Fælles Mål 2009 - Idræt

Faghæfte 6

Anvendelse af afsætsredskaber i idrætsundervisningen

Anvendelsen af afsætsredskaber i folkeskolen er ikke som sådan reguleret af slut- og trinmål for faget idræt. Anvendelsen af afsætsredskaber kan være en af flere muligheder for at nå visse mål, fx gymnastiske færdigheder.

Sundhedsstyrelsen er ud fra sikkerhedsmæssige hensyn fremkommet med en række anbefalinger vedr. brug af afsætsredskaber i idrætsundervisningen. Anbefalingerne omhandler springtyper, materiel og læreruddannelse og gælder for folkeskolen, efterskoler, ungdomshøjskoler m.fl.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de undervisere, som anvender afsætsredskaber i idrætsundervisningen, skal have kvalifikationer og kompetence, der gør dem i stand til at undervise i brugen af disse redskaber på forsvarlig vis.

Konkret anbefales to uddannelsesforløb, som kvalificerer læreren på to kompetenceniveauer. Det første basis-kompetenceniveau sigter mod idrætsundervisningen i folkeskolen.

Anbefaling for basiskompetenceniveau

Lærerens kompetenceniveau:

  • Kursus i afsætsredskaber, som fx er erhvervet på linjefagsuddannelsen i idræt.

Afsætsredskaber og landingsflade:

  • Brug af stortrampolin frarådes
  • Alle andre afsætsredskaber kan anvendes

Ved horisontale saltorotationer skal der anvendes forhøjet landingsflade, som minimum flugter med afsætsredskabets højeste kant.

Springtyper:

  • Eleven må maksimalt foretage én rotation omkring horisontal akse
  • Horisontale rotationer med afsæt fra minitrampolin må kun ske uden forudgående tilløb. Dette gælder frie horisontale rotationer (saltorotationer)
  • Alle øvrige spring med og uden tilløb tillades.

Øvrige forhold:

  • Når minitrampoliner ikke anvendes af faglærer, skal disse opbevares aflåst. Faglærer forventes at opbevare nøgle til minitrampolin.

Det andet uddannelsesforløb er det udvidede kompetenceniveau, som sigter mod idrætsundervisningen på efterskoler, idrætsskoler, ungdomshøjskoler m.fl.

Anbefalinger for udvidet kompetenceniveau

Lærerens kompetenceniveau:

  • Kompetencegivende kursusforløb, som bl.a. kvalificerer læreren til at undervise i horisontale rotationer på minitrampolin med tilløb og på stortrampoliner. Kursusforløbet skal indholdsmæssigt ligge på et højere niveau end det trampolinkursus, som kan erhverves på linjefagsuddannelsen i idræt.

Afsætsredskaber:

  • Alle afsætsredskaber tillades.

Springtyper:

  • Alle springtyper tillades. Dog anbefales det, at eleven maksimalt foretager dobbeltrotation omkring horisontal akse
  • Ved horisontale rotationer bør anvendes forhøjet landingsflade, som minimum flugter med afsætsredskabets laveste kant.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er hele rapporten vedr. brug af springredskaber i folkeskolen, tilgængelig. www.sst.dk

Indholdsfortegnelse

Fold alle emner ud/ind