Eleverne kan og skal være engagerede og aktive på mange forskellige måder. Fx kan de arbejde med praktiske undersøgelser med det formål at kaste lys over en problemstilling, for at blive klogere på status quo eller på årsagerne bag den nuværende situation. Disse undersøgelser kan være af både naturfaglig og af samfundsfaglig karakter.

Arbejdes der i undervisningen med et emne om lokale miljøproblemer fra temaet “miljø og sundhed”, kan eleverne fx beslutte sig for at undersøge omfanget af forureningen af en nærliggende å.

Mange forskellige fysiske, kemiske og biologiske metoder inddrages. Fx måles iltindholdet og sammenlignes med andre åer i lokalområdet. Desuden undersøges dyre- og planteliv i forskellige afstande fra en eventuel forureningskilde. Disse naturfaglige praktiske undersøgelser i lokalområdet giver eleverne en viden om, hvor alvorligt problemet faktisk er.

Men også samfundsfaglige undersøgelser er nødvendige at inddrage i arbejdet med et lokalt miljøproblem. Giver eleverne sig i kast med at interviewe beboerne i lokalområdet, er sigtet at afdække befolkningens holdninger til det emne (fx den forurenede å), der arbejdes med. Afdækning af holdninger, oplevelser og erfaringer hos eleverne selv og hos andre på og uden for skolen er værdifulde elementer, der hører med til belysning og undersøgelse af et miljøproblem. Interviewet og andre ikke-naturfaglige metoder kan indfange disse kvaliteter.

Forskellige personer eller grupper med interesse i emnet kan interviewes med det formål at undersøge interessekonflikter, årsager og løsningsmuligheder. Det kan være politikere, erhvervsfolk eller personer fra en lokal beboergruppe. Indsamling og studier af skrevne dokumenter kan supplere interviews og spørgeskemaundersøgelser med henblik på at få klarhed over væsentlige beslutninger og magtforhold bag de aktuelle vilkår. Det kunne fx være byrådets mødereferater, eller det kunne være ansøgninger til kommunen fra borgere, industri eller andre institutioner.

Også udvikling og opstilling af visioner og ideer kan hente inspiration fra undersøgelser, hvor elever aktivt undersøger og udfordrer deres omverden. En 4. klasse arbejder med et emne om boligen og sociale netværk i nærmiljøet fra temaet “Bolig og sundhed”. Fx tager de på en rundtur til det lokale plejehjem, til et kollektiv og til familier i et tofamilieshus for at se, spørge og snakke. Sådanne aktiviteter bidrager til udviklingen af elevernes egne visioner og holdninger til deres fremtidige liv og de muligheder, det giver.

Hermed kan de efterfølgende diskussioner i klassen få kød og blod.

Praktiske undersøgelser af samfundsfaglig art er altså nødvendige og væsentlige for at belyse det emne, der arbejdes med. Det gælder for alle de emner, der er foreslået i læseplanen. Naturfaglige undersøgelser vil ofte afdække det konkrete emnes fremtrædelsesform og grad af alvorlighed (fx åens forurening eller alkohols indvirkning på menneskets organisme). De samfundsfaglige undersøgelser går i højere grad “bag om” emnet eller problemet for derved at afdække årsager, interesser og løsningsmuligheder. Begge typer af undersøgelser vil derfor supplere hinanden i den konkrete undervisning.

I flere af eksemplerne ovenfor er eleverne aktive uden for skolen, i lokalsamfundet og i den omgivende natur. Når eleverne inddrager og arbejder med lokalområdets forhold, får undervisningen ofte en større grad af virkelighed. Den bliver mere autentisk. En mere virkelighedsnær undervisning, hvor samarbejdet mellem skole og lokalsamfund styrkes, rummer store muligheder i forhold til udvikling af elevernes engagement og indsigt.

I figur 8 viser modellerne tre forskellige former for samarbejde mellem skole og lokalsamfund.

Figur 8

Fra lokalsamfund til skole:

Modellen til venstre viser den situation, hvor skolen inddrager personer fra lokalsamfundet i undervisningen. Det er fx en kommunalpolitiker, en tekniker fra kommunens miljøforvaltning, en repræsentant fra en lokal beboerforening eller en skolelæge. Disse personer kan besøge skolen eller klassen som et led i undervisningen. De kan lægge op til diskussion, og de kan præsentere konkrete erfaringer og perspektiver fra det virkelige liv.

Lægen taler fx om udviklingen i kønssygdomme, en lokal kunstner om sit syn på kunst og seksualitet, en politimand om vold og fremmedhad eller en person fra kommunens tekniske forvaltning om trafikplaner og udvikling i skolens nærområde. Oplæg af denne karakter indeholder lokale perspektiver, der gør undervisningen mere virkelighedsnær og dermed også er med til at fastholde og udvikle elevernes engagement.

Fra skole til lokalsamfund:

Modellen i midten viser den situation, hvor eleverne bevæger sig ud i lokalsamfundet. Her er det eleverne, der aktivt opsøger og møder virkeligheden. I den forrige model er det i højere grad virkeligheden, der “bringes” ind i skolen og møder eleverne. Klasselokalet udvides periodevis til hele det omgivende samfund, hvorfra eleverne kan hente deres erfaringer. Fx kan elever, der arbejder med et emne om trafik, miljø og sikkerhed fra læseplanens tema om “Miljø og sundhed” undersøge antal biler og busser og deres hastigheder på forskellige tider af døgnet på skolevejen. Derefter kan eleverne søge at ændre på disse forhold ved fx at skrive til kommunen og amtet, få politikere i tale, skrive læserbreve, afholde debatmøder for andre på skolen, for forældre eller for offentligheden.

Denne form for samarbejde vil blandt andet være med til at give eleverne erfaringer med muligheder og barrierer for handlinger i et demokratisk samfund. I denne model er eleverne med andre ord aktive i lokalsamfundet både med hensyn til at undersøge og forandre de forhold, de arbejder med.

Dialogmodellen:

Den højre model – dialogmodellen – er en kombination af de to forrige. I denne type af samarbejde inddrages nøglepersoner fra lokalsamfundet i projektet eller undervisningsforløbet fra dets start. I forbindelse med emnet om trafik, miljø og sikkerhed kan en tekniker eller en repræsentant fra politiet være med til at vise eleverne, hvorledes undersøgelser af trafikforhold kan udføres, inden de eventuelt selv går i gang. En person fra den kommunale forvaltning kan gå i dialog med eleverne om, hvilke muligheder der eksisterer for at få indflydelse i kommunen, inden eleverne selv lægger en strategi for forhold, de vil søge at ændre. En journalist fra lokalpressen kan øse ud af erfaringer om, hvordan man formulerer sig og får folk i tale. Forældregruppen kan ligeledes inddrages som ressourcepersoner i forskellige sammenhænge.

Disse nøglepersoner kan vise sig at være værdifulde kontaktpersoner i det videre forløb. Det vil eksempelvis være lettere at få lokalavisen til at skrive om projektet, hvis de har været inddraget på et tidligere tidspunkt. Sådanne samarbejder kan måske også sætte debat og handling i gang i lokalsamfundet.

Der ligger uden tvivl ubrugte potentialer for samarbejdet mellem skole og lokalsamfund. Det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelser af denne karakter kommer tæt på lokale særinteresser (fx hos kommunen, forældre, foreninger). De skal derfor foretages med respekt for det demokrati, som skolen og samfundet bygger på. Når dette sker, så vil samarbejdet have alle muligheder for at være til fordel både for skolens undervisning i sundhed, seksualitet og familieliv og for udviklingen af et levende og aktivt lokalsamfund.