Elever, der vokser op i Danmark, og som har et andet modersmål end dansk, lærer dansk som andetsprog. Begrebet er således en betegnelse for tosprogede elevers forhold til dansk og for måden, dette læres på. Betegnelsen er neutral med hensyn til elevernes sprogfærdighedsniveau og kan dække såvel nybegyndere som avancerede sprogbrugere, og såvel små som store elever. Ud over at betegne elevernes forhold til dansk og dermed et centralt element i deres læringssituation i skolen, henviser dansk som andetsprog også til et undervisningsområde. Det omfatter både basisundervisning for elever, der skal i gang med at lære sproget, supplerende undervisning for elever, der er optaget i almindelig klasse og har behov for at videreudvikle deres sprogfærdighed og endelig dansk som andetsprog som en
dimension i undervisningen – som led i differentiering af undervisningen.

Undervisningen i dansk som andetsprog sigter mod, at eleverne udvikler en dansksproglig kompetence, der sætter dem i stand til at klare sig i forskellige kommunikationssituationer med forskellige formål, forskellige samtalepartnere, forskellige ydre rammer osv. I den forbindelse er det særlig vigtigt, at undervisningen i dansk som andetsprog sætter eleverne i stand til at indgå i og drage nytte af skolens almindelige fagundervisning og øvrige virksomhed.

Den brede sproglige kompetence betegnes også kommunikativ kompetence. Eleverne skal herigennem udvikle færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt, dvs. kunne omsætte viden om sproget og dets elementer og regler i relevante og varierede sammenhænge. Hertil kommer, at eleverne skal lære at anvende deres dansk hensigtsmæssigt ud
fra en indsigt i, hvad der er passende at sige, skrive eller gøre i forskellige situationer. I den forbindelse er det betydningsfuldt, at eleverne også lærer, hvordan man tager, holder og afgiver ordet i samtaler på dansk, og at de får sikkerhed i at tale højt i klasseundervisning og indgå i gruppearbejde. Endelig skal eleverne lære hensigtsmæssige strategier til at klare sproglige vanskeligheder. Det drejer sig om at fastholde betydningen af læste tekster, arbejdsopgaver og både formelle og uformelle dialoger på trods af spring i den sproglige sværhedsgrad, af misforståelser eller problemer med ordforrådet eller andre dele af det sproglige udtryk. For at fremme andetsprogstilegnelsen mest muligt er det vigtigt, at eleverne bruger deres andetsprog i stadig nye situationer og kan spørge om råd og vejledning. Desuden skal de have tid til sproglig refleksion, fx ved at udarbejde egne ordlister, lære at slå op i relevante ordbøger og sammenligne med andre sprog.

Andetsprogsundervisningen bør tilrettelægges, så den bygger videre på det, eleverne i forvejen ved og kan om sprog, og eleverne bør opmuntres til at anvende den sproglige viden, de har fra modersmålet. Det kan bl.a. foregå ved, at der i undervisningen arbejdes med en sammenligning af elevernes sprog, ved anvendelse af tosprogede materialer, ved at eleverne lærer at anvende ordbøger, og ved at de får mulighed for at udnytte modersmålet til forberedelse af og samarbejde om dansksprogede aktiviteter. Det vil således være en fordel, hvis der gives mulighed for, at flere elever fra samme sproggruppe kan samarbejde om disse opgaver.

Når undervisningen i dansk som andetsprog planlægges, er det vigtigt at tænke på, at eleverne skal møde og bruge sproget i varierede og meningsfulde situationer, hvor de kan tilegne sig et bredt repertoire af sprogbrug, genrer og funktioner. Dansk som andetsprog er dog mere end et redskabsfag. At lære dansk er en del af hele skolegangen og dermed også en del af mødet med fagene og de kulturelle sammenhænge, som de fungerer i. For eleverne vil det “at lære dansk” være en mulighed for at erobre ny viden og få nye oplevelser. Ofte vil det dog også være forbundet med at give slip på noget kendt og trygt. Derfor bør overvejelser om sprogtilegnelse og følelser, der er knyttet hertil, indgå i undervisningen, gerne med baggrund i litteratur, billeder, eller andet, der tematiserer sproglig og kulturel identitet.

Undervisningen i dansk som andetsprog skal foruden at være en bro til skolens faglige indhold også bidrage til at give eleverne en bred forståelse af kultur- og samfundsforhold i Danmark. Gennem billeder, litteratur, film, samtaler om elevernes erfaringer m.v. kan eleverne arbejde med forskellige kulturelle facetter. Inddragelse af elevernes baggrund og erfaringer kan samtidig give anledning til samtale om forskelle og ligheder mellem forskellige kulturelle udtryk og dermed bidrage til udvikling af deres kulturelle bevidsthed.

Andetsprogstilegnelse er en proces, der hverken kan isoleres inden for et afgrænset tidsrum eller inden for faget dansk. Eleverne stilles over for stadig nye krav både i og uden for skolen. Gennem hele skoleforløbet præsenteres de for nye fag og fagområder og dermed også for nye sproglige udfordringer. Alle faglærere er således involveret i elevernes dansktilegnelse,
og det er derfor hensigtsmæssigt, at undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem lærerne.