Når eleverne skal have mulighed for at forholde sig ansvarligt til undervisningen, må de være med i processen ved tilrettelæggelsen og ved valg af indhold. Derigennem kan de blive klar over formålet med undervisningen og være med til at finde begrundelserne for, at netop dette tema skal tages op i undervisningen.
For at sikre en kontinuerlig udvikling af undervisningen ud fra pædagogiske og fagdidaktiske betragtninger er lærerens refleksion før, i og efter undervisningen af afgørende betydning.
Elevindflydelse kan ske på flere niveauer. Det kan fx ske ved, at klassen sammen med læreren diskuterer, hvilke dele af de centrale kundskabs- og færdighedsområder der skal lægges vægt på i det næste undervisningsforløb.
Hvis læreren har bestemt, at det næste forløb skal handle om samfundets ressource- og energiforsyning, kan eleverne være med til at vælge perspektiveringen. Skal det handle om el-forsyningen i Danmark? Skal det handle om den enkelte husholdnings anvendelse af energi og derudfra en perspektivering til hele samfundet? Skal der arbejdes med principper for energiproduktion med fokus på brugen af fossile brændsler over for anvendelse af vedvarende energikilder? Eller skal der arbejdes med ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden?
Eleverne kan være med til at bestemme, hvordan der skal arbejdes. Skal klassen fx deles op i 2 arbejdsgrupper, hvor den ene gruppe arbejder med energiforsyningen i Danmark, mens den anden arbejder med den enkelte husstands brug af energi. Arbejdet kan munde ud i en “meningsudveksling” – et rollespil om dilemmaet mellem den enkelte husstands behov og samfundets muligheder.
En anden opdeling af klassen kunne være i tomandsgrupper, der fik til opgave at arbejde med et apparat til energiforsyning. Nogle kunne arbejde med solceller, mens andre arbejdede med termogeneratorer og andre igen med brændselsceller. Der kunne også være et par grupper, der havde fokus på anvendelse af fossile brændstoffer.
Eleverne kan inddrages i beslutningen om, hvordan der laves en faglig opsamling og gennemføres en evaluering af netop dette undervisningsforløb.
Eleverne kan være med til at tilrettelægge, hvordan det praktiske arbejde skal planlægges og gennemføres. Elever giver ofte udtryk for, at det er mere spændende at beskæftige sig med undersøgelser, som de selv er med til at planlægge.
Læring er en del af en social proces. Derfor har sammensætningen af arbejdsgrupper stor betydning for, hvad de forskellige elever får ud af arbejdet. I nogle grupper vil enkelte elever have stor indflydelse på, hvordan samarbejdet i gruppen kommer til at foregå. Det er ofte sådan, at der i pigegrupper diskuteres, hvordan arbejdet skal fordeles mellem gruppens deltagere, mens det er mere almindeligt i grupper med drenge, at der arbejdes uden en forudgående diskussion. Det betyder undertiden, at den mest dominerende dreng laver alt det spændende og nye, mens skrivearbejdet og oprydningen overlades til de andre. Det er naturligvis uheldigt, når det altid er de samme elever, som tiltager sig de udfordrende opgaver og får sat tankerne i gang.
Der skal derfor arbejdes med at variere sammensætningen af arbejdsgrupper i stedet for at overlade det til eleverne selv at lave grupper. Det vil være en god idé at aftale retningslinjer for, hvordan sådanne grupper sammensættes fra temaforløb til temaforløb. I nogle tilfælde er det måske hensigtsmæssigt, at der er én, som er god til at regne i hver gruppe, og i en anden situation er det måske én med kendskab til computerstyret måleudstyr, der skal være til stede i samtlige arbejdsgrupper. Der kan være en vekslen mellem at sammensætte venskabsgrupper og at lave nogle grupper med elever, der ikke er vant til at arbejde sammen. I alle tilfælde skal der efter et temas afslutning ske en evaluering af kvaliteten af samarbejdet i gruppen.
I praksis vil elevindflydelsen ofte komme til udtryk i forbindelse med evalueringen af undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Når eleverne efter arbejdet med et tema eller et fagligt område får mulighed for at vurdere deres udbytte af undervisningen, af arbejdsprocessen og af samarbejdet, så giver de samtidig udtryk for, hvordan der skal arbejdes i det videre forløb.
Man skal være opmærksom på, at nogle elever har vanskeligt ved at arbejde med emner, der rækker over lange perioder som fx 4-6 uger. De finder det uoverskueligt og vil hellere, at man inden for få lektioner kunne afslutte et arbejde, mens andre finder det givtigt at fordybe sig i et emne over en længere periode. Det er vigtigt at variere tilrettelæggelsen af undervisningen således, at begge gruppers behov kan opfyldes.
Eksemplet med samfundets energiforsyning kræver en længere periode, mens et arbejde med syre/base-titrering kan tilrettelægges således, at det praktiske arbejde kan afsluttes og evalueres inden for 1 til 2 lektioner.