Fælles Mål 2009 - Dansk

Faghæfte 1

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik
  • udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden
  • gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation
  • karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed
  • demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer
  • gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler
  • gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer
  • forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1
  • forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer
  • udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner
  • anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt
  • anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation
  • indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog.