Fælles Mål 2009 - Natur/teknik

Faghæfte 13

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • sortere, udvælge og anvende materialer og stoffer, både syntetiske og naturskabte
  • undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug
  • kende forskel på det levende og det ikke-levende ud fra enkle kriterier
  • undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen, blandes sammen eller brænder
  • kende til, at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern
  • kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb
  • undersøge og beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet ogmagnetisme
  • sammenholde forskellige danske planters og dyrs levesteder og deres tilpasning hertil
  • forbinde en plantes dele med deres hovedfunktioner, herunder blomst og frøsætning
  • kunne forklare hovedtræk af dyrs og planters samspil ved fotosyntese og ånding med vægt på udveksling af kuldioxid og oxygen
  • sammenligne en dansk biotop med en tilsvarende et andet sted i verden
  • beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil
  • kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer
  • kunne læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik
  • begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel
  • sammenligne egne data og observationer med en vejrudsigt
  • anvende kort, både ældre og nye til informationssøgning om områdets udvikling, herunder gøre sig tanker om, hvordan lokalområdet kunne ændre sig.


Gå til portalens forside