Fælles Mål 2009 - Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

Faghæfte 22

Iværksætteri, innovation og entreprenørskab

Kombinationen af idèskabelse, kreativitet, innovation og lysten til at sætte i værk bliver kaldt entreprenørskab.

Entreprenørskab har fokus på kreativitet og innovation som nødvendige personlige egenskaber på alle arbejdspladser, i fritiden og i familielivet.

Trappen viser de enkelte trin i entreprenørskab, hvor man efter den indledende idéfase og –udvælgelse går til den innovative del: vurdering, mål og planlægning/organisering. Sidste del er iværksætter- og værkstedsniveauet, hvor ideen omsættes til handling og efterfølgende evalueres.

Eleverne skal igennem deres skoleforløb styrkes til at tænke kreativt, handle innovativt og udvikle mange facetter af deres personlighed. Målet er, at de kan leve et voksenliv med en god livskvalitet og se det som en attraktiv udfordring at involvere sig i samfundets og arbejdspladsens muligheder. Dette kan medføre, at en større gruppe unge ser muligheder, som måske kan føre til, at de får lyst til at etablere egen erhvervsvirksomhed.

I fremtiden vil det efter al sandsynlighed være mere naturligt og også nødvendigt at være med til at skabe sit eget job og tage ansvar for nye initiativer – også på jobbet i en eksisterende virksomhed.

For at fremme iværksætter- og innovationskulturen er det vigtigt at arbejde med dette emne i undervisningen i hele uddannelsessystemet. Folkeskolen kan bidrage med at arbejde på at styrke og anerkende elevernes personlige kvalifikationer, fx idéskabelse, initiativ, ansvarsbevidsthed, samarbejdsevne, kreativitet og selvstændighed; kvalifikationer, der er nødvendige for såvel selvstændige som ansatte, der i fremtiden forventes at kunne deltage aktivt i udviklingen af arbejdsprocesser og produkter.

www.emu.dk findes ideer til forløb og informationer om emnet.

Trappen viser de enkelte trin i entreprenørskab, hvor man efter den indledende idéfase og –udvælgelse går til den innovative del: vurdering, mål og planlægning/ organisering. Sidste del er iværksætter- og værkstedsniveauet, hvor ideen omsættes til handling og efterfølgende evalueres.

Eleverne skal opleve, at en ide bliver realiseret fra tanke til (succesfyldt) virkelighed, og at de selv har været med til at skabe og virkeliggøre ideen med ansvar for opfyldelse af mål.

Som det ses af nedenstående UEA-eksempel “Skolefestival” med aktiviteter, som kendes på alle skoler, er iværksætteri og innovation en integreret del af undervisningen. Hvis man tager “iværksættervinklen” med i planlægningen, får forløbet en større dybde og mere faglighed.

Eleverne trænes i at udvikle mange ideer, som så skal prioriteres, systematiseres og kategoriseres. Det betyder, at eleverne skal arbejde med at vurdere produktets bæredygtighed og relevans.

Mange af delprojekterne kræver involvering af forældre, virksomheder i nærmiljøet og myndigheder.

Innovation og iværksætteri – ideer til børnehaveklasse – 9. klasse

Udgangspunktet kan være, at skolen vil markere en begivenhed og/eller samle penge ind til et godtgørende formål ved at gennemføre en “skolefestival”.

Projektet kan gennemføres i større eller mindre målestok, for enkelte klasser, årgange eller afdelinger i skolen. Her er det beskrevet som en fælles opgave, der involverer alle skolens elever, hvor de enkelte aktiviteter er delprojekter i et overordnet projekt.

Opgaven lyder: Vi skal skabe et produkt eller aktivitet, der kan underholde eller skaffe økonomisk overskud. Spørgsmålet er: Hvad skal vi finde på?

Børnehaveklasse – 3. klassetrin

De mindste i indskolingen, herunder evt. børnehaveklassen, samler ideer og beslutter sig for et fælles tema, fx: Gøglere. Alle elever kan klædes ud som klovne, cirkusprinsesser, tryllekunstnere, dyr etc. Et optog på markedspladsen afsluttes med et show på fællesscenen med optrin og sang.

De større elever i indskolingen laver simple produktionsforløb med fremstilling af småkager og saftevand (prinsessekager, prinsebrød og tryllevand), der sælges i cirkusboder på pladsen.

4.–7. klassetrin

Eleverne laver salgs- eller aktivitetsboder efter egne ideer, fx

  • tombola og lykkehjul
  • salg af fotos, optaget og trykt på stedet
  • fotoudstilling af lærerne som små – hvem er hvem?
  • dåsekast og skud på mål
  • pudekamp på planke
  • fuglefoderbræt og fuglekasser
  • smykker
  • gæt 10 dufte
  • velduftende cremer og sæber
  • postkort
  • lykkesten af slebne natursten
  • en spøgelsesgang.

Produktionerne og aktiviteterne giver anledning til mange overvejelser: valg af materialer, beregning af omkostninger, hvordan tilrettelægges en rationel produktion, hvor meget kan vi tage for produkterne/aktiviteterne, kan det give overskud?

8.–9. klassetrin

8. klasserne får en bunden opgave: At skabe ideer til design og fremstilling af boder, der er billige i materialeindkøb, lette at sætte op og tage ned, og som kan genbruges.

  • Skal det være genbrugsmaterialer?
  • Kan der skaffes sponsorer?
  • Kan boderne holde til blæst og regn?

Spørgsmålene kræver involvering og samarbejde med mange mennesker i nærmiljøet.

9. klasserne får en anden bunden opgave: At stå for markedspladsens serveringsrestaurant: En virksomhed skal bygges op fra bunden, og et koncept skal idéudvikles.

  • Den lokale handelsskole involveres og der samarbejdes om forhold omkring økonomi, markedsføring virksomhedsorganisation og jobsøgning.
  • Myndighederne kontaktes omkring regler for hygiejne, moms mv.

Det hele udmøntes i et færdigt koncept for restaurationen, men inden virksomheden kan starte, skal der bl.a.

  • skaffes startkapital eller sikres kredit
  • opslås stillinger, der besættes via ansættelsessamtaler
  • gives instruktioner til tjenere og kokke i samarbejde med professionelle kokke/tjenere i nærmiljøet eller i forældrekredsen
  • fastlægges et menukort – hvor mange retter til hvilken pris osv.
  • skaffes (billige) råvarer af høj kvalitet

Indholdsfortegnelse

Fold alle emner ud/ind


Gå til portalens forside