I læseplanen beskrives, hvordan fysik/kemi beskæftiger sig med fænomener i vores omverden, som kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske begreber, samt behandler udvikling af erkendelse som samspillet mellem teori, observationer, undersøgelser og eksperimenter.

Når der arbejdes med emner, temaer eller områder inden for fysik/kemi, er den praktisk undersøgende vinkel dominerende. Afhængig af elevernes interesseområder, nærmiljøets muligheder, aktuelle emner og problemstillinger eller oplevelser af naturfænomener er der mange muligheder for at vælge forskellige vinkler til at belyse et område. Ifølge læseplanen skal der med udgangspunkt i trinmålene arbejdes med miljømæssige, teknologiske og samfundsmæssige synsvinkler.

Det vil næppe være hensigtsmæssigt, at en klasse udelukkende arbejder ud fra én synsvinkel. Emnets karakter, elevernes udvikling eller deres interesser gør det nødvendigt at vurdere, om et emne eller tema skal anskues fra en anden vinkel end den, klassen eller den enkelte elev normalt har brugt. Der kan i en klasse være elever, som ønsker at arbejde primært med den teknologiske eller miljømæssige side af et emne eller tema, mens andre ønsker at arbejde med den praktiske indfaldsvinkel. For de elever, som arbejder ud fra eget valg, vil der normalt være tale om et større udbytte, men også for resten af klassen giver det en mulighed for at se et emne belyst fra flere sider. I fremlæggelsesfasen giver det mulighed for dels at se bredden i et problem, dels at se forskellig brug af indhold fra fysik og kemi. Denne mangfoldighed vil ingen elev alene kunne opnå.

Det er vigtigt, at læreren opmuntrer den enkelte elev til at vælge varierede arbejdsformer og indfaldsvinkler.

Der kan være tale om, at klassen ønsker at lægge særlig vægt på, at arbejde undersøgende med nogle af de praktiske aspekter inden for fysiske og eller kemiske emner.

Boligen kan være udgangspunkt for undersøgelse af isoleringens betydning for indeklima, varmeregningens størrelse samt isoleringens beskaffenhed og fysiske og kemiske egenskaber. Eleverne kan bygge små modelhuse, som opvarmes med deres selvfremstillede elektriske varmeapparater. Husene kan isoleres med materiale af forskellig art og tykkelse. I arbejdet kan også indgå rumopvarmning og opvarmning af brugsvand på forskellig måde eller isoleringens forskellige egenskaber som fx brandbarhed. Eleverne får gennem dette arbejde mulighed for at foretage konkrete vurderinger af miljøpolitisk og privatøkonomisk art.

I et forløb, der drejer sig om energi og fordele og ulemper ved forskellige energikilder, er det oplagt at beskæftige sig med fremstilling af energi til boligens funktioner. Eleverne kan arbejde med konstruktion af solfangere, undersøgelse af solceller, konstruktion af vindmøller og afprøvning af forskellige metoder til lagring af elektrisk energi.

En praktisk og undersøgende aktivitet kan også være, når en gruppe elever efterligner et eksperiment for at få en dybere indsigt i en årsag/sammenhæng. Det kunne for eksempel være H.C. Ørsteds arbejde med elektricitet og magnetisme, der førte til opdagelsen af, at der omkring enhver strømførende ledning opstår et magnetfelt.

Mange modelforsøg kan strække sig over længere tid. Temperaturmålinger over længere tid kan udføres ved hjælp af dataopsamlingsudstyr. Det er vigtigt at inddrage tidssvarende hjælpemidler og redskaber.

Det er vigtigt at understrege, at der i ethvert forløb i fysik/kemiundervisningen må tilstræbes en høj grad af praktisk og undersøgende arbejde.

Problemstillinger af miljømæssig art står også meget centralt i faget fysik/kemi. Eleverne skal i løbet af deres fysik/kemi-undervisning opnå evnen til at kunne tage stilling til og diskutere forskellige forhold, bl.a. menneskets påvirkning af miljøet samt begrebet bæredygtighed. Når en klasse arbejder med et miljømæssigt perspektiv, kommer eleverne til at arbejde meget med ressourcer og sammenhænge.

I forbindelse med et forløb om emballage og brug af forskellige materialer hertil kan eleverne se på, hvilken påvirkning plast og aluminium har på ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden fra fremstilling til anvendelse, genanvendelse eller deponering.

Det moderne samfunds energibehov er stort. Eleverne kan arbejde med, hvordan samfundet kan skaffe sig den nødvendige energi ved omsætning af fossile brændsler, kerneenergi, alternative energikilder, og hvordan energien distribueres til og omsættes hos forbrugerne. I arbejdet indgår overvejelser om energiomsætninger og den deraf følgende belastning af miljøet og de økonomiske omkostningers størrelse. Her bliver bæredygtighed et vigtigt omdrejningspunkt, når eleverne skal give eksempler på, hvordan energiproduktionen hensigtsmæssigt kan ske i Danmark og i andre dele af verden.

Eleverne kan i et arbejde med intensive landbrugsformer vurdere, hvilke krav dette stiller til tilførslen af næringssalte til afgrøderne og virkningen for miljøet. Eleverne kan undersøge forskellige saltes betydning for udvalgte afgrøder, og hvordan disse salte kan fremstilles i form af kunstgødning. Eleverne kan ligeledes undersøge, hvad der sker med udvalgte afgrøder, når der tilføres forskellige mængder gødning, og konsekvenserne af overgødskning i form af nedsivning af nitrat til grundvandet og for store mængder næringssalte i vandløb og søer.

Behovet for teknologi har været med til at fremme en udvikling af praktisk og teoretisk viden. Tag blot eksemplet med rumfartsteknologien. Eleverne skal opnå kendskab til, at teknologiudviklingen er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden.

I et emne om elektricitet kan der fokuseres på generatorens opbygning og funktion, transformatoren og transformation samt betydningen af den højspændte distribution af elektrisk energi.

Under arbejdet med elektronisk kommunikation kan eleverne gå i dybden med undersøgelse af opbygning og funktion af fx mikrofoner, højttalere samt teknikkens brug af fysisk/kemisk viden for at kunne kommunikere over store afstande, fx ved hjælp af mobiltelefoner, kommunikationsmaster, satellitter mv.

I forbindelse med et arbejde om sæbe kan eleverne se på, hvordan forskning i enzymteknologi har givet nye muligheder for vaskepulverindustrien, og dette kan være udgangspunktet for en dialog omkring fordele og ulemper ved forskning i ny teknik og nye produkter.

Ifølge læseplanen skal undervisningen se på både de positive og negative sider af samfundets brug af fysiske og kemiske opdagelser og opfindelser. Hvilke konsekvenser har det for vores nuværende og kommende generationer? Eleverne skal gerne opnå handlekompetence i forhold til disse problemstillinger.

Kernekraft og forskning i kerneenergi giver rig mulighed for en historiske og samfundsmæssig indfaldsvinkel. Manhattanprojektet og Tjernobylulykken er to eksempler, hvor eleverne kan se på det historiske aspekt, men som også giver mulighed for et forløb, hvor eleverne opnår viden, som gør dem i stand til at diskutere og tage stilling til den samfundsmæssige debat om fordele og ulemper ved atomkraft.

Hvis eleverne arbejder med et forløb, som omhandler råstofudnyttelse eller affaldsproblematik og spørgsmål om genanvendelse eller deponering, er det oplagt at undersøge forholdene i lokalområdet eller finde aktuelle artikler, som kan belyse problematikken lokalt og globalt.