstøttende dansk for flygtninge og indvandrere.
Mange tosprogede får også hjælp fra underviserne i ord- og regneværkstedet til både at læse, forstå spørgsmålene i prøverne og skrive (stave) svarene.
Undervisningen i ord- og regneværkstedet er typiskmeget individuel og retter sig lige netop mod det behov, som den enkelte kommer med, og som underviseren tager udgangspunkt i. Der er således ingen færdigvarer på hylderne.
Enkelte deltagere henvender sig dog også i værkstedet med behov for hjælp til tekster og tal, der ikke indgår i selve den faglige uddannelse, men i det job, de varetager.
| Køkkenassistenten |
|
Zenia deltager egentlig i et hygiejnekursus på skolen, men bruger muligheden for at få støtte i ordog regneværkstedet til at forstå tallene på sine lønsedler. Hun arbejdermed forskellige opgaver, somunderviseren i ord- og regneværkstedet har konstrueret til hende med udgangspunkt i Zenias lønsedler og skattekort. Zenia fortæller, at hun tror, at alle danskere kan forstå deres lønsedler, og griner, da underviseren fortæller, at det ikke er tilfældet. |
Nogle deltagere kommer oven i købet i værkstedet, inden selve uddannelsen starter, og forbereder sig på den uddannelse, de er tilmeldt. Det er både ledige og beskæftigede, der benytter sig af den mulighed.
Nogle gange fører kontakten med underviseren i ord- og regneværkstedet også til vejledning, som har betydning for deltagernes arbejdsliv og privatliv. På den måde kan underviseren være med til at åbne nye muligheder for deltageren, som både kan få stor betydning for, hvordan vedkommende klarer sig som borger, og gøre angsten for at deltage i uddannelse fremover mindre.