kan fremmes gennem elevforedrag, fremlæggelser foran eleverne eller forældrene, produktion af informationsmateriale eller brochurer, deltagelse i demokratiske beslutningsprocesser eller gennem at gøre rede for, diskutere og tage stilling til forskellige naturfaglige problemstillinger.
Det praktiske og undersøgende arbejde, fx i laboratoriet, værkstedsorienteret undervisning, gruppearbejdssituationer, hvor man kan arbejde med samme emne på flere niveauer, i forskelligt arbejdstempo, med anvendelse af it-baserede undervisningsmaterialer osv., er med til at fremme tilegnelsen hos alle elever, både hos elever der har svært ved at tilegne sig nyt, såvel som hos dem, der har nemt ved det.
Alle gruppeaktiviteter lægger op til, at eleverne løfter opgaverne i fællesskab. Dette indebærer, at den enkelte elev bidrager med sine personlige og faglige kompetencer i gruppearbejde. Her er der tale om en gensidig hjælp og ikke, at den ene elev får en “støttelærerfunktion” over for sin kammerat.