Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
- forstå talt dansk inden for hverdagssprog, fagsprog og elektroniske medier om kendte og ukendte emner af personlig, faglig, kulturel og samfundsmæssig relevans
- afkode og tilpasse kropssprog og stemme som udtryks middel i forhold til situationen og diskutere disse valg
- udtrykke sig hensigtsmæssigt og flydende i et sammenhængende sprog afpasset forskellige genrer og situationer, herunder udtrykke tanker og personlige erfaringer
- forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedieproduktioner, hvor forskellige regionale og sociale varianter forekommer
- fremlægge og redegøre for viden, informationer og hovedindholdet af forskellige teksttyper
- deltage i samtaler og diskussioner om personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner.