Håndarbejdsværkstedet er det faglokale, hvor fagets specielle maskiner, redskaber og materialer er tilgængelige for hele skolen, og hvor den obligatoriske håndarbejdsundervisning og valgfagsundervisningen foregår. I håndarbejdslokalet kan elever i forbindelse med emner og projekter med håndarbejdsrelaterede opgaver få en arbejdsplads og evt. hjælp til opgaven.
Det er også stedet, hvor forældremøder og fællesaktiviteter kan foregå, fordi der mange steder i indretningen er taget højde for en bred udnyttelse, der rækker ud over skolens undervisning.
Værkstedet skal indrettes, så det opfylder gældende miljøkrav og sikkerhedsbestemmelser og giver muligheder for ergonomisk rigtige arbejdsstillinger både ved siddende og stående arbejde. I den forbindelse henvises til afsnittet om håndarbejde i pjecen “Når klokken ringer” udgivet af Branchemiljørådene – Undervisning og Forskning i 2001. Pjecen er tilgængelig her.
Det er imidlertid samtidig vigtigt, at håndarbejdslokalet har karakter af at være et levende værksted, hvor der er udstillinger, ophængninger, kulturhistoriske tekstilsamlinger og evt. teaterværksted og -garderobe. Blomster og billeder, bøger og ting fra naturen hører også hjemme i håndarbejdsværkstedet. Relevant it-udstyr skal have sin plads, og indretningen og udstyret skal åbne for muligheder og inspirere til æstetisk omtanke og udtryk.
Der kan i forbindelse med indskolingsafdelingen opbygges et indskolingsværksted med mulighed for tekstile aktiviteter, mobile værksteder med tekstile redskaber, maskiner og materialer eller midlertidige specifikke tekstilværksteder, fx billedvævningsrammer. Disse kan stå på gulvet eller hænges på ribber eller knagerækker i gymnastiksalen eller på gangene.
Der skal være udstillingsmuligheder i værkstedet, på gangen, i diverse samlingsrum og i festsale. Plexiglaskasser, kuber, flade kasser og pyramider, der kan åbnes og låses, er gode som mobile udstillingsmuligheder for tekstile ting og billeder.
Ud over håndarbejdslokalet kan man også med god mening benytte sig af de muligheder, der ligger i at bruge Uderummet som værksted. Man kan således med fordel flytte visse dele af undervisningen ud i naturen og på den måde udvide elevernes forståelse for sammenhængen mellem natur og kultur. Udeundervisningen er naturligvis faglig, og de aktiviteter, der bliver gennemført udendørs tænkes sammen med aktiviteterne indendørs til et helt og sammenhængende læringsforløb.
Ideen med at undervise børn regelmæssigt i naturen er ikke ny. Det nye er, at behovet for, at børnene kommer ud i dag, er meget større, end det tidligere har været. Børnene har brug for at få nye udfordringer og udvikle nye kvalifikationer og værdier i en tid, som er præget af det digitale liv, forbrug, overvægt og stress. Gennem udeundervisningen bliver der mulighed for læring ad flere kanaler, herunder den kropslige – og måske mere grovmotoriske, og eleverne kan desuden få flere direkte naturoplevelser og en bedre forankring i lokalområdet.