Fælles Mål 2009 - Matematik

Faghæfte 12

Matematiske emner

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til

i arbejdet med tal og algebra at

  • kende til de rationale tal
  • kende tallenes ordning, tallinjen og titalssystemet
  • undersøge og systematisere i forbindelse med arbejdet med talfølger og figurrækker
  • deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse
  • anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger
  • kende procentbegrebet og bruge enkel procentregning
  • anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge
  • kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og procent
  • anvende regningsarternes hierarki
  • kende til eksempler på brug af variable, bl.a. i formler, enkle ligninger og funktioner
  • finde løsninger til enkle ligninger ved uformelle metoder
  • kende til koordinatsystemet, herunder sammenhængen mellem tal og tegning

 i arbejdet med geometri at

  • benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen
  • undersøge og konstruere enkle figurer i planen
  • kende grundlæggende geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirkler
  • spejle, dreje og parallelforskyde, bl.a. i forbindelse med arbejdet med mønstre
  • arbejde med tredimensionelle modeller og enkle tegninger af disse
  • arbejde med enkle eksempler på målestoksforhold og ligedannethed i forbindelse med tegning
  • undersøge metoder til beregning af omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer
  • bruge it til at undersøge og konstruere geometriske figurer
  • arbejde med koordinatsystemet og opnå en begyndende forståelse for sammenhængen mellem tal og geometri
  • forbinde tal og regning med geometriske repræsentationer

i arbejdet med statistik og sandsynlighed at

  • indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer
  • gennemføre enkle statistiske undersøgelser
  • læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer
  • udføre eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår.