Som en mulighed for at lave håndarbejde på en helt speciel måde kan man efterligne en tekstilfabrik, der skal producere mange eksemplarer af samme produkt på samlebånd. Det kan være, klassen skal til Norge og har brug for anorakker, eller at billedkunst ønsker sig nye forklæder. Det giver mulighed for at dele arbejdsprocessen op i mindre, overskuelige enheder i form af forskellige “jobområder”.
Arbejdet kan tilrettelægges som en virksomhed med en direktør, som leder og fordeler funktionerne, eller jobbene kan fordeles efter lyst og evner. “Tekstilfabrikken” kan i bund og grund have det overordnede formål, at det bliver muligt at fremstille produkter, der ligger ud over den enkeltes formåen, men som netop bliver mulige ved at fordele arbejdet, så gruppens ressourcer bliver udnyttet bedst.
Det vil i denne sammenhæng være oplagt at komme ind på monotone arbejdsprocesser og belastende arbejdsstillinger, specialisering, priser og andre forhold, der omhandler det “rigtige” arbejdsmarked, men samtidig vil det være en god oplevelse for klassen i fællesskab at arbejde på et stort samlet projekt.