I folkeskolen skal fagligheden i idræt udmøntes som en mangfoldighed af bevægelsesaktiviteter, som gennem forskellige perspektiveringer danner grundlag for erfaringer og fordybelser inden for forskellige områder, fx biologiske forhold, etik og æstetik.
Det centrale for idræt er bevægelse og fysisk aktivitet.
Første trin i en læringstænkning er grundlæggende kropslig handling. I andet trin bruges de opnåede færdigheder individuelt eller sammen med andre. På tredje trin anvendes evnen til at reflektere over egen handlen. Fjerde trin er den erkendelsesmæssige dimension, der fremkommer gennem mestring af bevægelse, og som giver anledning til refleksion og erkendelse i kroppens muligheder, om kroppens muligheder og gennem kroppens muligheder.
Der argumenteres derfor for fysisk aktivitet i forskellige sammenhænge. Gennem tilrettelagt idrætslig udfoldelse og læring giver den fysiske aktivitet en sundere og mere velfungerende krop samtidig med, at udøveren udvikler en kropslig, personlig og social identitet.
Den kropslige kompetence i idræt danner grundlaget for at arbejde med Kompetencerådets områder: læringskompetence, forandringskompetence, relationskompetence og meningskompetence.
Den kropslige kompetence kan defineres som evnen til at
- udvikle og beherske kroppen og dens bevægelser
- komme i samspil med andre gennem fysisk aktivitet
- reflektere ud fra oplevelser med egen krop
- udtrykke sig og erkende gennem kroppen.
Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring gennem bevægelse. Dimensionerne optræder ikke særskilt i faget. Læreren vil i planlægningen af undervisningen og undervejs i den enkelte lektion sætte særligt fokus på én af dimensionerne.
- Læring i bevægelse handler om en generel kropslig kompetence og om de idrætslige færdigheder, der bl.a. knytter sig til forskellige indholdsområder, fx boldspil, gymnastik, dans og atletik. Læring i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i et idrætsligt fællesskab, hvor fysiske og psykiske reaktioner og muligheder for forandringer opstår.
- Læring om bevægelse handler om teoretisk indsigt i eksempelvis regler for boldspil, kroppens anatomi, idrættens historie og forhold vedrørende motionens og kostens betydning for den fysiske sundhed. Læring om bevægelse handler også om holdninger til, bevidsthed om og refleksioner over eksempelvis fairplay i kamp og konkurrence og æstetisk udtryk i dans.
- Læring gennem bevægelse handler om fagets egenværdi og fagets instrumentelle værdi. Dermed giver idrætsfaget mulighed for at udvikle elevernes faglige, sociale, kulturelle og personlige kompetencer.
Hvorvidt idrætsfaget i skolen har mulighed for at bidrage til elevernes fysiske sundhed gennem de typisk to ugentlige lektioner (nogle steder er der tre lektioner, andre steder én) har været genstand for en del diskussion, men faktum er, at eleverne skal opnå indsigt i forhold omkring sundhed. Sundhed er en del af fagets formål og må som sådan også indgå i idrætslærerens didaktiske overvejelser.