Som tidligere nævnt er tilgangene til arbejdet med det faglige stof mange – såvel fagligt som pædagogisk. For at optimere elevernes udbytte af undervisningen viser den pædagogiske forskning, at det er vigtigt at arbejde med en bred vifte af metoder, så der kommer god variation i undervisningen. I religionsundervisningen kan der arbejdes på følgende måder:

Samfundet har i dag brug for, at alle er kompetente læsere af fagtekster. Elever, der læser alderssvarende, når det drejer sig om skønlitterære tekster, kan have svært ved at læse en faglig tekst, selv om den faglige læsning sprogligt og begrebsmæssigt svarer til læserens udviklingstrin. De skal ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for tekst, illustrationer, grafer, diagrammer mv. – og bearbejde og samle de forskellige typer af informationer.

Den faglige læsning stiller derfor nye og anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der indføres efterhånden nye læseteknikker som punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning og fragmentlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, hjemmesider, leksikon, stikordsregistre og ordbøger. Netop ved faglig læsning må man arbejde koncentreret med, at eleven lærer at læse bevidst og målrettet, og læreren må vejlede eleven omhyggeligt med udgangspunkt i de enkelte opslag.

Eleverne må kontinuerligt oparbejde en fortrolighed med forskellige mediers muligheder og begrænsninger med hensyn til at formidle information. Færdighed i læsning af skærmtekster og søgning i store mængder af data på computeren udvikles fra begyndelsen.

I kristendomskundskab skal eleverne arbejde med fagets forskellige genrer – myter, sagn, legender, lignelser, underberetninger, breve, salmer, sange m.v. Endvidere skal fortælling, genfortælling og andre præsentationsformer benyttes. Eleverne skal dermed opleve – både ved at lytte og ved selv at læse – at de spørgsmål, religionerne og livsanskuelserne bearbejder og besvarer, formuleres kontekst- og genreafhængigt. Eleverne skal derfor have viden om og træning i at læse og derved forstå genrebestemte udtryk. Dette vil øge elevernes samlede læsefærdigheder.

Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele lærerteamet. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. Dette område må løbende drøftes på klasseteamets møder.

Ethvert fagområde har sit særlige sproglige register, dvs. de sproglige mønstre der gør sig gældende, når fagfolk bruger sproget, og som er bestemt af fagets genstandsområde og den funktion, faget har. Dette faglige register kommer til udtryk i bl.a. teksters opbygning, mundtlige og skriftlige formuleringer og det fagspecifikke ordforråd. I klasser med tosprogede elever må faglæreren derfor tilrettelægge en undervisning, som skaber gode betingelser for tilegnelse af det faglige såvel som det fagsproglige stof. Tosprogede elever har, for manges vedkommende, kun fagundervisningen til at tilegne sig det faglige register, inkl. de førfaglige ord, og deres udgangspunkt på andetsproget er ofte utilstrækkeligt i forhold til, hvad der
forudsættes i undervisningen og i fagtekster.

Det betyder, at nogle tosprogede elever ikke har de sproglige ressourcer på andetsproget, som skal være på plads for at tilegne sig det nye sprog, nemlig fagsproget, og konsekvensen er, at de skal tilegne sig nyt ved hjælp af nyt.

Ud over de egentlige fagudtryk, som er nye for alle elever, rummer fagsprog sædvanligvis mange ord og begreber, som ikke er hyppigt forekommende i hverdagssproget, og derfor ikke nødvendigvis beherskes på andetsproget dansk.

Forud for tilrettelæggelsen af en sådan undervisning bør man ud fra nærmest kommende trinmål og det særlige sproglige univers, kristendomsfagets kundskabsområder rummer, overveje, hvilke fagsproglige udfordringer der ligger i det pågældende tema:

• Hvilke fagsproglige mål kan der opstilles for et givent emne? Hvilket relevant fagsprog skal eleverne tilegne sig gennem undervisningen? Hvilke religionsfaglige og livsanskuelsesmæssige begreber skal præsenteres ved definition til brug i tekster og samtaler?
• Hvilke sproglige kompetencer skal eleverne have for at læse fagteksterne? Kender de fx de relevante ord og begreber? Kender de den særlige måde, hvorpå en fagtekst formidles?