Praktisk arbejde, undersøgelser og laboratorieaktiviteter kræver i mange tilfælde specielle lokaler med særlig indretning og udstyr. I fysik/kemi har der i mange år været tradition for at indrette laboratorier, hvor eleverne selv kan arbejde med forsøg, undersøgelser og eksperimenter.

I de følgende eksempler antydes det, hvor forskelligartede krav der kan stilles til arbejdspladsens indretning samt til samlingen af apparatur og udstyr.

En 7. klasse er i gang med et emne om energi i lokalområdet. En gruppe af elever er i gang med at lodde. En anden gruppe er ude for at finde skolens transformator, mens nogle interviewer skolens pedel for at finde ud af, hvor meget elektrisk energi skolen omsætter.

Hos det lokale elselskab låner skolen nogle elmålere, så eleverne kan følge skolens forbrug i den nærmeste tid. Eller eleverne modtager oplysninger fra det lokale elværk via internettet og har derfor brug for en internetopkobling, datalogger og dertilhørende programmer.

Under samtalen aftaler eleverne en energisparekampagne, hvor eleverne fra 7. klasse først skal følge skolens energiforbrug over en periode samt kortlægge, hvor og hvordan energien bliver brugt. Under kampagnen vil 7. klasse fungere som konsulenter for resten af skolen.

Til et sådant projekt er der brug for et godt og fleksibelt laboratorium. Det skal både være muligt at arbejde praktisk håndværksmæssigt med fx at lodde, slå søm i et bræt samt at sidde stille i en krog for at læse eller skrive, ligesom der også skal være mulighed for gruppearbejde. Samtidig skal læreren have et øje for, at både arbejdsmiljø- og sikkerhedskrav til enhver tid er overholdt.

En anden 7. klasse er i gang med et emne om kemikalier i hverdagen. Eleverne har medbragt forskellige husholdningskemikalier og er nu i gang med at læse varedeklarationerne og slå de nye måske lidt mærkelige ord op i opslagsbøger og på internettet. Senere undersøger eleverne nogle af kemikalierne for at kontrollere, om de nu også indeholder de ioner, der er angivet på varedeklarationen. I den forbindelse arbejdes der med faresymboler og regler for opbevaring. Laboratoriets sikkerhedsudstyr som forklæder, briller, øjenskylleflasker, brandudstyr mv. inddrages også i undervisningen sammen med lidt elementær førstehjælp.

En 8. klasse er i gang med et projekt om vand og vandforurening i samarbejde med biologi. Elever fra 8. klasse har “undervist” elever fra 3. klasse i dyre- og plantebestemmelser samt i at foretage enkle målinger. Et par elever fra 3. klasse er sammen med nogle fra 8. klasse i gang med at samle vandprøver i søen – prøver, som de skal analysere senere hjemme på skolen. Andre er i gang med at undersøge, hvornår planter producerer oxygen (ilt), mens en tredje gruppe måler vandets pH-værdi og undersøger vandet for forskellige salte. Udstyret er færdige sæt, som eleverne både kan anvende “ude i marken” og hjemme i laboratoriet sammen med det faste udstyr. De medbragte dataloggere gemmer alle måleresultater, som bliver tilgængelige, når de senere sættes til computerne hjemme i laboratoriet. Eleverne kan derfor hurtigt og nemt behandle talmaterialet med særlige grafiske programmer hjemme på skolen og lave en nydelig og klar grafisk fremstilling af resultaterne.

En 9. klasse har valgt at arbejde med astronomi i forbindelse med deres lejrskoleophold. Fra samlingen er der medbragt kikkerter og stjernekort. Under lejrskolen studerer eleverne stjernerne og planeterne på himlen og lærer at orientere sig på stjernehimlen. De finder planeter og lærer navne på forskellige stjerner og stjernebilleder og ser måske en række stjerneskud. Senere undersøges stjernehimlen på en af skolens computere, og eleverne ser en computersimulering af, hvordan stjernehimlen så ud, da de blev født og i år 1. Der læses en række bøger om berømte astronomer fra dengang, astronomi og astrologi hørte sammen, og man diskuterer, hvorfor og hvordan astronomi udskilte sig som en videnskab. Emnet afsluttes med billedserier hentet via internettet fra fx NASA’ mange hjemmesider om forskellige galakser, heriblandt billeder fra Hubble og en computersimulering af universets skabelse. Senere bruges det hele til en delvis interaktiv udstilling i fysik/kemilokalet, så andre kan få glæde af deres optegnelser og oplevelser. Evt. vises udstillingen på en af skolens interaktive tavler.

10. klasse arbejder med ioniserende stråling samt strålingens biologiske virkninger. Nogle elever undersøger, hvilke materialer og stoffer der er gode til at afskærme for stråling, andre er ved at så frø, der har været bestrålet for at se eventuelle mutationer, og et par elever læser om Hiroshima og Nagasaki i bøger og på internettet og ser historiske filmklip.

Undervisnings- og læringssituationer betinges til en hvis grad af de fysiske rum, hvori disse aktiviteter udfoldes. I faget fysik/kemi indgår en del forskellige arbejdssituationer, som hver især stiller forskellige krav til de fysiske omgivelser.

Undervisningen i skolefaget fysik/kemi rummer mange forskellige situationer, som kan opdeles i:

• elevens praktiske og undersøgende arbejde individuelt eller i grupper
• fællesundervisning
• individuelt arbejde og gruppearbejde udendørs aktiviteter.

Hver af disse situationer stiller forskellige krav til lokaliteterne. Her kan man med fordel overveje, fordelene ved at bryde med strengt fagopdelte faglokaler og i stedet for indrette naturfagsområder, hvori alle naturfaglige lokaler indgår sammen med eventuelle fællesområder eller rum uden for faglokalerne – områder, som naturfagene kan være fælles om. Når man vurderer skolers fysik/kemilokaler, bør man gøre sig undervisningsmæssige, pædagogiske og didaktiske overvejelser i forhold til lokalernes anvendelse. Det er væsentligt for at sikre, at skolens naturfaglige område udgør et funktionsdygtigt og nutidigt og sikkert arbejdsmiljø.