Børn og unge arbejder hele tiden med deres identitet, og for nogle tosprogede børn og unge kan identitetsudviklingen være vanskelig. De skal udvikle deres færdigheder i dansk så godt som overhovedet muligt, og samtidig skal de finde ud af at navigere i en kulturelt og socialt mangfoldig verden, der stiller store krav til den enkeltes selvtillid og interkulturelle kompetence.

At lære dansk som andetsprog er også at udvikle sine sociale og kulturelle færdigheder, at udvikle sin indsigt i kultur- og samfundsforhold og at udvikle forståelse af andre kulturer. Skolen skal give eleverne et godt fundament for at udvikle sig alsidigt og personligt, og det kræver et varieret input, der giver nuancerede oplevelser og skaber engagement. Læren om det interkulturelle er ikke forbeholdt andetsprogsundervisningen og de tosprogede elever, men bør indgå som en naturlig del af det almenpædagogiske arbejde på alle skoler.

Når det drejer sig om forståelse af andre kulturer, er opmærksomhed på forskellighed vigtig. Men der kan også lægges for stor vægt på kulturelle kategorier og identiteter, fx vores kultur, deres kultur, pakistanere, tyrkere, etniske minoriteter, tosprogede, andengenerationsindvandrere, nydanskere, etnisk danske elever. Der kan i forlængelse heraf være risiko for at betragte kultur som noget, der bestemmer, hvordan folk tænker og handler, fx at elever tænker og handler på en bestemt måde, fordi de tilhører en bestemt kultur. Dette kan meget let blive til en rubricering, der er generaliserende og måske også fordomsfuld.

Det er derfor vigtigt at sætte den enkelte elev i centrum. Elever er forskellige, de er alle unikke individer med hver deres særlige familiemæssige, sociale, kulturelle og sproglige baggrund. De identificerer sig også forskelligt: For nogle børn og unge er det livsstilen eller kammeratskabsgruppen, der er det afgørende, for andre er det den nationale identitet – den danske eller hjemlandets eller en blanding, for atter andre er det religionen – eller kønnet – eller noget helt femte. I nogle situationer betyder den sproglige identitet, dvs. hvilke sprog man taler, meget. I andre situationer er den uden betydning. At omgås sproglige og kulturelle forskelle kræver derfor situationsfornemmelse. I nogle situationer kan det være produktivt at pege på kulturelle og sproglige forskelle, i andre er det ikke hensigtsmæssigt. Ved nogle lejligheder kan det lade sig gøre at få en konstruktiv dialog om misforståelser og tendenser til diskrimination og racisme, ved andre lejligheder vil sådanne emner være kontraproduktive og måske føre til yderligere fordomme.

Med til det at lære dansk hører at lære de sproglige udtryk for en række almindelige omgangsformer i skolen og i det danske samfund. Der findes nogle sociale og kulturelle normer, der gælder for alle, mens andre er mere fleksible. Der vil tit i klassens dagligliv være lejlighed til at afprøve og snakke om forskellige måder at kommunikere og samarbejde på, måder at omgås uenigheder på osv. Eleverne skal lære at forholde sig åbent, tolerant og fleksibelt til hinanden, og klassen skal tage emner som demokrati, ytringsfrihed og ligestilling op, ikke bare som vigtige samfundsemner, men også som emner der er relevante i klassens eget liv. Mobning og praktisk konfliktløsning i forbindelse hermed vil det måske også være relevant at tage op.

Eleverne skal op igennem klassetrinnene have lejlighed til at få indsigt i forskellige levevilkår i Danmark og i andre lande. Danmark er, som de fleste andre lande, præget af foranderlighed og af kulturel og social mangfoldighed, og dette bør være udgangspunktet, også når undervisningen drejer sig om at definere og diskutere, hvad der er dansk.

Der tages udgangspunkt i emnefelter, som ligger nærmest ved elevernes egne erfaringer i og uden for skolen, såsom skolens normer og værdier, ungdomskulturer, fritidsaktiviteter, familiernes forskellige vilkår og måder at leve på, forskellige omgangsformer mellem børn og forældre, mellem søskende, mellem piger og drenge, mellem mænd og kvinder. Der kan inddrages emner som kæledyr, lommepenge, skolemad, fester, tøjstil, kosmetik eller fritidsjob. Eller man kan lave forløb, hvori der indgår eksempler på dansk børnekultur, fx sange, rim og remser, lege, danse og spil samt eventuelle modsvarigheder i andre lande. Også kulturspecifikke ordsprog og talemåder kan være udgangspunkter for samtaler og kreative forløb.

