Ofte er det lærerens spørgsmål, som er startsted for elevens undersøgelser. Men man skal ikke se bort fra, at det at lære ud fra egne spørgsmål er en effektiv måde for eleverne at erhverve sig ny viden på. Det gælder om at få eleverne til at formulere gode spørgsmål på baggrund af deres egne tanker. Men arbejdet med børns spørgsmål hænger nøje sammen med lærerens egen måde at stille spørgsmål på.

Læreres uproduktive og produktive spørgsmål som udgangspunkt for naturfaglig aktivitet kan sammenstilles og karakteriseres således:

• Gør natur/teknik til ren information
• Lægger op til svar fra andenhåndskilde gennem tale og læsning
• Lægger vægt på ét rigtigt svar
• Prioriterer svar fra elever, som har let ved at formulere sig, har selvtillid og et stort ordforråd.

• Gør natur/teknik til en arbejdsmåde
• Lægger op til svar, som fremkommer ved førstehåndserfaring gennem praktisk arbejde
• Medfører at flere svar kan være “korrekte” i processen
• Fører til at svar kan leveres af alle børn.

Et godt spørgsmål er et stimulerende spørgsmål, som er en invitation til et nærmere kig, et nyt eksperiment, en ny øvelse. Det rigtige spørgsmål beder børnene om at vise noget, snarere end at give et svar.

• Spørgsmål der skaber opmærksomhed.
  Den simpleste form er det ligefremme spørgsmål: “Har du set?” eller “Har du lagt mærke til?”. Den slags spørgsmål stiller børnene også selv, fx “Se lige her”. Disse spørgsmål er vigtige ved begyndende udforskning af nye ting. Senere følger “hvad-spørgsmål”. “Hvad er det?”, “Hvad gør den?” osv.
• Spørgsmål om at måle og tælle. “Hvor mange?”, “Hvor ofte?”, “Hvor lang?” er spørgsmål, som eleverne selv kan besvare ved at bruge nye færdigheder og nye redskaber.
• Sammenlignende spørgsmål.
  Er en naturlig følge af de førnævnte. Sammenlignende spørgsmål giver mulighed for nøjere observation. Fx: “På hvor mange måder er dine frø ens, og på hvor mange måder er de forskellige?” Omhyggeligt formulerede sammenlignende spørgsmål hjælper børn til at få orden på kaos. Klassificering, egenskabslege, udformning af bestemmelsesnøgler eller udfærdigelse af skemaer med indsamlede data er forklædte sammenlignende spørgsmål.
• Spørgsmål, der kræver handling.
  “Hvad sker der, hvis?” er med til at give eleverne mange erfaringer. Hertil kommer udfordringen om at forudsige resultatet. I starten vil eleverne blot gætte, men efterhånden som erfaringerne udbygges, vil forudsigelserne blive skærpet. Evnen til at forudsige er en forudsætning for evnen til at takle mere komplicerede problemløsningsspørgsmål.
• Problemløsningsspørgsmål.
  Efter at have gennemført tilstrækkeligt med aktiviteter, fremprovokeret af den hidtil omtalte type spørgsmål, bliver eleverne klar til spørgsmål af typen: “Kan du finde ud af?”. De vil skabe rigtige problemløsningssituationer, som eleverne med glæde vil løse, hvis de ellers er meningsfulde for dem. Spørgsmål af denne type kan have flere former. Fx er spørgsmålet: “Kan du adskille salt fra vand?” mere kompliceret, fordi det indeholder et hypotetisk element.

Lærernes hvordan- og hvorfor-spørgsmål er spørgsmål til eftertanke. De skal bruges til at få eleverne til at tænke og overveje selvstændigt på grundlag af deres egne erfaringer, og til at reflektere over forhold, de har opdaget eller forstået, så de kan begynde at drage egne konklusioner eller lave generalisationer. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at lærerens forklaringer altid tager udgangspunkt i noget, eleverne har erfaringer med.

Elevernes hvordan- og hvorfor-spørgsmål er ofte spørgsmål, som ikke kan besvares, eller hvis forklaring eleverne ikke er parate til at forstå. Læreren må forsøge at splitte disse spørgsmål op i enklere spørgsmål, som både kræver aktivitet og eftertanke. Det giver bedre grundlag for læring.

Når natur/tekniklæreren løbende stiller mange produktive spørgsmål til eleverne – og dermed får eleverne til selv at stille spørgsmål – bliver deres tanker og viden synliggjort. Og når elevernes spørgsmål danner udgangspunkt for egne undersøgelser, hvor de skal anvende deres viden, får læreren helt naturligt mulighed for at evaluere elevernes kundskaber og færdigheder.

Ved at holde klassificeringer af læreres produktive (og uproduktive) spørgsmål for øje, har man som underviser i natur/teknik et godt redskab til at udvikle en god spørgekultur i sin klasse. En kultur, som fremmer en spørgende og undersøgende adfærd, så de kan konstruere deres egen viden og erkendelse i samspil med andre.

Klassesamtalen har også i natur/teknik en vigtig funktion. Det gælder fx, når erfaringer fra det praktiske arbejde skal knyttes sammen med erfaringer fra dagliglivet. I de situationer må læreren være opmærksom på, at undervisningens progression ikke i for høj grad baseres på de mest aktive drenge, som også i fritiden er beskæftiget med praktiske og tekniske sysler. Det kan betyde, at andre falder fra. I øvrigt bør man være opmærksom på, at en forklaring på nogle elevers passivitet måske slet ikke skal søges i det, som undervisningen handler om, men snarere i den atmosfære, der præger samtalen i klassen.

Lærerens fortælling er en del af undervisningen. Det er ofte fortællingen, der giver det praktiske og eksperimentelle arbejde et lidt bredere perspektiv. Det kan være fascinationsfortællingen, som pirrer elevernes nysgerrighed og spørgelyst. Det gør aldrig fortællingen ringere, at den har et personligt udgangspunkt i noget, som læreren selv har oplevet, eller – når fiktionen tages i brug – måske kunne have oplevet.

Fortællingen kan tilrettelægges, så den sætter bestemte tanker og associationer i gang hos børnene. Den kan i nogle tilfælde skabe forbindelser fra det nære og fortrolige ud til det nye og ukendte. Den kan føre eleverne tilbage i tiden og måske også ud i fremtiden. Fortællingen er en del af den sproglige ramme, som natur/teknikundervisningen udvikler sig i. Lærerens engagement, sprog og kropssprog, fortællingens indhold og samspillet med eleverne giver fortællingen kvalitet. Vigtigst af alt er, at lærerens fortællelyst har udgangspunkt i en bred viden og er med tanke på stoffets vinkling og perspektivering.

Der er inden for naturfagene mange store fortællinger som Big Bang, evolution, Universet og Jordens dannelse og udvikling som elever skal stifte bekendtskab med, både når læreren fortæller, via læsning eller hjemmesider. Der er også spændende opfindelser og opdagelser, som kan formidles med fortælling og læsning – og gerne på en sådan måde, at fortællingen giver eleverne lyst og mod på at læse mere selv.