En skole skriver på sin hjemmeside:
“Vi har samlet fysik/kemiundervisningen for 8. og 9. klassetrin i det første halve år af skoleåret. − 8. og 9. klassetrin har en ugentlig naturfagsblok på fire lektioner. − Der er også to naturfagsuger i løbet af året. − 9. klasses eleverne går til afsluttende prøve i januar måned.”
Undervisningen kan organiseres på mange forskellige måder. Nogle steder undervises faget i enkeltlektioner, på andre skoler mener man, at det er bedst med dobbeltlektioner. Dobbeltlektioner giver gode muligheder for at gennemføre praktisk og undersøgende arbejde og gør det også lettere at arrangere mindre ekskursioner samt undersøgelser på skolen eller i skolens nærmeste omegn.
På nogle skoler læses fysik/kemi som semesterlæsning, og skolerne kan benytte sig af muligheden af at gennemføre prøven i december/januarterminen. Semesterlæsningen giver en række fordele, idet faget bliver mere synligt på skemaet, eleverne får et mere koncentreret undervisningsforløb, og selv når der sker aflysninger af undervisningen, går der normalt ikke uger mellem lektionerne.
Periodelæsning er også en mulighed. Klassen har i en kortere periode mange lektioner i fysik/kemi, og i andre perioder ingen. I løbet af et skoleår læses der det samme antal klokketimer, uafhængig af på hvilken måde undervisningen organiseres.
Allerede ved skemalægningen er det muligt at tage højde for planlagte aflysninger i løbet af skoleåret, fx projektuger, fordybelsesuger, praktikforløb, lejrskoler og ekskursioner. Nogle skoler vælger i denne sammenhæng at skemalægge tre eller fire ugentlige lektioner, som så bliver afviklet i de resterende almindelige skemauger, fx fire ugentlige lektioner i de almindelige 28 skemauger.
rojekt- og emneorienteret undervisning er i god overensstemmelse med de arbejdsmåder, der tilstræbes i den naturfaglige undervisning. Projektuger, fordybelsesuger, skemafrie uger og lignende perioder bør tilgodese alle skolens fag og derfor også fysik/kemi.
Pas på timetallet: I den daglige skolepraksis forsvinder skemalagte timer til forskellige andre formål. Det er derfor vigtigt hele tiden at have overblik over det læste antal timer, så fagområdets minimumstimetal er overholdt. Timetallet i klokketimer fremgår af timefordelingsplanen: http://presse.uvm.dk/nyt/pm/plan.htm
Følgende tekst er hentet fra en artikel i “Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser (2003)”: http://pub.uvm.dk/2003/naturfag2
“De helt nødvendige initiativer til at skabe en mere engagerende skole har haft katastrofale konsekvenser for skolens mindre fag og herunder naturfagene. Som et beskrivende eksempel kan nævnes undervisningstiden i fysik/kemi i perioden fra starten af 1980’erne og frem til seneste lovændring i 1993. En karakteristisk kommunal timefordelingsplan på en bestemt skole tildelte fysik/kemi to lektioner ugentligt på 9. klassetrin eller mere korrekt formuleret 80 lektioner om året. En årsnorm på 80 lektioner har længe været en illusion, og et typisk tal i 9. klasse ligger omkring de 56 lektioner. Siden lovændringen i 1993 er udviklingen med et faldende timetal blevet accentueret. Et konkret eksempel fra planlægningen af skoleåret 2002/03 viste et timetal i 9. klasses fysik/kemi, hvor to ugentlige lektioner på skemaet var blevet til cirka 50 lektioner. Erkendelsen af den katastrofale udvikling skete heldigvis på et tidligt tidspunkt i skolens planlægning. Ledelsen forstod situationen og tilførte yderligere 12 lektioner. Årsagen til det lave timetal på 9. klassetrin er, at klasserne typisk kun undervises i faglige rammer cirka tre fjerdedel af året, og den sidste fjerdedel går til prøveafholdelse, praktik, lejrskole, projektarbejde etc.”