Vi har alle en mere eller mindre bevidst opfattelse af, hvad sundhed er. Prøv fx at overveje følgende spørgsmål:

• Hvornår er vi sunde?
• Har fx familielivet betydning for sundheden?
• Hvad har vi selv indflydelse på?
• Er livskvalitet og sundhed det samme?
• Kan man have et dårligt seksualliv og alligevel være sund?
• Har sundhed og miljøproblemer noget med hinanden at gøre?

Svarene på disse spørgsmål er af stor praktisk betydning for undervisningen. Det faglige og personlige udbytte samt den pædagogiske praksis er meget forskellig, alt efter hvilket sundhedsbegreb der bevidst eller ubevidst anvendes.

I det følgende eksempel beskrives fire forskellige sundhedsbegreber. De tre første er kun med for at tydeliggøre kvaliteterne i det fjerde; nemlig det brede og positive sundhedsbegreb, som faghæftet her bygger på. I eksemplet arbejder 7. klasse med et emne om alkohol. Alt efter hvilket sundhedsbegreb, der ligger til grund for arbejdet, kan fire typer af forløb tænkes.

I første forløb arbejdes kun med alkohols sygdomsmæssige indvirkninger på mennesket (fx lever, fedme, kondition, hjerte-kar-sygdomme, mavesår). De forskellige fysiske problemer gennemgås, så alle har hørt noget om alkohols farlighed. Brugen af alkohol ses udelukkende som udtryk for det enkelte menneskes valg af livsstil. Sundhedsbegrebet ses i felt 1 i figur 1.

I andet forløb ses alkoholforbrug stadig som et snævert udtryk for den enkeltes valg af livsstil, men nu fokuseres ikke kun på de fysiske aspekter. Der arbejdes også med de mere positive sammenhænge, hvor brug af alkohol kan have nogle vigtige funktioner i vores kultur og sociale liv. Sundhedsbegrebet ses i felt 2 i figur 1.

I tredje forløb arbejdes med de negative fysiske konsekvenser af et alkoholforbrug, men disse ses nu i en bredere sammenhæng. Vores livsstil hænger sammen med den verden og det miljø, vi lever i. Reklamer, stress, arbejdssituation og familieproblemer er eksempler på levevilkår, som har indflydelse på brugen af alkohol. Sundhedsbegrebet ses i felt 3 i figur 1.

I fjerde forløb arbejder klassen med alkoholforbrug i både en positiv og en bred sammenhæng. I visse situationer har det en skadelig indflydelse på vores krop, men i andre sammenhænge har brugen en vigtig social/kulturel funktion. Begge aspekter gennemgås. Hvad vi gør, er ikke kun udtryk for eget valg af livsstil, men påvirkes også af vores levevilkår. Denne sammenhæng uddybes med henblik på at sætte overvejelser om handling og forandring i gang. Dette forløb bygger på den opfattelse, der er udtrykt i felt 4 og her i faghæftet.

I figur 1 er de fire sundhedsbegreber sat ind i et skema. Den vandrette dimension drejer sig om forskellen på et positivt og et negativt sundhedsbegreb. Den lodrette dimension drejer sig om forskellen på et bredt og et snævert sundhedsbegreb.

Sundhedsbegrebet kaldes bredt, fordi både livsstil og levevilkår har betydning for sundheden. Livsstil er den måde, vi lever på – vores vaner. Levevilkår er de rammer, det omgivende miljø og samfund giver os at vælge indenfor. Livsstil og levevilkår indvirker på hinanden, hvad følgende eksempler viser:

• I et lokalområde beslutter beboerne at indføre genbrugsordninger og andre grønne vaner (livsstil). Et resultat er, at ideerne breder sig, og hele områdets miljøbelastning formindskes (levevilkår).
• Et par i en familie vil bruge noget mere tid på hinanden og børnene (livsstil), men hvis uønsket arbejdsløshed eller dårlige boligforhold (levevilkår) påvirker det psykiske overskud, så spoleres de gode intentioner let.

