Undervisnings- og arbejdsmiljøet – i klassen, på skolen, på arbejdspladsen – betyder meget for den enkeltes psykiske og fysiske velbefindende, læring og udvikling.

Den gældende lovgivning på hhv. undervisningsmiljøområdet og på arbejdsmiljøområdet har fokus på forebyggelse. Der skal skabes et sikkert og sundt miljø på uddannelsesstederne og på arbejdspladserne, og det er ledelsen og eleverne/de ansatte, som i samarbejde skal skabe de gode rammer for dette.

Undervisningsmiljøet udgøres af de faktorer på skolen/uddannelsesstedet, som har indflydelse på elevernes/de studerendes trivsel, læring, sundhed og sikkerhed.

Læring er en personlig og aktiv proces, som er betinget af individuelle læringsmåder og som ofte foregår i en social sammenhæng, hvor forskellige synspunkter mødes og udvikles. Samtidig med at man lærer, kan man også lære noget om, hvordan man selv lærer.

Forskning viser, at elevernes læring og adfærd hænger sammen med en række forhold i skolens læringsmiljø. Derfor er det også i UEA vigtigt at have fokus på de udfordringer, temaer og problemer, der i elevernes øjne har indflydelse på læringsbetingelserne, således at de også selv har ejerskab, når det gælder relationer, normer, regler, kultur på skolen og i klassen m.m. Indflydelse på en forbedret skolehverdag øger elevernes motivation og virkelyst. Eleverne oplever, at de er med til at udvikle strategier og initiativer for bedre læringsbetingelser for alle.

Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø af 14. marts 2001 kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk.

Undervisningsmiljøloven giver alle elever og studerende i Danmark ret til et godt undervisningsmiljø – fysisk, psykisk og æstetisk. Eleverne skal samarbejde med ledelsen om at tilvejebringe og opretholde et godt undervisningsmiljø, som skal fremme deres mulighed for udvikling og læring. Eleverne er altså medansvarlige for undervisningsmiljøet.

Som følge af loven er Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) oprettet. DCUM er et uafhængigt statsligt center, der arbejder for at sikre et godt børne- og undervisningsmiljø i dagtilbud, på skoler og uddannelsessteder. Centret understøtter en brugerinddragende og helhedsorienteret indsats i arbejdet med børne- og undervisningsmiljøvurderingen.

På www.dcum.dk kan man finde viden, inspiration og konkrete redskaber, der kan hjælpe til at gøre undervisningsmiljøarbejdet til en integreret del af skolens hverdag og pædagogik.

På trods af fokus og stramme regelsæt er børn og unge overrepræsenteret i statistikker over arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Undervisning i arbejdsmiljø vil medvirke til at forebygge arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser hos børn og unge og udvikle elevernes kvalifikationer til på et senere tidspunkt at indgå konstruktivt i virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde ved at tage hensyn til eget og andres arbejdsmiljø. Indsatsen baseres på, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elevs begrebsverden, og der lægges op til en kontinuerlig holdningsbearbejdelse, som sigter på, at børn og unge danner deres egen arbejdsmiljøopfattelse og -bevidsthed.

Arbejdsmiljøloven har særlige regler for børns og unges arbejde. Regler, som eleverne og deres forældre bør kende. Arbejdstilsynets statistik viser, at de helt unge er en særlig udsat gruppe. “Bekendtgørelse om unges arbejde” kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk (indtast “bekendtgørelse om unges arbejde” ved “søgeord”).

Yderligere viden og inspiration kan hentes hos Branchearbejdsmiljørådet Undervisning og Forskning (BAR U & F), som har et program: “Uddannelsesindsatsen” om integrering af arbejdsmiljø i undervisningen, hvor arbejdsmiljøundervisning i grundskolen udgør en af aktiviteterne. Se mere på www.arbejdsmiljoweb.dk, søgeord “arbejdsmiljøundervisning”. Her findes bl.a. idéer til undervisningsforløb, beskrivelse af egnede undervisningsmaterialer og materialer til downloads.

