Det er vigtigt, at skolernes enkelte undervisningsfag ses som en del af en helhed, og at den enkelte skole satser på et tæt naturfagligt teamsamarbejde. Dette samarbejde har til opgave at sikre en hensigtsmæssig progression i folkeskolens naturfagsundervisning fra børnehaveklassen til 9./10. klassetrin. Endvidere skal sammenhængen mellem de forskellige naturfag, der ligger på samme klassetrin, øges. Der er nu indført flerfaglige trinmål, der spænder over 2 eller 3 af naturfagene, og læreren i fysik/kemi må derfor meget tættere end før samarbejde med sine kolleger i biologi og geografi. Samarbejdet må omfatte samordning af årsplaner, så fagene mere hensigtsmæssigt end før bygger på hinanden, og et egentligt fællesskab i perioder, hvor timerne så at sige lægges sammen i flerfaglige forløb.

Elevernes faglige kundskaber og færdigheder styrkes i naturfagene ved, at sammenhængen mellem de involverede skolefag øges. Gennem et samspil mellem fagene, et intensiveret lærersamarbejde og en målrettet udvikling af fagene på den enkelte skole gennem fagteam og fagudvalg, kan der skabes en større faglig interesse og dynamik i folkeskolernes samlede naturfagstilbud. Samarbejdet vil med andre ord bidrage til at styrke skolens naturfaglige kultur og bidrage til, at børn får et mere sammenhængende billede af naturfagenes rolle og betydning.

Fagsamarbejde kan gennemføres på forskellige måder. I den tværfaglige undervisning indgår fagene med alle deres ressourcer (tid, lærere og faciliteter). Samarbejdet kan også bestå i et emnefællesskab, hvor eleverne arbejder med det samme emne i forskellige fag, uden at det får indvirkning på den praktiske organisering af undervisningen.

I et samarbejde om en gruppe elevers arbejde i et fag, emne eller tema kan det lykkes at skabe en bedre forståelse, når nogle problemstillinger belyses fra forskellige synsvinkler. Fysik/kemi kan i mange tilfælde bidrage med de detaljerede undersøgelser, som øger muligheden for, at eleverne kan forstå de problemstillinger, der er rejst i “basisfaget”. Fx kan et emne om “atomkraft” i samfundsfag udvides med undersøgelser i fysik/kemi af ioniserende stråling, og et emne om “jernalderen” i historie kan udbygges med kemisk fremstilling af jern.

Tilrettelæggelse og gennemførelse af praktisk undersøgende arbejde er traditionelt knyttet til de fag, som involverer laboratoriearbejde i undervisningen. Fysik/kemi kan i et fagsamarbejde give eleverne mulighed for at arbejde med dele af en overordnet problemstilling på en anden måde, end de ellers ville have mulighed for.

Hvis en klasse i et tværfagligt emne arbejder med den kommunale renovation, kan fysik/kemi indgå med et forløb om energi. Eleverne får mulighed for at arbejde med undersøgelser af termisk energi og af forbrændingsprodukter samt energiproduktion fra udvalgte typer affald.

I mange historiske perioder er der sket vigtige og interessante opdagelser og opfindelser på det naturvidenskabelige område. Opdagelser, som var betinget af samfundets udvikling, og som fik betydning for den fortsatte udvikling. I et tværfagligt emne om Christian IV kan fysik/kemi belyse de vigtige opdagelser, som skete i Danmark og Europa inden for fx astronomi (Tycho Brahe). Det konkrete arbejde med observationer og beregninger kan mere direkte give eleverne et forhold til de historiske personers muligheder og arbejdsforhold.

Et historisk forløb om Anden Verdenskrig og brug af atombomben kan give anledning til, at der i fysik/kemi arbejdes med nogle mere grundlæggende emner som kernespaltning, ioniserende stråling og radioaktive stoffers halveringstid.

Det er vigtigt, at initiativet til samarbejde med andre fag også kommer fra fysik/kemi. Det er ligeledes af betydning, at eleverne oplever anvendelsesaspektet af folkeskolernes naturfag, fx gennem skolens udadrettede aktiviteter som ekskursioner, lejrskoler, praktik m.m.

I undervisningsplanlægningen er det vigtigt at benytte sig af de muligheder, der ligger i nærmiljøet. Det vil være nærliggende at vælge at behandle nitrogenkredsløbet i de områder, hvor de lokale vandboringer bliver lukket på grund af for høj nitratkoncentration. Det vil være naturligt at arbejde med kulstoffets kredsløb i områder med sukkerroer og sukkerfabrikker, ligesom et tema som “Fra kartoffel til alkohol” kunne være relevant for elever i nærheden af spritfabrikkerne. Et tema om vandkvalitet og vandforsyning kan omfatte besøg på det lokale vandværk og rensningsanlæg. Et tværfagligt forløb om genbrug kan knyttes til kommunens genbrugsplads, til affaldsforbrændingsanlægget og til den nærliggende plastforarbejdningsfabrik. Et tema om navigation og kommunikation vil fx være oplagt i byer med store industrihavne eller navigationsskoler. I områder med naturgenopretning af vandløb og søer vil det være relevant at behandle et NPOtema (Nitrogen, Phosphor, Oxygen-tema). Har man en plastfabrik i sit nærområde, er plast et oplagt emne. Hvilket materiale har revolutioneret og beriget vor hverdag med så mange nyskabelser og nye muligheder som netop plast? Plast har mange facetter: råstoffer, design, produktion, anvendelse, nedbrydning og deponi.

Slutmålene i faget fysik/kemi udpeger nogle centrale områder, som eleverne skal opnå sammenhængende indsigt i. Men det enkelte slutmål skal ikke ses som udgangspunkt for tilrettelæggelse af undervisningen.

Et emne eller tema, der ønskes behandlet i undervisningen, vælges på baggrund af de relevante trinmål. Disse trinmål giver en beskrivelse af, hvilke kundskaber og færdigheder undervisningen skal lede frem mod.

I ethvert emne eller tema vil det almindeligvis være sådan, at der “indgår” flere forskellige slutmål og de dertil knyttede trinmål. De enkelte emner eller temaer vil således sigte mod flere af slutmålene og inddrage stof fra både fysik og kemi.

I kundskabs- og færdighedsområdet “Fysikkens og kemiens verden” indgår slutmålet:

Her vælger læreren, i samråd med eleverne, et relevant emneområde. Det kan fx handle om kulstofkredsløbet, affaldsbehandling, genbrug af metaller, vandkredsløbet osv. Uanset hvad man vælger at behandle, vil der også sigtes mod andre trin- og slutmål.

Hvis emnet fx handler om genbrug af forskellige metaller, vil de centrale kundskabs- og færdighedsområder “Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse”, “ Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund” samt “Arbejdsmåder og tankegange” indgå i undervisningen. Vægtningen bliver naturligvis forskellig, afhængig af hvordan de forskellige trin- og slutmål prioriteres i den aktuelle undervisningssituation.