Undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab drejer sig også om, at eleverne opbygger indsigt og bliver klogere, jf. begrebet om handlekompetence i næste afsnit. Den faglighed, som undervisningen sigter mod, skal ses i relation til det overordnede mål med undervisningen: at øge elevernes handlekompetence inden for dette område. Den faglige kerne inden for dette emne skal med andre ord i sin essens være handlingsorienteret. En anden måde at sige det på er, at eleverne skal opnå viden og indsigt, der har betydning for, at de kan styre deres liv og påvirke deres omverden i sundere retning.
Figur 4: Fire dimensioner af sundhedsviden (1)

I nedenstående figur illustreres det, at en handlingsorienteret viden indeholder fire forskellige dimensioner. Den første dimension handler om forekomst og udbredelse af vores problemer inden for dette område. Det er altså effekten af forhold i skolemiljøet, i elevernes livsstil, i deres sociale relationer etc. Denne type af viden kan eksempelvis handle om konsekvenserne af en given adfærd (fx usunde spisevaner) eller konsekvenserne af et dårligt miljø i klassen, der fører til mobning. Denne viden er naturligvis vigtig, idet det er den, der vækker bekymring og opmærksomhed, og man kunne hævde, at det er den, der danner udgangspunkt for viljen til at handle. I sig selv giver den imidlertid ingen forståelse af, hvorfor vi har disse problemer, og derfor heller ikke forståelse af, hvordan eleverne og læreren kan bidrage til at løse dem.
Den anden dimension drejer sig om årsagsdimensionen. Hvorfor og under hvilke forhold bliver vi syge, hvad øger risikoen for at få en seksuelt overførbar sygdom, hvilke faktorer truer vores livskvalitet etc. Med årsager menes der her de grundlæggende, ofte kulturelle, sociale og økonomiske årsager; hvilke forhold i skolen bidrager til, at mobning udvikles, og hvilke forhold ligger bag det, at nogle klasser i skolen trives, mens andre ikke gør det? Hvilke forhold i vore levevilkår har betydning for, om et brug af alkohol udvikles til et misbrug? Mange strukturer og forklaringer bag den stigende ulighed i sundhed i vores del af verden befinder sig inden for dette felt. Denne viden hører hovedsageligt det samfundsfaglige, sociologiske og økonomiske område til.
Den tredje dimension omfatter selve forandringsaspektet. Det handler både om viden om, hvordan man kan mestre sit eget liv, og hvordan man kan bidrage til at forandre de omgivende rammer i klassen, på skolen eller i lokalsamfundet. Hvilke psykologiske mekanismer træder i kraft, når man indgår i en gruppesammenhæng, hvor man fx søger at holde hinanden fast på en bestemt måde at leve sit liv på eller måske at ændre sit liv på? Og hvordan kan man gribe sagen an, hvis man ad forskellige veje forsøger at forandre omkringliggende strukturer i skolen eller i lokalsamfundet? Samarbejdsmodeller, stresshåndtering og fælles ansvar hører bl.a. til her.
Den fjerde og sidste dimension handler om nødvendigheden af at udvikle sine egne visioner. Det er en vigtig forudsætning for elevernes vilje og evne til at handle og forandre, at de har reelle muligheder for – og støtte til – at udvikle og forme deres egne drømme og fremtidsforestillinger i forhold til det tema, der arbejdes med i undervisningen. Konkrete eksempler fra andre skoler på, hvordan fx skolen kan indrettes, så den indbyder til mere bevægelse kan være stærke inspirationskilder for disse processer.
Ser man på figuren med de fire dimensioner, vil en traditionel sundhedsoplysning blive placeret udelukkende ud af den første dimension – den om viden om effekter. Inden for denne form for oplysning dominerer den naturvidenskabelige og medicinske tilgang, og vægten lægges på, at deltagerne tilføres viden om, hvilken adfærd der leder til øget sygdomsrisiko m.m. I sig selv er en sådan viden ikke nødvendigvis handlingsfremmende, især ikke hvis den står alene. Derimod kan den være stærkt bekymringsskabende, og hvis det samtidig er tilfældet, at denne form for viden ikke følges op af viden om årsager og forandringsstrategier, kan den føre til handlingslammelse og apati.
Der må derfor stilles store krav til undervisningens faglighed, som må dække hele det område, der er rammet ind af cirklen. Undervisningens indhold må med andre ord tilrettelægges ud fra et handlingsorienteret perspektiv. Dette stiller store krav til lærerens faglige niveau, for kun ved at besidde en højt kvalificeret faglighed frigøres der energi til, at man som underviser kan finde balancen mellem at involvere eleverne som aktive deltagere, samtidig med at det sikres, at de opnår en indsigt, der støtter dem i at handle sundhedsfremmende inden for området sundhed, seksualitet og familie1.
Figur 4: Fire dimensioner af sundhedsviden (1)
1Jensen, B.B. (2009). Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Almind, G., Jensen, B.B. og Kamper-Jørgensen, F. (red.) Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaards Forlag, kapitel 15.