Udgangspunktet for undervisningen er i hele skoleforløbet elevernes egne og fælles oplevelser, nysgerrighed og erfaringer. På alle trin foretages sanselige eksperimenter og undersøgelser i klassen, på skolen og i lokalsamfundet. Arbejdsformen vælges efter, hvad der er relevant i forbindelse med det enkelte emne.

Man vælger tema og kan arbejde på følgende måde:

• Konstatering (iagttagelse): Sådan er det.
• Problematisering: Hvorfor er det sådan?
• Fantasi: Kunne det være anderledes?
• Handling: Hvad kan vi selv/andre gøre for at forbedre forholdene?
• Evaluering: Fik vi forståelse for...? Lykkedes det at ændre...?

Det er vigtigt, at eleverne, når de ser nogle problemer, har lyst til at arbejde med dem og gøre noget ved dem.

Undervisningsmiljøet i vores klasse og på skolen

Der kan bl.a. arbejdes med:

• Hvad har betydning for, at børn har det godt i klassen?
• Hvad har betydning for, at man kan lære?
• Hvordan behandler jeg andre?
• Hvordan behandler de voksne os?
• Forhold, der kan have indflydelse på, om undervisningsmiljøet er godt eller dårligt, kan også tages op, fx:
• Hvornår er lyd støj?
• Hvorfor har vi brug for lys, når vi læser?
• Hvad er passende temperatur?
• Hvornår er noget for tungt (tunge løft)?
• Hvordan sidder vi godt (arbejdsstillinger)?
• Er alt, der lugter godt, sundt?
• Er alt, der lugter grimt, farligt?
• Har vi indrettet os pænt i klassen?

På baggrund af de erfaringer, der er opbygget i klasserummet, kan eleverne begive sig ud på den store arbejdsplads, som skolen er. Se fx på faglokaler, skolegården og legeredskaber m.m..

Regler om undervisningsmiljø og unges arbejde

Man kan tage udgangspunkt i børns arbejde og skolegang før og nu.

• Hvordan bruger børn tiden i dag, og hvordan brugte børn tiden i slutningen af 50’erne? 70’erne?
• Hvorfor er der regler for børns og unges arbejde og elevers undervisningsmiljø, og hvordan er reglerne?

Se på de særlige regler for unges arbejde og inddrag forældrene, som ofte ikke kender disse regler.

På baggrund af de erfaringer, der allerede er indhøstet, vil eleverne nu kunne fortælle om, hvad der er godt/dårligt/farligt ved det arbejde, de udfører i hjemmet, og/eller hvis man skal have et fritidsjob.

• Hvordan passer man på sig selv, når man arbejder, skriver og læser?
• Hvad er farligt? Besøg forskellige medarbejdere på skolen og se, om de beskytter sig, når de gør rent, slår græs, kopierer, arbejder med stillesiddende arbejde, fx ved computeren.
• Find ud af, hvad der er vigtigt for et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø og hvordan det kan fremmes. Eleverne vil forstå det ansvar, alle i skolen har for et godt arbejds- og undervisningsmiljø og den indflydelse, man kan have på det.

Undervisnings- og arbejdsmiljøet i samfundet

Klassen tager udgangspunkt i et aktuelt undervisnings- og/eller arbejdsmiljøproblem fra dagspressen og kan evt. se på samarbejde, medbestemmelse, sikkerhed på arbejdspladsen, løn og gode arbejdskammerater.

• Hvad betyder det, at uddannelsesinstitutionerne har et godt undervisningsmiljø – og hvordan skal det være?
• Hvad betyder det, at der er gode uddannelses- og udviklingsmuligheder på jobbet?
• Hvad er stress – og hvordan forebygger man stress?
• Hvad kan man gøre, hvis man ikke er tilfreds med sine uddannelses- eller arbejdsforhold?
• Hvad er tillidsrepræsentantens og sikkerhedsrepræsentantens rolle på arbejdspladsen?
• Hvad er Arbejdstilsynets rolle?