Sundhedsbegrebet kaldes positivt, fordi sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom. Det er også et spørgsmål om livskvalitet og velvære, både fysisk, psykisk og socialt, hvad det følgende eksempel viser:

• Hvis man er indlagt på hospitalets cancerafdeling som 8-årig, så kan franske kartofler, pomfritter og sodavand måske give en lyst til at spise, der langt overskygger problemet med “usund” kost.

På baggrund af disse betragtninger er sundhedsfremme en proces, hvor det dels drejer sig om at styrke livskvaliteten, dels drejer det sig om at forebygge sygdom. Såvel livskvalitet som sygdom skal relateres til livsstil og levevilkår. Begge dele er nødvendige at tage hensyn til både i undervisning og hverdag.

Figur 2 beskriver det brede og positive sundhedsbegreb fra felt 4 i en sammenhæng.

Pil 1 viser, at sundhed både handler om fysiske og psykiske faktorer, som påvirker hinanden. Pil 2 og 3 viser, at både vores livsstil og levevilkår indvirker på sundheden. Pil 4 viser, at levevilkår og livsstil skal ses i en sammenhæng. Pil 5 og 6 viser, at familien skal ses i sammenhæng med levevilkår og livsstil. Pil 7, 8 og 9 viser, at sundhedsfremmende individuelle og kollektive handlinger skal ses i forhold til både livsstil, familieliv og levevilkår.

Specielt viser modellen, at der på den ene side er nogle levevilkår, som påvirker vores muligheder for at vælge, men at vi på den anden side har muligheder for at ændre på disse levevilkår gennem egne og fælles handlinger. Dette uddybes i afsnittet om de faglige synsvinkler. Det skal bemærkes, at arvelighedsforhold og herunder kønnet er et grundlæggende vilkår, der har stor betydning for vores liv, men ikke kan ændres på samme måde som de øvrige levevilkår, der er fremhævet i modellen.

I undervisningen er det nødvendigt at holde sig disse sammenhænge for øje. Det brede og positive sundhedsbegreb er ganske enkelt forudsætningen for at forstå faghæftets ideer. Hvis sundhed, sex og familie betragtes helt adskilt med hver sit indhold, mål og arbejdsmetoder, vil det obligatoriske emnes bestemmelser for det første være helt misforstået. For det andet bliver det svært at nå at komme grundigt rundt i alle tre områder. Og for det tredje bliver det ikke muligt for eleverne at forstå samspillet mellem alle de forhold, som indvirker på vort liv.

Det betyder ikke, at alle emner altid skal handle om sundhed. Men det betyder, at alle læseplanens emner giver mulighed for at tilgodese formålet med det obligatoriske emne, netop fordi det brede og positive sundhedsbegreb udgør grundlaget for formålet. Dette har således en række pædagogiske og faglige fordele:

• Det skaber system og sammenhæng i det obligatoriske emnes tre områder (sundhed, seksualitet og familieliv)
• Det giver mulighed for at vurdere enkelte sundheds-, sex- og familieemner i relation til sociale, økonomiske, kulturelle og miljømæssige vilkår
• Det viser, at sundhed er en dynamisk tilstand, der påvirkes af mange forskellige forhold
• Det gør handlinger og handlekompetence til centrale begreber.

Læseplanen beskriver forskellige områder, der skal arbejdes med i sammenhæng med de faglige synsvinkler. Uanset om overskriften er sex, familie eller sundhed, så har det betydning at opnå viden om levevilkår, livsstil, fysiske og psykiske aspekter af menneskets sundhed samt handlemuligheder.

Modellen kan derfor bruges til at overveje, i hvilket omfang trin- og slutmål tilgodeses. Det indledende eksempel viser, at hvis brugen af alkohol ses i både en bred og en positiv sammenhæng, så vil dette ene emne komme langt rundt i de bestemmelser, som skal opfyldes. Samtidigt får eleverne også en anvendelig viden, som de kan handle ud fra i mange andre sammenhænge. Betragtet således er modellen et af lærerens redskaber til at planlægge, gennemføre og evaluere de enkelte forløb.

