Alle har en historie!

Fortællinger forbinder nutiden med fortiden og fremtiden. Fortællingen er et middel til at få indsigt i tanker, oplevelser, erfaringer, kultur, holdninger og værdier. Derfor ligger der perspektiver i at bruge fortællingen i undervisningen, herunder UEA-undervisningen.

Det er en opgave i forhold til det pædagogiske arbejde at få eleverne til at åbne øjnene for ressourcerne i egne og andres historier, så de kan bruges fremadrettet som en styrke i forbindelse med valg af uddannelse og erhverv.

Eleverne skal lære at formulere sig om sig selv og præsentere sig for andre. Denne kompetence er værdifuld for vejledningsforløbet og vil kvalificere eleven til at indgå aktivt i vejledningssamtalerne.

Der er tre overordnede forhold, som har betydning for, at vi som mennesker benytter os af at fortælle historier:

1. At fortælle om sig selv og sine oplevelser til andre skaber identitet
2. At fortælle om sig selv giver mening
3. At arbejde med andres historier giver perspektiver til egen identitet.

Undervisningen kan angribes ud fra to vinkler:

• Undervisning med andres historiefortælling
• Undervisning med egen historiefortælling.

Fortællingen kan også ses som en træning i at udvælge og sortere relevant stof og dermed give indsigt i, at udvælgelsen har betydning for, hvor man begynder sin historie, og hvilken vej man vælger for at komme hen til afslutning på historien.

Kilde: Uddannelsesstyrelsens håndbog nr. 17 – 2004: Fortællingen i vejledningen – narrativ vejledning.

Formålet med undervisningsforløbet er, at eleven skal udforme en personlig bog om mål og værdier, der kan danne udgangspunkt for samtalen med UU-vejlederen. Forløbet kan pædagogisk tilpasses de enkelte klassetrin. Nedenstående eksempel er beregnet for 6.-7. klassetrin. Undervisningsforløbet kan ses som en opgave i dansk og kan med fordel tilrettelægges i forbindelse med en emneuge, hvor man bl.a. beskæftiger sig UEA-emner.

Opgavens udformning sikrer, at forældrene inddrages i arbejdet.

Det færdige produkt er en bog med tekst og illustrationer.

Forsiden: Eleven tegner et logo eller et våbenskjold, som for eleven udtrykker noget karakteristisk med en positiv værdi.

Eleven beretter således historien om sig selv med særlig vinkel på værdier og mål. Materialet omfatter trinnene “Hvem og hvor er jeg?” og “Hvor vil jeg hen?” og knytter gennem stamtræet an til et historisk perspektiv.

Formen giver eleven mulighed for at arbejde med illustration og tekst, og eleven kan lægge vægten, hvor han/hun føler sig stærkest.

Eleverne diskuterer i grupper holdninger og værdier ud fra bøgerne med respekt for hinandens meninger.

Bogen indgår i elevens vejledning i forbindelse med elevplan og elev- og uddannelsesplan og kan danne udgangspunkt for en god samtale med UU-vejlederen og læreren.

Uddannelse er en forudsætning for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og det har i lang tid været en politisk målsætning, at alle skal have en ungdomsuddannelse. Der er flere uddannelsesmuligheder end nogen sinde, og arbejdsmarkedet har behov for uddannet arbejdskraft med mange forskellige kompetencer. Valg af uddannelse er komplekst, hvilket fordrer individuel og målrettet vejledning.

Uddannelses- og erhvervsvejledningen skal tilrettelægges som et sammenhængende og progressivt forløb.

Folkeskoleloven og vejledningsloven kompletterer hinanden i forhold til elevens og den unges uddannelsesafklaring og bestræbelserne for, at flest muligt gennemfører en ungdomsuddannelse.

I oversigten er nævnt de aktiviteter, som skolen og UU-vejlederen kan/skal implementere i UEA-undervisningen og i uddannelses- og erhvervsvejledningen.

x) Mentorordningen er et supplement til den vejledning, unge ellers får gennem UU-centrene. Mentoren kan rådgive og motivere sin mentee i forhold til selve uddannelsesforløbet, fx ved at støtte den unge i at møde op på uddannelsen eller ved at bidrage til at finde en praktikplads, dels hjælpe med afklaring og støtte i forhold til personlige og sociale problemer, fx ved at følge den unge til psykolog, drøfte løsninger på problemer med forældre, bolig mv..

Mentoren skal hjælpe med at håndtere problemerne, så den enkelte unge kan fastholde fokus på uddannelsen. Folketinget har besluttet, at ordningen skal tilbydes i alle kommuner fra den 1. august 2008.

Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Efter 9. klasse skal eleverne kunne redegøre for og anvende viden om krav og indhold i ungdomsuddannelserne, og forløbet indledes i 7. klasse.

Eleverne skal i 7. klasse introduceres til ungdomsuddannelserne. Dette sker i forbindelse med UEA-undervisningen.

Introduktionen skal bidrage til, at den enkelte elev indleder sin afklaring af det forestående uddannelsesvalg.

Ved ungdomsuddannelser forstås erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Viden om uddannelsernes indhold, krav, muligheder og sammenhæng til erhverv og arbejdsmarked er i fokus.

Ideer til emner:

• Informationssøgning
• Vejledning om valg af uddannelse og erhverv – vejledningssystemet
• Uddannelsernes tilbud, opbygning og optagelseskrav
• Uddannelsernes gennemførelseskrav
• Faktorer, der påvirker et uddannelses- og erhvervsvalg
• Livslang uddannelse
• Køns- og kulturforskelle i uddannelsessystemet
• Uddannelsernes erhvervsperspektiver
• Internationale jobmuligheder.

Det er vigtigt, at den enkelte elev får mulighed for at sætte sin viden om ungdomsuddannelserne i et personligt perspektiv og relatere sig selv samt egne ønsker og forudsætninger til ungdomsuddannelserne. De obligatoriske introduktionskurser på flere ungdomsuddannelsesmuligheder, som er relevante for den enkelte elev, skal medvirke til, at eleven afklares i sit uddannelsesvalg.

Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår udsendelse af elever samt koordinerer og indgår aftaler med folkeskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner mv. om forløbets afvikling.

I UEA-undervisningen sker en grundig for- og efterbehandling af introduktionskurserne, således at eleverne er opmærksomme på hensigten med aktiviteten og bliver bevidste om det, de erfarer på ungdomsuddannelserne.

En mulig ramme er at lade eleverne enkeltvis, gruppevis eller klassevis arbejde bl.a med følgende refleksioner:

Status før introduktionskurset:

• Hvad ved jeg om mig selv og mine forudsætninger?
• Hvilket kursus vælger jeg – og hvorfor?
• Hvad ved jeg om den ønskede uddannelse?

Mål for introduktionskurset:

• Hvad vil jeg gerne opnå af ny viden og indsigt?
• Hvad skal jeg undersøge?
• Hvilke forventninger har jeg?

Handling:

• Hvad skal der til for at målene nås?

Efterbehandling:

• Hvilken ny viden har kurset givet mig om mig selv og uddannelsen?

UU-vejlederen, uddannelsesinstitutionerne m.fl. samt www.ug.dk kan være nyttige kilder i forbindelse med undervisningsmaterialer og information.