Undervisningen kan efterhånden bredes ud til flere forskellige former for dagligliv i Danmark og andre lande, som eleverne kender til, fx gennem familierelationer og rejser. Det kan dreje sig om emner i forbindelse med familie-, skole- og arbejdsliv, til hverdag og ved højtider. Undervisningen kan fokusere på livet i dag, men den kan også handle om forskellige måder at leve på i tidligere tider. De særlige relationer mellem Danmark, Grønland og Færøerne bør ikke glemmes. Når man tager emner op i forhold til flere forskellige lande eller forskellige etniske minoriteter, kan det være oplysende og tankevækkende at foretage sammenligninger, men man skal passe på, at sammenligningerne ikke kommer til at ende i for bastante generaliseringer og modstillinger mellem os og dem.

Indsigt i kultur- og samfundsforhold kan eleverne få på mange måder, fx gennem formidling af egne erfaringer i klassen, gennem arbejde ud fra lærerens fortælling og oplæsning, gennem arbejde med eventyr, fortællinger og andre udtryksformer fra forskellige lande, gennem arbejde med elektroniske medier samt gennem egne feltstudier uden for skolen, hvis dette er praktisk muligt. Eleverne kan evt. samle på genstande, der har en lokal eller kulturspecifik betydning, fx frimærker, penge, souvenirs og billetter.

Eleverne bør efterhånden udvikle færdigheder i selvstændig, kritisk informationssøgning vedr. Danmark og andre lande via internettet og andre kilder.

Dette aspekt hænger sammen med det foregående, men her lægges der særlig vægt på at arbejde med forskellige perspektiver på tingene. Det kan fx handle om forskellige billeder af Danmark: Hvordan opfattes Danmark af forskellige grupper – turistindustrien, forskellige politiske partier, forskellige danske forfattere eller eksilforfattere fra andre lande, forskellige malere og musikere med forskellig baggrund og fra forskellige perioder osv. Her kan der fx bruges postkort, turistreklamer, valgplakater, reproduktioner af malerier, sange af danske musikere osv. Hvad mener forskellige mennesker om danskhed og det flerkulturelle samfund? Her kan der fx bruges litteratur, der tematiserer kulturmøder, blade, spillefilm, tv-programmer og læserbreve, men også elevernes egne interviews eller fotos i forskellige miljøer. Et emne, der relaterer sig hertil, kan være Danmark som indvandrings- og udvandringsland. Her kan eleverne fx undersøge deres familiehistorier, se på, hvor deres forskellige familiemedlemmer stammer fra, og se på, hvor i verden de har familiemedlemmer lige nu. De kan evt. diskutere, hvilke grunde der kan være til, at man tager til et andet land, og hvad det kan betyde for ens identitet, at man gør det.

Mange andre slags emner er mulige, og det gennemgående er at sammenstille forskellige synsvinkler, overveje baggrundene for dem og diskutere, om der er nogle synsvinkler eller holdninger, der er mere fyldestgørende eller mere etisk forsvarlige end andre. Med ældre elever vil sådanne spørgsmål som demokrati, ytringsfrihed, ligestilling, diskrimination, racisme, tro og etik, internationalt samarbejde og global ansvarlighed være relevante emner for både diskussioner og mere kreative forløb, hvor der fx arbejdes med drama, musik, projektopgave og udstillinger.

Netop de tosprogede elever har gode forudsætninger for interkulturel kommunikation i klassen og andre steder. At kunne formidle mellem forskellige sprog og kulturelle perspektiver, at kunne opklare sprogligt og kulturelt bestemte misforståelser, forklare og mægle og en gang imellem deltage i uformel tolkning og oversættelse er vigtige færdigheder, som bør opmuntres og udvikles. Samtidig skal der være opmærksomhed på, at mennesker, der taler forskellige sprog, ikke har helt forskellige kulturer. Der kan godt være forskelle, men de menneskelige ligheder er også store.

En af skolens opgaver er at bidrage positivt til elevernes identitetsudvikling. Alle børn og unge tænker i perioder på, hvem de er, hvor de kommer fra, og hvor de gerne vil hen. Dette er ikke mindst en vigtig problematik for de tosprogede elever. Undervisningen bør derfor en gang imellem lægge op til åbne diskussioner om, hvordan det er at leve i Danmark med et andet modersmål end dansk, og hvordan man kan forme sin egen kulturelle og sproglige identitet i årene fremover og blive en deltagende samfundsborger. Her kan det fx være en god idé for de tosprogede børn og unge at vælge litteratur og film, hvori der er identifikationsfigurer – af begge køn – som giver eksempler på forskellige strategier for integration i samfundet.