Vi evaluerer den enkelte elevs udbytte af undervisningen ud fra ønsket om at vide, i hvilket omfang de når de undervisnings- og læringsmål, som læreren opstiller i samarbejde med de enkelte elever og deres forældre. Der opstilles også mål for hele klassens udbytte af undervisningen eller måske for klassetrinnet i fællesskab.

Evalueringen kan

• afdække, i hvilket omfang klassen har bevæget sig mod de opstillede undervisningsmål – med udgangspunkt i slutmål og trinmål samt de mål, der lokalt er opstillet for elevens alsidige personlige udvikling
• afdække, i hvilket omfang den enkelte elev har bevæget sig mod de opstillede læringsmål, som er opstillet i samråd med elev, lærer og evt. forældre
• udvikle elevens bevidsthed om egen læring, hvilket indbefatter indsigt i læringsstil, kommunikationsformer og læringsstrategi
• vise, om eleven var engageret i forløbet, udtrykt fx ved bidrag til de fælles drøftelser og analyser, nysgerrighed i form af relevante spørgsmål og aktiv lytning.

I dette arbejde skal man som lærer i kristendomskundskab især være opmærksom på følgende tre punkter:

• kunne eleven redegøre for, hvad de enkelte tekster handlede om? Og kunne eleven redegøre for “sagen” eller problemstillingen inden for emnet/temaet?
• kunne eleven gennem faglig analyse og fortolkning komme fagligt i dybden med oplæggets tema eller problemstilling?
• kunne eleven se emnet eller problemstillingen i en større sammenhæng?

I arbejdet med den løbende evaluering er det afgørende at inddrage den enkelte elevs erkendemåder og kommunikative kompetencer. Herved bliver det muligt, at elevens oplevelser, erfaringer, kundskaber og færdigheder reelt synliggøres. Det er vigtigt, at både lærer og elev bygger videre på de indvundne erfaringer og fastholder denne indsigt. Der findes gode redskaber til dette formål:

• logbog, hvor der både kan skrives og vedlægges todimensionalt materiale, som fx tegninger og fotos
• portfolio, som kan indeholde elevens konkrete resultater af undervisningens praktisk musiske dimension. Her kan fx optagelser af rollespil, tegninger og lydbånd opbevares.

Ud over de nævnte muligheder skal det fremhæves, at det især er lærerens løbende iagttagelser og samtaler med eleverne, som udgør kernen i den løbende evaluering. Kendetegnende for den løbende interne evaluering er det desuden,
at den danner grundlag for og kvalificerer det videre arbejde og herved i sig selv bliver et vigtigt bidrag til undervisningen.

I øvrigt henvises til evalueringsportalen
www.evaluering.uvm.dk