Eleverne bør efterhånden blive fortrolige med det brede og positive sundhedsbegreb gennem arbejdet med de valgte emner. Det er en god ide at vise eleverne modellen i tillempet form. Denne proces kan måske indledes med udgangspunkt i et af de indledende spørgsmål til dette kapitel. Start fx med en fælles samtale om, hvad der påvirker vores sundhed. Forslagene kommer som regel af sig selv, men stil nogle provokerende spørgsmål, hvis debatten går i stå, fx “Er du sund, hvis ....”. Skriv elevernes ideer på tavlen og saml dem efterhånden i modellens forskellige elementer (livsstil, levevilkår, familien, sundhed, handlinger).

For langt de fleste vil det på et meget tidligt tidspunkt i skoleforløbet være forståeligt, at sundhed er andet end “gulerødder, frugt og tidligt i seng”! Hver gang et nyt emne tages op, bør det således overvejes, om det er relevant at bruge modellen sammen med eleverne, så de kan få et indtryk af de forskellige forhold, der spiller sammen.

Det brede og positive sundhedsbegreb holder som nævnt fast i de fælles træk, der er ved de tre områder i forhold til vores totale liv. Det ændrer dog ikke på, at hvert område (sundhed, sex og familie) har nogle særlige emner, som ikke umiddelbart kan relateres til andre af områderne. Oftest vil de stå klarest i elevernes bevidsthed, hvis de behandles som “rene” emner – men stadig med tanke for det brede og positive sundhedsbegreb.

Figur 3 viser, hvordan relationerne mellem sundheds-, seksualitets- og familieemner kan opfattes. Læseplanen beskriver en lang række emner, der kan placeres forskellige steder i cirkelmodellen, og denne placering får indflydelse på emnets indhold.

Figur 3

Felt A, B og C viser, at det er muligt at arbejde med emner inden for hvert af de tre områder, uden at de nødvendigvis skal relateres til de øvrige områder. Fx viser

• felt B, at der kan arbejdes med “rene” emner inden for seksualitetsområdet (fx erotik og kunstens verden, lyst, grænser og ansvar)
• felt C, at der kan arbejdes med “rene” emner inden for familieområdet (fx familieformer, om at sætte grænser i en familie, forældreroller).

Felt D, E og F rummer emner, der tydeligt placerer sig inden for to af områderne. Fx viser

• felt D, at et emne om seksuelt overførbare sygdomme giver mulighed for at arbejde med både sundhed og seksualitet
• felt E, at et emne om samvær i familien give mulighed for at arbejde med både familieliv og seksualitet.

Felt G rummer en række emner, som kan belyses fra alle tre områder. Selv om mange emner traditionelt placeres inden for felt A, B eller C, ligger der en udfordring i at “søge ind mod midten” og tænke de tre områder sammen.

• Narkotika kan nævnes som eksempel på et emne, der traditionelt placeres i det sundhedsmæssige felt A, men hvor undervisningen tilføres nye dimensioner, hvis emnet også ses i sammenhæng med seksualitet og familieliv.

Cirkelmodellen er et arbejdsredskab, der bruges til at vurdere, hvor hovedvægten skal være i forbindelse med de valgte emner. Den viser, hvilken mulig sammenhæng der findes mellem områderne på det planlægningsmæssige niveau. Typisk for alle eksempler ovenfor er, at de også kan ligge andre steder i modellen. I givet fald vil indholdet blive anderledes, andre ting prioriteres, og arbejdets omfang ændres.

Set over en længere tidshorisont kan cirkelmodellen bruges til at overveje progressionen i et emne. Eksempelvis vælger lærer og elever i fællesskab, at et emne om bolig og samliv fra temaet “Bolig og sundhed” skal være gennemgående over flere klassetrin.

Emnet om bolig og samliv kunne befinde sig i midten i cirkelmodellen (felt G). Her er altså mulighed for at arbejde med både sundhed, seksualitet og familieliv. På baggrund af elevernes erfaringer og forudsætninger både hjemmefra og fra tidligere forløb vælger læreren imidlertid at inddele emnet i flere forløb. Første gang handler det om vores bolig, fx:

• Hvordan bor vi, hvad er vores drømmebolig, hvordan bor mennesker andre steder i verden, er vores bolig et sundt sted at være, kan vi ændre på noget, hvordan har vi indrettet os med hensyn til forbrug af energi og ressourcer? I forløbet arbejder klassen overvejende med sundhedsmæssige forhold fra felt A.

