Fælles Mål 2009 - Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

Faghæfte 22

Indledning

Der undervises i det obligatoriske emne uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

  • Det personlige valg
  • Uddannelse og erhverv
  • Arbejdsmarkedet.

I undervisningen skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet og indgå i tværgående emner og problemstillinger.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan:

  • udvikle faglige, sociale og personlige kompetencer
  • opnå selvkendskab samt viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder
  • forholde sig til vilkår, som er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked
  • indgå i en kvalificeret dialog i forbindelse med uddannelsesplanlægningen
  • indse betydningen af livslang læring
  • afstemme egne kompetencer i forhold til gennemførelse af uddannelsen
  • foretage realistiske og bevidste karrierevalg.

Undervisningen i UEA er karakteriseret ved at

  • omfatte uddannelses-, erhvervs-, arbejdsmarkedsaspektet og et alsidigt kompetenceaspekt
  • understøtte elevernes arbejde med elevplanen fra børnehaveklassen til og med 7. klasse, elev- og uddannelsesplanen i 8. og 9. klasse og uddannelsesplanen i 10. klasse
  • foregå i tæt samarbejde med det omgivende samfund
  • indeholde forskellige former for aktiviteter uden for skolen, fx i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner (vær opmærksom på reglerne vedrørende Statens Erstatningsordning)
  • foregå i tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) , der bistår skolen i tilrettelæggelsen af undervisningen.

UEA understøtter arbejdet med uddannelsesplanlægningen, som med start i folkeskolen lægger grundstenen til et livslangt arbejde med en bevidst tilgang til igangværende og kommende uddannelsesforløb – et arbejde, der kræver stor indsats af den enkelte og samtidig stiller store krav til de lærere og vejledere, der skal udfordre og understøtte de unge i deres overvejelser og beslutninger.

Indholdsfortegnelse

Fold alle emner ud/ind


Gå til portalens forside