Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder.

En undervisning, der bygger på undervisningsdifferentiering, tilrettelægges, så den både styrker og udvikler den enkelte elevs interesser, forudsætninger og behov, og så den indeholder fælles oplevelser og erfaringsgivende situationer, der forbereder eleverne til at samarbejde om at løse opgaver.

Uanset om det drejer sig om undervisning i modtagelsesklasser eller hold, om supplerende undervisning eller om undervisning af tosprogede elever i klassen, vil spredningen i elevernes dansksproglige, faglige og kulturelle forudsætninger være stor. Dette må der tages højde for i undervisningen i dansk som andetsprog og i de øvrige fag.

Et undervisningsforløb kan typisk deles op i følgende faser: Fælles introduktion og præsentation, fælles idéudvikling og indkredsning af temaet, individuel og/eller gruppevis målsætning, individuel eller gruppevis fordybelse, fælles fremlæggelse og individuel og fælles evaluering.

Afhængig af de fastsatte mål, elevernes varierede behov, undervisningsaktiviteten og materialerne kan undervisningen tilrettelægges med inspiration fra nedenstående spørgsmål.

Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til fælles arbejde i klassen?
Lytteforståelse, bl.a. gennem brug af lyd- og billedmedier og lærerens fortælling og oplæsning, sange, rim og remser, klassesamtale, fælles instruktion og gennemgang, formulering af fælles tekster, brainstorming, før- og efteraktiviteter, ...

Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til individuelt arbejde?
Individuel læsning evt. kombineret med bånd, cd/walkman/mp3 spiller, individuel skrivning, logbog over timerne i skolen, hjemmearbejdet og egne refleksioner, opstilling af individuelle læringsmål….

Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til pararbejde?
Lytteøvelser, rollespil, kommunikationsøvelser og -lege, interviews, opgaveløsning, idéudveksling, parskrivning, responsgivning, parlæsning, parvis evaluering af individuelt arbejde, ...

Hvilke dele af undervisningsindholdet er især egnet til gruppearbejde?
Dramatiseringer, rollespil, brainstorming, projektarbejde, fremlæggelser, aktiviteter tilrettelagt ud fra Cooperative Learning principper...

Hvilke dele af undervisningsindholdet kan især give anledning til egentlige samtaler med eleverne til støtte for deres forståelse og eget fortsatte arbejde med indholdet?
Samtaler om, hvordan man lærer dansk og om sprogbrug og sprogvalg, samtaler om brug af lytte-, læse-, kommunikations- og gættestrategier og om anvendelse af grammatikker og ordbøger, samtaler ud fra portfolio og logbog, ...

Hvilke dele af et undervisningsforløb giver især mulighed for at fremme elevernes sociale forståelse og adfærd?
Skiftende organisationsformer, samarbejde, rollespil, kontakter uden for skolen, hvor brugen af sproget er en reel nødvendighed, samtaler om værdier og normer i forskellige kulturelle kontekster, ...

Hvilke opgaver og arbejdssituationer bidrager til den enkelte elevs alsidige udvikling?
Øvelser der inddrager krop og sprog, kommunikationslege, sange, billedfremstilling, drama, kreativ skrivning, leg med medier, produktorienteret arbejde, søgning af oplysninger i og uden for skolen, …

Hvordan kan eleverne som klasse, gruppe eller hver for sig deltage i planlægning og evaluering?
Indflydelse på valg af emner, aktiviteter, fremlæggelsesform og produkt, selvevaluering, logbog og portfolio ...

Hvilke arbejdssituationer er især fremmende for tilegnelsen/udviklingen hos elever, der har svært ved at arbejde med undervisningsindholdet?
Fastlæggelse af individuelle læringsmål for eleven, værkstedsundervisning, pararbejde, samme emne på flere niveauer, dialogisk oplæsning, læsning med støtte af lyd- og billedmedier, individuelt arbejdstempo, arbejdsformer, hvor læreren frigøres og kan støtte, hensyn til læringsstile…

Hvilke arbejdssituationer er især fremmende for tilegnelsen/udviklingen hos elever, der har let ved at arbejde med undervisningsindholdet?
Fastlæggelse af individuelle læringsmål for eleven, individuelt arbejdstempo og selvstændige arbejdsformer, tekster af passende sværhedsgrad, længere tekster, flere aktiviteter, …

Lærerens hjælp til grupper og enkeltelever?
Fastlæggelse af præcise læringsmål, som eleverne har medvirket til og kan følge, tydelige undervisningsmål, som eleverne har adgang til (opslagstavle, logbog, computer m.m.), præcise faglige opgaver, gruppe- og pararbejde med baggrund i elevernes udnyttelse af indbyrdes færdigheder, værkstedsundervisning med opgaver, der frigør læreren og hermed muliggør hjælpen, individuelt, par- og gruppearbejde, ...

Kammerathjælp?
Aktiviteter der lægger op til, at de kan løses af to elever (parlæsning med evt. efterfølgende paropgave, parskrivning, responsarbejde), aktiviteter tilrettelagt ud fra Cooperative Learning principper og aktiviteter og emner, hvor der trækkes på enkelte elevers specielle erfaringer, færdigheder eller kundskaber, ...

Hvordan kan det, eleverne har lært, bruges i forhold til hele klassen?
Fælles oplevelser ved fremlæggelser, forskellige præsentationsformer, fx redegørelser, dramatiseringer, præsentation ved hjælp af plancher og digitale medier, …