Det er en væsentlig forudsætning for elevernes engagement, at de kender til begrundelserne for, at netop dét tema eller faglige emne er på dagsordenen. Når det drejer sig om den daglige planlægning, bør eleverne være med i udvælgelsen af stoffet og i den nærmere tilrettelæggelse af undervisningsforløb.
Klimaet i klassen og graden af tillid mellem elever og lærer har stor betydning for, hvilke muligheder der er for dette. Her kan det være afgørende, at lærer og elever kender hinanden fra andre sammenhænge.
De lokale forhold har stor indflydelse på, hvordan undervisning i praksis kommer til at foregå. Selv om forholdene er forskellige fra skole til skole, og der er variationer fra klasse til klasse, så er der bestemte forhold i forbindelse med undervisningen, som kan være med til at styrke elevernes engagement og læring i naturfag. Der er således mange muligheder for at variere de pædagogiske hjælpemidler i undervisningen.
Der kan være et ønske om samarbejde på tværs af klassetrinnet, eller der kan være planlagt et tværfagligt emne i klassen, hvor flere af klassens fag indgår. Der er i trinmål for fagene biologi, fysik/kemi og geografi skrevet en række trinmål, som er ens for to eller alle tre naturfag.
Fysik/kemi kan også indgå i en featureuge eller en fordybelsesuge på skolen. I alle tilfælde må det gøres klart for eleverne, hvad arbejdet med fysik/kemi skal dreje sig om. Det er imidlertid også vigtigt som lærer at være opmærksom på, at elevernes direkte indflydelse på undervisningen ikke forsvinder, når flere klasser og lærere indgår i et samarbejde.
Spørgsmål om “Hvor kommer vi fra, og hvor skal vi hen?” er der fokus på både i astronomi og religion. Tværfaglige emner mellem fysik/kemi og kristendomskundskab er en oplagt mulighed for, at eleverne kan få indblik i forskelle fags behandling af nogle af livets store filosofiske spørgsmål. Naturvidenskaberne har fx sit bud på verdens tilblivelse og livets udvikling, som adskiller sig væsentligt fra de religiøse skabelsesfortællinger.