Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab kan inddrages flere steder i skolens undervisning og hverdag – trods manglende “faste” timer på skemaet. Hver især giver de følgende forslag varierede muligheder for omfang og indhold, som kan kombineres på forskellig vis.

Klasselæreren:
Klasselæreren har en koordinerende funktion i forhold til de obligatoriske emner. Klasselæreren har dermed et overblik over, hvilke emner der er arbejdet med. Typiske koordineringsopgaver søger svar på spørgsmål af følgende art:

• Hvad mangler ifølge trin- og slutmål samt læseplanen?
• Hvem varetager præcis dette emne?
• Hvilke fag kan og vil være med i et samarbejde om særlige emner?

Ofte vil klasselæreren ikke alene koordinere, men også selv stå for en del af undervisningen. I disse tilfælde kan det dreje sig om “rene” forløb, hvor formålet udelukkende er at tilgodese det obligatoriske emne. Men det kan også være forløb, hvor klasselæreren integrerer arbejdet med sit eget fag i arbejdet med emner fra sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Sundhedsråd:
Skolen kan oprette et sundhedsråd med repræsentanter fra fx lærerne, sundhedsplejen, skolebestyrelsen, skoleledelsen og eleverne. Sundhedsrådet kan være forbindelsesled mellem skole, forældre og samfund.

Sundhedsrådet har fx til opgave at koordinere skolens sundhedsaktiviteter, og det kan også tage initiativ til temadage, featureforløb, pædagogiske dage og andre fælles aktiviteter, hvor dele af det obligatoriske emne får plads til at udfolde sig.

Ressourcepersoner:
De fleste steder er der traditioner for samarbejde med andre personalegrupper i skolens hverdag. Det drejer sig fx om skolelæge, tandplejen, sundhedsplejersken eller SSP-samarbejdet. Her involveres ressourcepersoner med en særlig baggrund, der gør dem til gode sparringspartnere i det tværfaglige samarbejde om fx pubertet, vækst og udvikling, kriminalitet, hash, narko, alkohol, kropspleje, familieliv og sociale netværk.

Det er en god idé at inddrage disse personer i større omfang. I forhold til eksempelvis den kommunale sundhedstjeneste findes lovbestemte ordninger, som fuldt ud supplerer ideerne i det obligatoriske emne.

Tilbagevendende begivenheder:
Andre muligheder er motionsløb og kulturelle arrangementer af forskellig slags. Også her kan en fin anledning benyttes til at arbejde mere i dybden med forskellige dele af det obligatoriske emne. Eksempelvis indledes motionsdagen ofte med to timer om sunde vaner, men det er en engagerende begivenhed, som kunne udnyttes langt bedre ved fx at være afslutningen på et mere omfangsrigt arbejde med det obligatoriske emne.

I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er trin- og slutmål, emner og faglige synsvinkler udformet på en måde, så mange forskellige fag kan finde indhold, der tilgodeser deres egne stofområder og arbejdsmetoder.

Der findes en del fælles berøringsflader. Især ses dette i forhold til alle naturfagene, historie, dansk, idræt, kristendomskundskab, hjemkundskab og samfundsfag. Det giver gode muligheder for forløb, hvor det obligatoriske emne tages op af andre end klasselæreren. Hermed kan undervisningen integreres i et af klassens øvrige fag på en måde, så både fag og obligatorisk emne får glæde af samarbejdet.

Det brede og positive sundhedsbegreb samt de faglige synsvinkler medfører, at indholdet i det obligatoriske emne oftest rækker på tværs af traditionelle faggrænser. I et fagsamarbejde om tværgående emner og problemstillinger er der således mangfoldige muligheder for at arbejde med et emne, et spørgsmål eller en problemstilling fra sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Konkret kommer det til udtryk i læseplanens forslag til emner, som stort set alle er så brede, at de kun yderst sjældent kan undersøges og udforskes ved hjælp af et enkelt fags indhold. Et fremtrædende eksempel på dette er alle de emner, hvor der arbejdes med forskellige grønne aspekter, fx:

• Naturoplevelser
• Arbejdsmiljø
• Sundhed/sygdom og erhverv
• Lokale og globale miljøproblemer og deres interessekonflikter
• Miljøbevægelser
• Den grønne forbruger
• Boligens indretning, klima og hygiejne
• Fordeling af ressourcer
• Mellemfolkelig forståelse.

Den største del af skolens fag kan finde berøringsflader til disse og andre grønne aspekter og indfaldsvinkler. På denne baggrund kan fagene og det obligatorisk emne let finde sammen om en undervisning, hvor spørgsmål i relation til miljø og sundhed står centralt.

Menneskets sundhed skal ses i tæt sammenhæng med kvaliteten af det omgivende miljø. Nedbrydning af ozonlaget, oplevelser i naturen, brug af pesticider, forurening af grundvand, arbejdsmiljø, økologiske fødevarer og forbrugervaner er eksempler på, at miljø og sundhed er to sider af samme sag. I de fleste tilfælde har interessekonflikter mellem mennesker en afgørende betydning. Eksempelvis påvirker luftforureningen fra trafikken menneskers sundhed, men netop fordi der er flere interesser involveret, er løsningen ikke så enkel, som nogle måske vil mene.

Via det brede og positive sundhedsbegreb samt de faglige synsvinkler tilbyder sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab indhold og arbejdsmetoder, som kan belyse disse forhold i et samarbejde med andre fag.

De faglige synsvinkler i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab antyder et arbejdsmønster, som knytter sig tæt til en projektarbejdsform, der kan anvendes i hele skoleforløbet. Dette gælder, uanset om det foregår i fagene eller i forbindelse med tværgående emner og problemstillinger.