Fælles Mål 2009 - Fysik/kemi

Faghæfte 16

Faglighed

Der er et udbredt ønske om at højne fagligheden i naturfagsundervisningen i Danmark, hvilket først og fremmest er afledt af de noget nedslående resultater af flere PISA-undersøgelser, og af ROSE-undersøgelsen, der giver et billede af elevernes manglende interesse for de dele af naturfagene, der udgør indholdet i skolens naturfag.

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at have et generelt ønske om at højne fagligheden. Man er nødt til at forholde sig til, hvilken form for faglighed der er tale om. Der kan således både være et ønske om at beskrive og præcisere kernefagligheden i det enkelte naturfag, at lade indholdet i højere grad være bestemt af videnskabsfagenes indhold og at beskrive og præcisere skolefagenes rolle i kompetenceudvikling og dannelse for den enkelte elev.

Indholdsfortegnelse

Fold alle emner ud/ind


Gå til portalens forside