Designprocesser kan være meget målrettede processer baseret på eksempelvis analyse af behov, funktion mv. Men ligeså ofte kan de foregå som “legende”, eksperimenterende og skabende processer, hvor der tages udgangspunkt i sansning, oplevelse og fantasi.

Designprocesser afbildes ofte som processer, der rummer tre faser: Idé – produktion – produkt.

Sædvanligvis foregår sådanne processer ikke lineært, og ofte rummer de store udfordringer,samt mange frustrationer, hvilket medfører, at sådanne processer mere illustrativt kan skitseres som en spiral.

Det at skulle håndtere situationer, som ikke umiddelbart synes til at løse, kan imidlertid sætte skub i en kreativ proces, da man bliver nødt til at tænke anderledes og finde på nye løsningsmetoder.

Idéfasen tager udgangspunkt i elevens møde med omverdenen – en oplevelse, der skaber følelser og efterlader indtryk. Dette følelsesmæssige engagement skaber en impuls/sætter et aftryk i personens indre – en forestilling, idé eller et ønske om at skabe et udtryk i et bestemt formsprog. I starten fremstår ideen ikke skarp og tydelig, men igennem en intens idéudviklingsfase med afsøgning af indhold og form via ord, skitsearbejde, formudvikling mv. konkretiseres ideen. Efterfølgende når man over i en ligeså koncentreret produktionsfase. Her må opsøges viden, ligesom materialer, redskaber og teknikker afprøves. Specielt eksperimenteres der med de forskellige elementer med henblik på at udvikle nye ideer samt realisere præcis den idé, som man nåede frem til i ideudviklingsfasen.

Eleven får undervejs i en given proces afprøvet og opøvet sine færdigheder i sin søgen mod at realisere ideen. Udfordringen er at få hånd, materialer og værktøjer til at gå op i en højere enhed i forhold til det ønskede udtryk. Undervejs i processen stilles eleven over for en række valg. Det er elevens personlige æstetiske fornemmelse, som er med til at vurdere og tolke de forskellige muligheder og afveje dem i forhold til ideen. Således får det færdige produkt et personligt udtryk, og den personlige smag ledes af lysten, stræben efter helhed, sammenhæng, mening m.m. Det kan være det smukke, det sjove eller det groteske, således at det færdige produkt rummer en overensstemmelse mellem den indre følelse, stemning eller forestilling fra idéfasen og den ydre form, hvorved produktet i sig selv kan kommunikere budskaber, betydninger og indhold.

Når man fremstiller et produkt via en designproces, vil der være fokus på håndværket, men også stor koncentration omkring udtryk og kommunikation. Der vil således foregå et samspil, en uafbrudt vekselvirkning mellem iagttagelse, forestilling, udførelse og udtryksform i en konstant undersøgende formgivende proces.

Den gode æstetiske læreproces bringer personen tættere på genstanden, men også på sig selv, og oplevelsen vil sætte sig spor i kroppen, som via den skabende og eksperimenterende arbejdsproces bliver til erfaring samt erkendelse.

I designprocesser med fokus på det æstetiske udfordres man konstant og tvinges til at overvinde grænser. Får man kæmpet sig igennem problemerne, har man efter sådanne processer opnået styrke, selvtillid og erfaring med egne evner.

Designprocesser er i grundsubstansen idéudvikling, kreativitet, problemløsning, æstetik og håndværk i skøn forening.