Ord- og regneværksteder

Erfaringer og ideer fra erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Deltagere i ord- og regneværksteder – hvem er de?

Målgruppen for tilbuddet i ord- og regneværkstederne er alle deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, grundlæggende voksenuddannelse (GVU) og deltagere over 25 år i særlige erhvervsuddannelsesforløbmed godskrivning eller merit (herefter voksenlærlinge), som har behov for støtte til tekst og tal.

Tilbuddet er således ikke specifikt rettet mod deltagere med ordblindhed eller deltagere med sproglige vanskeligheder på grund af anden etnisk baggrund end dansk (herefter tosprogede). Imidlertid har det vist sig, at det er disse to grupper, der i størst omfang selv opsøger værkstedernes tilbud.

Tilbuddet er således ikke specifikt rettet mod deltagere med ordblindhed eller deltagere med sproglige vanskeligheder på grund af anden etnisk baggrund end dansk (herefter tosprogede). Imidlertid har det vist sig, at det er disse to grupper, der i størst omfang selv opsøger værkstedernes tilbud. 

Tosprogede deltagere er ofte klar over deres sprogvanskeligheder og opsøger gerne hjælp til dansk, og mange med svære ordblindevanskeligheder er vant til, at de har brug for hjælp til det skriftsproglige. Nogle af deltagerne er også vant til at skulle have læst opgaver højt til prøver eller til at bruge elektroniske oplæsnings- og staveprogrammer.

Lastbilschaufføren

Søren har deltaget i uddannelsen Farligt gods en gang tidligere,men sprang fra inden prøven, fordi han var overbevist om, at han alligevel ikke kunne klare den. Men hans vognmand vil gerne have, at han skal kunne køre tankvogn. Så nu er han tilbage.

Det er en prøvelse for ham at være på kurset og vide, han ikke kan få hjælp til prøven, selv om han er ordblind, fordi prøven er it-baseret. Han har især svært ved at få overblik over de bøger, han skal bruge. Søren og underviseren i ord- og regneværkstedet sætter sammen små labels ind på de vigtigste sider i de to opslagsbøger, han skal have med til prøven. Det er en stor hjælp, og Søren består prøven.

Ikke alle deltagere har så store vanskeligheder, at de selv er klar over, at de har svært ved at læse og forstå fagtekster, når de møder op på uddannelsen. Og disse deltagere er mindre tilbøjelige til selv at søge støtte i værkstedet.

Kranføreren

Kurt sidder på kurset Kran D og passer sig selv. Da en anden deltager, Finn, får hjælp fra underviseren i ord- og regneværkstedet, kommer Kurt ud af busken og beder om at få hjælp sammen med Finn. Det får han, men han er stadig meget nervøs for prøven.

Kurt har aldrig bestået en prøve første gang og sover ikke i flere nætter op til den. Han siger, at det er sidste gang nogensinde, han skal på kursus, og han er meget nervøs for at dumpe. Ved prøven læser underviseren i ord- og regneværkstedet teksten op for Kurt og Finn, og underviseren omformulerer spørgsmålene til Kurt. Kurt består både teoriprøven og den praktiske prøve første gang, og hans glæde er tydelig!

Nogle deltagere henvender sig til værkstedet for at få hjælp til matematik, hvor det så viser sig, at der også er problemermed det skriftsproglige. Så selv om deltageren selv efterspørger støtte til matematikken, er det vigtigt, at underviseren i ord- og regneværkstedet er opmærksom på, omdeltageren også har vanskelighedermed skriftsproget, da vedkommende måske ikke selv har registreret disse vanskeligheder.

Rørlæggeren

Anders har svært ved regning og matematik og får hjælp en times tid hver dag i ord- og regneværkstedet til alt det med koter og beregning af fald. Han vil virkelig gerne blive bedre til regning. Anders fortæller underviseren i ord- og regneværkstedet, at han dumpede til prøven i går, men vil gå op igen senere.