Næste gang emnet tages op, bygges der videre på de tidligere erfaringer. Den sundhedsmæssige vinkel suppleres nu med aspekter, som fokuserer på familiens liv, fx:

• Hvordan lever vi sammen, hvad betyder hjemmets indretning for samlivet, hvordan lever familier i andre kulturer sammen, hvad gør vi sammen i weekenden, ved aftensmaden, til hverdag, hvilke forskelle og ligheder er der mellem forskellige former for familier, hvilke roller spiller vi hver især i familien? Forløbet ligger overvejende i felt C og F.

Tredje gang emnet tages op, lægges vægten på de unges muligheder for at mødes og være sammen, fx:

• Kan man have venner og kærester på besøg uden problemer, hvilke muligheder findes for at møde hinanden i boligkvarteret derhjemme, kan man snakke om kærlighed, sex og pubertet med forældrene, skal man være gift for at få børn? Forløbet handler overvejende om indhold fra seksualitets- og familieområdet (felt B og E).

I alle forløb kan der naturligvis være overlapninger. Flere aspekter kommer til, visse uddybes, andre tages op igen. Nogle lærere vil foretrække at arbejde med emnet ud fra felt G lige fra starten. Progressionen består da i hver gang at arbejde med nye problemstillinger, nye spørgsmål og nye udfordringer, som viser emnet i en sammenhæng. Andre lærere vil foretrække at splitte forløbet op på en måde, der kunne ligne førnævnte. Valget afhænger af elevernes oplevelser, erfaringer og viden, aktuelle spørgsmål/problemer, lærerens målsætning og tidligere forløb – men naturligvis med hensyntagen til pointerne i det brede og positive sundhedsbegreb.

Det vil også her være både fagligt og pædagogisk fornuftigt at lade eleverne få kendskab til modellen, hvad følgende eksempel kan vise:

Et emne vælges ud fra et spørgsmål fra nogle af drengene i klassen. Det har almen interesse, så det tages op som et fælles emne. Spørgsmålet (der hurtigt bliver til flere) handler om pubertet, og klassen skal nu afgøre, i hvilken sammenhæng emnet skal ses. Drejer det sig om:

• Pubertet, bumser, hår og menstruation?
• Storebror derhjemme, som er en “pubertetsunge”?
• Spørgsmål om seksuel debut?

En fælles lærer-elev-snak om indholdet vil hurtigt vise, at tingene hænger sammen. Cirkelmodellen kan bruges til at demonstrere denne pointe, men den kan også bruges til at beslutte, hvor hovedvægten skal lægges. Er vi mest interesserede i sundhed, familieliv eller sex i forhold til pubertet – eller vil vi hele vejen rundt her og nu? Måske ender valget med, at familieproblemerne i forbindelse med pubertet gemmes til senere, men det er i givet fald nemt at anskueliggøre via cirkelmodellen. Desuden vil arbejdet med de faglige synsvinkler nemmere kunne struktureres, når det på forhånd er klart, hvad klassen vil blive klog på.

Undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab drejer sig også om, at eleverne opbygger indsigt og bliver klogere, jf. begrebet om handlekompetence i næste afsnit. Den faglighed, som undervisningen sigter mod, skal ses i relation til det overordnede mål med undervisningen: at øge elevernes handlekompetence inden for dette område. Den faglige kerne inden for dette emne skal med andre ord i sin essens være handlingsorienteret. En anden måde at sige det på er, at eleverne skal opnå viden og indsigt, der har betydning for, at de kan styre deres liv og påvirke deres omverden i sundere retning.

