Til vurdering af de lokaler, der bruges til det praktiske og undersøgende arbejde, kan nedenstående katalog af spørgsmål benyttes som inspiration:

• Hvor mange elevarbejdspladser er der brug for?
• Hvilke elevgrupper skal benytte lokalet?
• Hvilke arbejdssituationer skal foregå i lokalet?
• Hvilke forskellige undervisningssituationer skal lokalet kunne rumme?
• Hvilke undervisningsmaterialer skal lokalet kunne rumme?
• Hvilke faste installationer som el, vand, gas, lys og udsugning er der behov for?
• Hvordan sikres størst mulig fleksibilitet?
• Hvor kan inspirationsmateriale og udstillingsfaciliteter placeres mest hensigtsmæssigt?
• Hvilke former for udstyr – tavler, interaktive tavler, opslagstavler, kort, overheadprojektor, storskærm, videoafspiller, computere mv. – skal være tilgængelige, og hvad skal de bruges til?
• Skal lokalet kunne mørklægges?

Fysik/kemiundervisningen rummer mange situationer, hvor hele holdet, klassen eller årgangen er samlet, eksempelvis ved fælles instruktioner, fremlæggelser, diskussioner eller lignende. Disse undervisningssituationer kan være organiseret af både lærere og elever.

Nyere fagdidaktisk forskning tyder på, at både lærere og elever ønsker en øget brug af samtaler i forbindelse med det praktiske og undersøgende i skolefaget fysik/kemi. Det gælder både i forhold til kommunikation eleverne imellem og elever og lærer imellem. I klasser, hvor den indbyrdes kommunikation har en ubetydelig plads i forbindelse med det praktiske og eksperimentelle, efterlyser eleverne det kun i ringe grad. Omvendt i klasser, hvor eleverne har en opfattelse af, at samtalen har en betydelig plads, udtrykkes der et ønske om øget kommunikation.

Det viser sig også at være af stor betydning for elevernes kommunikation, deres forhold til fysik/kemi, interesse i erkendelsesteoretiske aspekter og refleksion over undervisningen, at læreren begrunder og diskuterer brugen af det praktiske og eksperimentelle arbejde i undervisningen, og at der samtales i undervisningen. Det er derfor vigtigt, at undervisningslokalerne er egnede til undervisningsformer, hvor også den mundtlige kommunikation kan udfoldes.

Det er i den forbindelse vigtigt at afklare de forskellige krav, som skolen, undervisningen, organisationsformer, elevklientellet og fremtidsperspektiver stiller til lokalet.

Til et lokale til fællesundervisning kan svaret på følgende spørgsmål tjene som inspiration:

• Hvor mange elever skal kunne samles?
• Hvilke fællesaktiviteter skal foregå i lokalet?
• Hvilke arbejdssituationer skal foregå i lokalet?
• Hvilke forskellige undervisningssituationer skal lokalet kunne rumme?
• Hvilke faste installationer, såsom el, vand, gas, lys og udsugning, er der behov for?
• Hvilke undervisningsmaterialer skal lokalet kunne rumme?
• Hvordan kan lokalets indretning befordre projektorganiseret undervisning?
• Hvordan sikres størst mulig fleksibilitet?
• Hvilke former for udstyr – tavler, opslagstavler, kort, overheadprojektor, storskærm, videoafspiller, computere mv. – skal være tilgængelige, og hvad skal de bruges til?
• Skal lokalet kunne mørklægges?

På nogle skoler vælger man måske at bruge klasselokalet til fysik/kemiundervisningens fællesaktiviteter, mens man andre steder bruger det store fællesrum, aulaen, arenaen, auditoriet, atriumgården, gangarealet eller fysik/kemilokalet. Hvor disse undervisningssituationer finder sted, er underordnet, så længe kravene til de fysiske rammer er opfyldt.

Fysik/kemiundervisningen rummer også arbejdssituationer, hvor der teoretiseres, tænkes, skrives, vurderes, overvejes og bearbejdes. Disse arbejdssituationer finder sted både som gruppearbejde, pararbejde eller som individuelt arbejde. Der skal skrives rapporter, læses artikler og bøger, skrives logbøger, diskuteres, og noter skal ordnes og renskrives, og der skal udarbejdes præsentationer. Den seneste undervisningsenhed skal evalueres, og den videre fremgangsmåde i forhold til en arbejdsopgave skal planlægges.

Det er vigtigt, at der er mulighed for, at de enkelte elever og elevgrupper kan arbejde, samtale, diskutere og skrive uden at forstyrre hinanden. Der skal være adgang til computere. Omgivelserne skal være trygge, hyggelige og behagelige og inspirere til koncentration og fordybelse.

Eleverne søger information mange steder og på mange måder: I det pædagogiske servicecenter, i naturfagenes fagbibliotek, på offentlige biblioteker, hos forældre, offentlige og private institutioner, hos specialister og på internettet. Både den valgte form og graden af informationssøgning på den enkelte skole og i klassen er afhængig af organisationsformerne både i undervisningen og i bygningernes indretning.

Det praktiske arbejde i skolefaget fysik/kemi indebærer mange udendørs aktiviteter. Der er brug for udendørsarealer, hvor der kan installeres vindmøller, vandløb, solceller, solfangere eller drivhuse.

Adgang til drivhus, terrarium og akvarieområder og egentlige vådområder kan åbne for en mangfoldighed af naturfaglige aktiviteter og undersøgelser, som der ikke er plads til i det almindelige fysik/kemilokale. Her kan der blandt andet foretages langtidsmålinger af planters fotosyntese, forsøg med mekanisk og biologisk vandrensning, analyse af vandkvalitet, effektmåling af solceller over længere tid og meget mere.

Ekskursioner til skov og vådområder uden for skolens område kan ligeledes have deres plads i fysik/kemiundervisningen. Der kan her foretages direkte iagttagelser og målinger, eller der kan hjembringes forskelligt materiale til nærmere analyse i laboratoriet.