“Der var rigtigmange regneopgaver i den prøve. Noget med en bygning med rørføringens dybde i jorden og fald på rørføringer,” forklarer han.

Anders fortæller videre, at han nok dumpede, fordi han ikke kunne nå at skrive alle oplysningerne fra faglæreren ned i teoriundervisningen inden prøven. Underviseren i ord- og regneværkstedet foreslår, at Anders bruger en lille båndoptager og optager, hvad faglæreren siger op til næste prøve. Anders siger, det er en rigtig god idé: “Så behøver jeg ikke at skulle stave alt.”

Anders har ikke tidligere fortalt underviseren i ord- og regneværkstedet, at han har stavevanskeligheder.

Ud over deltagere med ordblindhed og tosprogede er der også andre, som bruger værkstedet. Det kan være personer med generelle indlæringsvanskeligheder, der har brug for at få teoristoffet gentaget flere gange og gerne i små bidder, eller deltagere med sociale
vanskeligheder, som ikke har fået nok ud af undervisningen i folkeskolen.

Tømrerlærlingen

Martin er 28 år og uddanner sig til tømrer. Han fortæller, at på grund af familiemæssige problemer havde han meget fravær i folkeskolen, og der var mange ting, som han ikke fik fat i.

“Problemregning, og især alt det dermed Pythagoras og sinus og tangens, er rigtig svært for mig,” siger han.

Det kan også dreje sig om deltagere med psykiske vanskeligheder, der har svært ved at koncentrere sig om den teoretiske undervisning i et faglokale med mange andre deltagere og derfor har brug for roen i værkstedet.

Derudover er der en gruppe deltagere, som i den grad føler sig usikre og nervøse over at skulle tilegne sig teoretisk stof og være på skolebænken igen. Dårlige erfaringer fra tidligere forsøg med uddannelse og dårlige erfaringer fra grundskolen kan betyde en blokering
for indlæringen.

Nogle af disse deltagere har blot brug for at få lov til at lufte deres frustrationer over tidligere erfaringer, mens andre har brug for kontinuerlig støtte igennem uddannelsen.

Underviseren

“Og så er der mænd mellem 40 og 50 år, som ikke har været på skolebænken, siden de gik ud af folkeskolen, men hvor arbejdsgiveren kræver, at de skal på uddannelse – de kommer med klamme hænder og kan næsten ikke få øjenkontakt.
Værkstedet er et gudsbenådet sted for dem. Her kan de vænne sig til at være på skolebænken igen. Det er nok den bedste støtte, vi kan give dem.”

Endelig kommer der deltagere i værkstederne, som bare ikke er vant til at læse, skrive og regne, fordi de kun har begrænset brug for disse færdigheder i deres job og fritid. Typisk er det først, når de starter på uddannelsen, at de bliver opmærksomme på, at de kan
have brug for hjælp til overhovedet at angribe en tekst, få overblik over opgaver og genopfriske regning med brøker
og procenter.

Blandt deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser er det desuden først og fremmest deltagere i uddannelser, der afsluttes med certifikatprøve, som efterspørger støtten i ord- og regneværkstedet. Især til de meget korte certifikatuddannelser, for eksempel almen fødevarehygiejne med en varighed på tre dage, er der mange tosprogede, der har brug for hjælp til at forstå de faglige udtryk og træne på svarene til de mulige spørgsmål til prøven.

Kort sagt
  • Tilbuddet bruges mest af ordblinde og tosprogede
  • Tilbuddet bruges også af deltagere, som skal have støvet
    gamle færdigheder af, og deltagere med dårlige skoleerfaringer
  • Nogle deltagere er allerede inden uddannelsen bevidste om
    deres vanskeligheder
  • Andre deltagere opdager først på uddannelsen, at deres færdigheder
    er støvede
  • Tilbuddet bruges i høj grad af deltagere på certifikatuddannelser i AMU
  • Tilbuddet bruges i mindre grad af voksenlærlinge.