Fælles Mål 2009 - Kristendomskundskab

Faghæfte 3

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplanen angiver kristendomskundskabs progression over de fire forløb. I hvert forløb arbejdes med fagets centrale kundskabsområder, som det fremgår af trinmålene. Det er et princip for undervisningen, at grundlæggende tilværelsesspørgsmål belyses ved at inddrage stof fra flere af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder.

Kristendomskundskab har som det eneste fag i folkeskolen rammer, der er fastsat direkte i folkeskoleloven:

“Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser”.

Det skal bemærkes, at det centrale kundskabs- og færdighedsområde “Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser” først optræder som trinmål på 9. og 10. klassetrin.

Med henblik på faglig fordybelse og elevens alsidige personlige udvikling inddrages en bred vifte af tilgange til faget. Inden for alle forløb skal eleverne arbejde med at

  • lytte og fortælle
  • samtale – klassevis, gruppevis og i par
  • debattere og diskutere
  • dramatisere
  • læse og skrive
  • synge
  • iagttage og fremstille billeder
  • stille spørgsmål og foretage undersøgelser
  • opstille og behandle problemstillinger
  • reflektere og ræsonnere
  • interviewe
  • dokumentere
  • fremlægge
  • benytte audiovisuelle og elektroniske medier.

Indholdsfortegnelse

Fold alle emner ud/ind


Gå til portalens forside