Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder.
En undervisning, der bygger på undervisningsdifferentiering, tilrettelægges, så den både styrker og udvikler den enkelte elevs interesser, forudsætninger og behov og indeholder fælles oplevelser og erfaringsgivende situationer, der giver eleverne mulighed for at samarbejde om at løse opgaver.
Afhængigt af de fastlagte mål, elevernes varierede behov, undervisningsaktiviteten og materialerne kan undervisningen tilrettelægges med inspiration fra nedenstående spørgsmål:
Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til fælles arbejde i klassen?
I den indledende fase til et emne kan et oplæg som fx en fortælling, film eller ekskursion være oplagt som fælles arbejde i klassen. Endvidere kan et arbejdsforløb præsenteres fælles, hvor der tales om, hvilke materialer, teknikker og redskaber der skal bruges, og om hvorledes arbejdsgangen skal forløbe. Fælles arbejde kan anvendes i form af samtaler og diskussioner i klassen, hvor ideudveksling, evaluering og præsentationer foregår før, under og som afslutning på forløbet.
Hvilke dele af undervisningen er især egnet til individuelt arbejde?
Den mere individuelle udvikling af færdigheder som fx at måle ud, tråde nåle, klippe og øve teknikker. Elevernes personlige læringsmål er grundlaget for den individuelle træning af færdigheder. I et undervisningsforløb, hvor der skal væves motiver, kan der fx vælges enkle/svære motiver, og der kan anvendes forskellige typer materialer, afhængigt af den enkelte elevs forudsætninger.
Hvilke dele af undervisningen er især velegnet til pararbejde?
Den individuelle træning og udvikling af færdigheder kan i mange tilfælde organiseres som pararbejde. Pararbejde kan udnyttes i en arbejdsproces, hvor eleverne bruger hinandens faglige viden og erfaringer om håndværket. At lære igennem dialog og ved at iagttage en anden fremmer både hjælperen og den, som får støtte i håndteringen af redskaber eller teknikker.
Hvilke dele af undervisningen er især egnet til gruppearbejde?
Fælles projekter til udsmykning på eller uden for skolen, hvor arbejdet tilrettelægges, så enkelte dele sættes sammen til et samlet produkt. Hver elev bruger sit faglige potentiale og bidrager med sin stærke side til fællesarbejdet.
Gruppearbejdet kan organiseres forskelligt alt efter formålet med samarbejdet. Det kan bruges til udveksling af ideer, eller opgaverne kan fordeles efter interesser og forudsætninger.
Eleverne kan inddeles i homogene grupper. Et eksempel kan være, at der tages udgangspunkt i et fælles oplæg om former, materialer og farver til arbejdet med applikationer. Grupperne får efterfølgende vejledning og hjælp efter behov. En gruppe arbejder med et avanceret mønster med mange små dele, og en anden gruppe arbejder med mange forskellige farver.
En anden måde at inddele eleverne på er i heterogene grupper, hvor de enkelte elever supplerer hinanden med deres forskellige ideer og kundskaber.
Hvilke dele af undervisningsindholdet kan især give anledning til egentlige samtaler med elever til støtte for deres forståelse og eget fortsatte arbejde med indholdet?
Lærer-elev-samtaler om ideudveksling og arbejdsstrategier ved anvendelse af hjælpemidler som fx faglitteratur, vejledende opskrifter og it-tegneprogrammer. Samtaler ud fra portfolio og logbøger og individuel respons på arbejdsprocessen og de endelige produkter.
Hvilke opgave- og arbejdssituationer bidrager til den enkelte elevs alsidige udvikling?
Opgaver og organisation af undervisningen, der lægger vægt på, at alle elever får mulighed for at bruge krop, sprog, dramatisering, sanser, kreativitet, intuition og forsøg-fejl som grundlag for løsninger i en tekstil designproces. Brug af fx arbejdsskitser, prøver og billeder som dokumentation i portfolier.
Hvordan kan eleverne som klasse, gruppe eller hver for sig deltage i planlægning og evaluering?
Indflydelse på valg af fællesemner eller faglige indfaldsvinkler inden for en given ramme, fx valg af materialer, grundmønstre eller dekorationer. Valg af fremlæggelsesform i forhold til produkternes art og karakter. Desuden er elevernes deltagelse i såvel den fælles evaluering og i selvevaluering udviklende i det fortsatte arbejde.