Figur 4: Fire dimensioner af sundhedsviden (1)

I nedenstående figur illustreres det, at en handlingsorienteret viden indeholder fire forskellige dimensioner. Den første dimension handler om forekomst og udbredelse af vores problemer inden for dette område. Det er altså effekten af forhold i skolemiljøet, i elevernes livsstil, i deres sociale relationer etc. Denne type af viden kan eksempelvis handle om konsekvenserne af en given adfærd (fx usunde spisevaner) eller konsekvenserne af et dårligt miljø i klassen, der fører til mobning. Denne viden er naturligvis vigtig, idet det er den, der vækker bekymring og opmærksomhed, og man kunne hævde, at det er den, der danner udgangspunkt for viljen til at handle. I sig selv giver den imidlertid ingen forståelse af, hvorfor vi har disse problemer, og derfor heller ikke forståelse af, hvordan eleverne og læreren kan bidrage til at løse dem.

Den anden dimension drejer sig om årsagsdimensionen. Hvorfor og under hvilke forhold bliver vi syge, hvad øger risikoen for at få en seksuelt overførbar sygdom, hvilke faktorer truer vores livskvalitet etc. Med årsager menes der her de grundlæggende, ofte kulturelle, sociale og økonomiske årsager; hvilke forhold i skolen bidrager til, at mobning udvikles, og hvilke forhold ligger bag det, at nogle klasser i skolen trives, mens andre ikke gør det? Hvilke forhold i vore levevilkår har betydning for, om et brug af alkohol udvikles til et misbrug? Mange strukturer og forklaringer bag den stigende ulighed i sundhed i vores del af verden befinder sig inden for dette felt. Denne viden hører hovedsageligt det samfundsfaglige, sociologiske og økonomiske område til.

Den tredje dimension omfatter selve forandringsaspektet. Det handler både om viden om, hvordan man kan mestre sit eget liv, og hvordan man kan bidrage til at forandre de omgivende rammer i klassen, på skolen eller i lokalsamfundet. Hvilke psykologiske mekanismer træder i kraft, når man indgår i en gruppesammenhæng, hvor man fx søger at holde hinanden fast på en bestemt måde at leve sit liv på eller måske at ændre sit liv på? Og hvordan kan man gribe sagen an, hvis man ad forskellige veje forsøger at forandre omkringliggende strukturer i skolen eller i lokalsamfundet? Samarbejdsmodeller, stresshåndtering og fælles ansvar hører bl.a. til her.

Den fjerde og sidste dimension handler om nødvendigheden af at udvikle sine egne visioner. Det er en vigtig forudsætning for elevernes vilje og evne til at handle og forandre, at de har reelle muligheder for – og støtte til – at udvikle og forme deres egne drømme og fremtidsforestillinger i forhold til det tema, der arbejdes med i undervisningen. Konkrete eksempler fra andre skoler på, hvordan fx skolen kan indrettes, så den indbyder til mere bevægelse kan være stærke inspirationskilder for disse processer.

Ser man på figuren med de fire dimensioner, vil en traditionel sundhedsoplysning blive placeret udelukkende ud af den første dimension – den om viden om effekter. Inden for denne form for oplysning dominerer den naturvidenskabelige og medicinske tilgang, og vægten lægges på, at deltagerne tilføres viden om, hvilken adfærd der leder til øget sygdomsrisiko m.m. I sig selv er en sådan viden ikke nødvendigvis handlingsfremmende, især ikke hvis den står alene. Derimod kan den være stærkt bekymringsskabende, og hvis det samtidig er tilfældet, at denne form for viden ikke følges op af viden om årsager og forandringsstrategier, kan den føre til handlingslammelse og apati.
Der må derfor stilles store krav til undervisningens faglighed, som må dække hele det område, der er rammet ind af cirklen. Undervisningens indhold må med andre ord tilrettelægges ud fra et handlingsorienteret perspektiv. Dette stiller store krav til lærerens faglige niveau, for kun ved at besidde en højt kvalificeret faglighed frigøres der energi til, at man som underviser kan finde balancen mellem at involvere eleverne som aktive deltagere, samtidig med at det sikres, at de opnår en indsigt, der støtter dem i at handle sundhedsfremmende inden for området sundhed, seksualitet og familie¹.

Figur 4: Fire dimensioner af sundhedsviden (1)

¹Jensen, B.B. (2009). Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Almind, G., Jensen, B.B. og Kamper-Jørgensen, F. (red.) Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaards Forlag, kapitel 15.