Begrebet kernefaglighed lægger op til en definition af det, der står helt centralt i faget, altså kernen, set i forhold til det, der udgør omgivelserne for den. Når vidensmængden vokser eksplosivt, er det til tider nødvendigt med en sådan præcisering af, hvad der er det vigtigste i faget. Inspireret af den tyske pædagog Wolfgang Klafki kan man tale om paradigmatiske eksempler. Blandt de overvældende mange muligheder for at vælge indhold i undervisningen bliver det således den centrale pædagogiske opgave at vælge eksempler, som

• klart og tydeligt repræsenterer fagets metode og genstandsområde
• i den aktuelle kulturelle og samfundsmæssige situation er betydningsfulde
• på denne måde er aktuelle og nutidige.

Det stiller imidlertid store krav til den enkelte lærer, ikke mindst kravet om aktualitet. I valget af undervisningens indhold er der således hele tiden brug for dynamik og dømmekraft, men samtidig mulighed for at undgå formidling af forældet undervisningsstof, som ofte virker demotiverende på eleverne.

Set i et andet perspektiv kan begrebet kernefaglighed beskrive det forhold ved formidlingen af et fag, at der findes en fælles kerne, som alle elever skal præsenteres for og arbejde med, og at der uden om denne kerne findes en række områder, som elever i forskelligt omfang kan beskrive, forstå og perspektivere under anvendelse af bl.a. de kompetencer, de har erhvervet sig netop i arbejdet med kernen. Denne måde at formidle naturfagene på ligger meget tæt på en projektorganiseret undervisningsform.