I faget fysik/kemi er der en udpræget tradition for at benytte sig af undervisningsdifferentieringens forskellige muligheder. Kombinationen og samspillet mellem undervisningens teoretiske dele og de praktiske og undersøgende dele i undervisningens hverdag gør det muligt stille relevante krav til de enkelte elever, afhængig af hvor i den intellektuelle, faglige, motoriske og personlige udvikling den enkelte elev befinder sig. Det er her, den enkelte elevs læringsmål gør sig gældende, naturligvis på baggrund af undervisningsmålene.

Fysik/kemiundervisningen rummer arbejdssituationer, hvor der teoretiseres, tænkes, skrives, vurderes, overvejes og bearbejdes. Disse arbejdssituationer finder sted både som gruppearbejde eller som individuelt arbejde. Der skal skrives rapporter, læses artikler og bøger, skrives logbøger, diskuteres og noter skal ordnes og renskrives. Den seneste undervisningsenhed skal evalueres, og den videre fremgangsmåde i forhold til en arbejdsopgave skal planlægges.

Det er vigtigt, at der er mulighed for, at de enkelte elever og elevgrupper kan arbejde, samtale, diskutere, og skrive uden at forstyrre hinanden. Der skal være adgang til computere. Omgivelserne skal være trygge, hyggelige og behagelige og inspirere til koncentration og fordybelse.

kan anvendes ved introduktion af nye begreber, temaer og emner, forklaringer om brugen af udstyr, klassesamtaler før og efter gennemførelse af praktisk arbejde, fremlæggelse af undersøgelser af både teoretisk og praktisk art, sondering af klassens forhåndsviden, elevfremlæggelser og lignede situationer.

Individuelt arbejde

bruges ved skrivning af logbøger, læsning af populærvidenskabelige artikler, faglige tekster og andre relevante tekster, skrivning af noter og beskrivelser af det gennemførte praktiske og undersøgende arbejde, it-baseret informationssøgning.

er formålstjenligt ved det praktiske og undersøgende arbejde, både inden for laboratoriet, men også i forbindelse med udendørsaktiviteter og ekskursioner, simulationer, brug af it-baseret undervisningsmateriale, skrivning af rapporter, procesorienteret skrivning af forskellige undervisningsrelaterede tekster. Endvidere ved større projektorienterede opgaver, fremlæggelser, mindmapping, evalueringsprocesser, fremstilling af omfangsrige modeller.

anvendes fx ved arbejde med brug af nye ord og nyt begrebsindhold, som kræver en tilvænning og en fortrolighed, som kun opnås ved, at eleverne selv bruger dem og oplever de fordele, det kan indebære. Ofte er forskellige elevgrupper i gang med forskellige arbejdsopgaver, som kræver individuel vejledning af de enkelte arbejdsgrupper. Det praktiske og undersøgende aktiviteter i undervisningen indebærer, at læreren går rundt mellem de forskellige arbejdsgrupper og støtter med råd og vejledning efter behov. Det samme gælder for de fleste andre gruppearbejdssituationer, hvor læreren kan variere intensiteten af støtte, vejledning, supervision af den enkelte gruppe afhængig af de enkelte elevers behov.

kan fremmes gennem skiftende organisationsformer og samarbejde i forskellige elevgrupper. Bevidstgørelse af naturfagenes internationale dimensioner og samarbejdsrelationer kan også være med til at øge elevernes sociale forståelse og adfærd.

kan fremmes gennem elevforedrag, fremlæggelser foran eleverne eller forældrene, produktion af informationsmateriale eller brochurer, deltagelse i demokratiske beslutningsprocesser eller gennem at gøre rede for, diskutere og tage stilling til forskellige naturfaglige problemstillinger.

Det praktiske og undersøgende arbejde, fx i laboratoriet, værkstedsorienteret undervisning, gruppearbejdssituationer, hvor man kan arbejde med samme emne på flere niveauer, i forskelligt arbejdstempo, med anvendelse af it-baserede undervisningsmaterialer osv., er med til at fremme tilegnelsen hos alle elever, både hos elever der har svært ved at tilegne sig nyt, såvel som hos dem, der har nemt ved det.

Alle gruppeaktiviteter lægger op til, at eleverne løfter opgaverne i fællesskab. Dette indebærer, at den enkelte elev bidrager med sine personlige og faglige kompetencer i gruppearbejde. Her er der tale om en gensidig hjælp og ikke, at den ene elev får en “støttelærerfunktion” over for sin kammerat.