Med øget fokus på målformulering og evaluering er det blevet en del af skolens arbejde at formulere hensigter og forventninger for egen undervisning og praksis.
Der foregår en løbende evaluering af og målsætninger for den enkelte elevs kompetencer og udvikling. Ydermere indgår i Folkeskolelovens formål at forberede eleverne til videre uddannelse. Medtænkes desuden UEA’s trin- og slutmål, vil opmærksomhed på og arbejde med elevens udviklingsproces mod valg af uddannelse være et væsentligt bidrag til bl.a. styrkelse af elevens selvevaluering.
Den løbende selvevaluering integreres dermed i den proces, som uddannelsesplanlægningen er. Evalueringen er ikke et mål i sig selv men skal støtte elevens egen refleksion og ansvarlighed over for egne læreprocesser og valg, også i forhold til uddannelse og erhverv.