Fysisk aktivitet og motion i folkeskolen

Ifølge folkeskoleloven skal kommunalbestyrelsen sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed, når følgende fastsatte kilometergrænser er opfyldt: 2½ km i børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km på 10. klassetrin, eller når skolevejen er at betragte som trafikfarlig. Forpligtelsen til at sørge for befordring kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring af syge og invaliderede elever. I det omfang eleven er i stand til at befordre sig til og fra skole ved egen hjælp, for eksempel ved at der stilles en sygecykel, en kørestol eller lignende hjælpemiddel til elevens rådighed, kan kommunalbestyrelsen opfylde sin befordringsforpligtelse ved at afholde udgiften til anskaffelse og vedligeholdelse af det pågældende hjælpemiddel.

Færdselslære er et af folkeskolens obligatoriske emner. Der skal undervises i færdselslære i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin. Emnet er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, det vil sige inden for de obligatoriske fags timetalsramme. Som regel koordinerer klasselæreren arbejdet med klassens øvrige lærere, eventuelt med en færdselskontaktlærer og øvrige ressourcepersoner.

Med Fælles Mål 2009⁴ for færdselslære, faghæfte 20, er der foretaget en styrkelse af trinmål, der omhandler elevernes evner og færdigheder på cykel samt deres viden om de færdselsregler, der knytter sig til at være cyklist og bevæge sig i trafikken. Nye faglige termer er anvendt for at aktualisere indholdet og skabe sammenhæng til nyere undervisningsmaterialer, der er produceret af interesseorganisationer på området.

Revisionen er især sket i forhold til trinmålene på 1.-6. klassetrin og med sammenhæng til cykelkampagner og cykelprøver, som Rådet for Sikker Trafik⁵ står for.

---

⁴ Fælles Mål dækker over: a) De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål samt mål og bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen. b) De vejledende læseplaner frem mod trin- og slutmål. Når de lokale læseplaner og beskrivelser er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver også de bindende – og dermed fælles – for den enkelte skole.

⁵ Det tidligere “Rådet for Større Færdselssikkerhed” har skiftet navn til “Rådet for Sikker Trafik”.

Vestre Skole i Grenå har som led i skolens sundheds- og bevægelsespolitik⁶, udarbejdet en handleplan for elevernes selvtransport. Det er et mål for skolen at medvirke til at opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn bør bevæge sig mindst 60 minutter om dagen, og skolebestyrelsen har taget aktivt del i opfyldelsen af denne målsætning. Skolebestyrelsesmedlemmerne har blandt andet rent fysisk mødt op om morgenen og været med til at sikre børnenes skolevej i forhold til indkørende bilister.

Skolen har indgået et samarbejde med Grenaa Kommunes Tekniske Afdeling, der har udarbejdet en brochure, som viser sikre skoleveje for eleverne. I den forbindelse spadserer SFO-personalet sammen med børnene ad de anbefalede skoleveje for at motivere børnene til selvtransport.

Vestre Skole har også arrangeret konkurrencer blandt skolens klasser, hvor eleverne skulle opgøre, hvor mange elever der selv transporterede sig til skole, og hvor mange der blev kørt. Klassen med flest selvtransporterende elever og klassen med den største forbedring vandt konkurrencen. Præmien var et stykke frugt til hver elev hver dag i en uge.

Desuden har eleverne på 4. og 5. årgang trænet deres cykelfærdigheder og i samarbejde med politiet blandt andet trænet på en cykelbehændighedsbane. Skolen har haft så stor succes med bevægelsespolitikken, at de mange cyklende børn til skole har givet problemer med cykelparkeringsforholdene, hvilket skolen efterfølgende har taget fat på.

---

⁶ Der er i forbindelse med Vestre Skoles bevægelsespolitik produceret en film, der blandt andet viser konkrete eksempler på bevægelse og indeholder inspiration til, hvordan andre skoler kan få en sundere skoledag. Filmen (dvd) kan bestilles via Filmkompagniet.

Børn og unge bliver i højere grad end tidligere transporteret rundt i bil af deres forældre i stedet for selv at cykle til skole, sport eller andre fritidsaktiviteter. Derfor arrangerer stadig flere kommuner forskellige cykelkampagner, der opfordrer både børn og forældre til at lade bilen stå og i stedet træde i pedalerne.

I Lyngby-Taarbæk og Gentofte kommuner arrangerer man lokale cykelkampagner for skoler og dagsinstitutioner. Disse kampagner koordineres med den landsdækkende cykelkampagne “Vi cykler til arbejde”, der henvender sig til voksne, og som sædvanligvis løber af stablen i maj måned.

Lyngby-Taarbæk Kommune har i flere år arrangeret cykelkampagnen “Vi cykler til skole”, og stadig flere klasser deltager for hvert år, der går. Kommunen udlover præmier til den klasse, der får flest cykeldage i gennemsnit per elev, og til den skole, der samlet deltager med flest klasser. Med kampagnen “Frisk i trafikken” opfordres børn og forældre fra kommunens dagsinstitutioner til at tage cyklen, når turen går til børnehaven. Da det ikke er alle børn, der endnu har lært at cykle, kan de deltage i konkurrencen, hvis de enten går eller sidder bag på deres mors eller fars cykel. Det er tanken, at de små børn herved lærer gode motionsvaner i en tidlig alder.

I Gentofte Kommune arrangerer man lignende konkurrencer under sloganet “Vi cykler i skole og børnehave”. Kommunen har desuden rettet fokus på, at skolebørn skal færdes sikkert i trafikken. Kommunen udlover derfor også præmier til den klasse, hvor flest elever har kørt med cykelhjelm. Derudover deltager kommunen i en kampagne for at få cyklister til at holde et ekstra vågent øje, når de kommer cyklende fra en sidevej. I den forbindelse laves der blandt andet afmærkninger på sidevej tæt ved.

“Gåbusser” er en ordning, hvor forældre på skift følger en gruppe børn i skole ad en aftalt rute med forskellige samlingssteder (“stoppesteder”) på vejen. Ved stoppestederne venter andre skolekammerater, som stiger på “bussen”, når den kommer forbi. Således følges en gruppe af børn i skole under opsyn af en voksen. Det er en enkel og sund måde at få de mindre børn bragt i skole på uden brug af bil. Samtidig mindskes det trafikale mylder, der ofte er ved mange skoler om morgenen, og børnene får naturlig bevægelse lagt ind i deres hverdag allerede fra morgenstunden af.

Ordningen har bredt sig til blandt andet Hørsholm og til Sønderborg kommuner.

Ved Hørsholm Skole består ordningen sædvanligvis af fire til otte børn, der bor i nærheden af hinanden. Forældrene skiftes til at være “chauffør” og aftaler indbyrdes, hvem der går hvornår. Driften af bussen er forældrenes ansvar, og alle “chauffører” bliver informeret om deres opgaver og om gældende færdselsregler. På den måde får indskolingsbørnene også tidlig erfaring med at færdes sikkert i trafikken til og fra skole. Ordningen administreres elektronisk via hjemmesiden www.gaabus.dk, hvoraf blandt andet de planlagte ruter og tilmeldinger fremgår.

I Sønderborg Kommune har man en tilsvarende “Gåbus”-ordning, som skolen sørger for at introducere til forældrene på et af de første forældremøder i forbindelse med skolestart. Desuden forsyner kommunen “Gåbusserne” med refleksveste, så de bliver synlige i trafikken.