For at undervisningsmål og læringsmål får betydning for den fremtidige planlægning og gennemførelse af undervisning, må man på forhånd gøre sig klart, hvorledes målene spiller sammen – både indbyrdes og med slutmålene. Desuden skal evalueringerne af såvel læringsmål som undervisningsmål bruges i et videre arbejde. Mål og evalueringer er knyttet tæt sammen. Der kan ikke evalueres, hvis der ikke på forhånd er defineret mål, og mål har ingen synderlig relevans, hvis de ikke evalueres.

I håndarbejde er der to grundlæggende evalueringsformer. Der er den eksterne ved den afsluttende praktiske prøve for valgfagsundervisning og den løbende evaluering, som skaber grundlag for den videre planlægning og gennemførelse af undervisning i det obligatoriske forløb og for håndarbejde som valgfag. Den løbende evaluering kan antage mange former – afhængigt af det konkrete forløb, som evalueringen skal dreje sig om, men følgende muligheder ligger lige for:

• hverdagsevaluering, hvor samtalen omkring det daglige arbejde er i fokus og desuden gennem lærerens daglige iagttagelser af den enkelte elevs udbytte af arbejdet – herunder fx: I hvilket omfang er eleverne i stand til at arbejde selvstændigt? Hvor gode er de til at fordybe sig i opgaven? Kan de udveksle synspunkter, holdninger og ideer med læreren og deres klassekammerater?
• test, hvor fx kendskab til fagudtryk i forbindelse med materiale-, redskabs- og teknikkendskab tjekkes
• logbog, hvor eleverne løbende beskriver deres arbejdsprocesser og overvejelser i forbindelse hermed i skrift, tegninger og billeder
• portfolio, hvor specifikke produkter/projekter udvælges som repræsentanter for særligt vellykkede processer. Procesportfolio kan desuden bruges til indsamling af relevante arbejdspapirer fra de enkelte undervisningsforløb, som dokumenterer elevens fremskridt. Det kan være skitser, farve- og materialekort og beskrivelser af tanker og refleksioner i forbindelse med en designproces. Mappernes indhold kan anvendes af eleven i forbindelse med efterfølgende selvstændige arbejdsforløb, og de kan desuden bruges som grundlag for dialog mellem lærer og elev og i forbindelse med skole-hjemsamtaler.

De løbende evalueringer kan generelt bruges i forskellige sammenhænge, fx som en begrundelse for ændring af årsplanerne, som en mulighed for at få overblik over elevernes faglige og/eller sociale niveau, i forbindelse med valg af indholdet i de efterfølgende undervisningsforløb eller ved valg af arbejdsformer i klassen.

I planlægning og gennemførelse af undervisningen er det væsentligt, at både elever, forældre og teamlærere kender til de faglige og sociale mål for undervisningen. En præcisering af de enkelte forløbs indhold og organisering skaber overblik og giver samtidig forbedrede muligheder for at etablere et godt samarbejde mellem forældre, elever og lærere.

Den løbende evaluering omfatter alle sider af undervisningen, dvs. såvel indhold som arbejdsform, proces og produkt, og dette kan som nævnt ovenfor gøres forskelligt, afhængigt af hvilke færdigheder og kundskaber der aktuelt er i fokus.