Sproget som kommunikationsmiddel er stadig i centrum, men tekstlæsning og brug af billedmedier som redskab for oplevelse og indlevelse har en stadig større plads i dette forløb.

Der stilles øgede forventninger til en præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget.

Der arbejdes efterhånden mere selvstændigt og med større grad af medansvar og medbestemmelse.

Det talte sprog

Der arbejdes målrettet med samtalen som undervisningens redskab og genstand og med elevernes evne til at forstå talt dansk såvel i naturlig tale som via elektroniske medier.

Eleverne bliver gennem undervisningen bevidste om regler for turtagning i en samtale.

Gennem par- og gruppediskussioner, rollespil og improvisation udvikles elevernes evne til at diskutere, argumentere, stille spørgsmål og give udtryk for egne meninger.

Der arbejdes med fremlæggelser af fagligt stof, og eleverne lærer at modtage konstruktive tilbagemeldinger fra læreren og andre elever.

Eleverne skal arbejde med at

• lytte til dansk, talt i forskellige varianter og situationer, herunder i lyd- og billedmedier
• afkode og tilpasse stemme og kropssprog i forskellige situationer
• sætte fokus på samtalens særlige struktur
• fremlægge fagligt stof samt modtage og anvende respons
• udtrykke sig forståeligt og sammenhængende om tanker og viden i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser.

Det skrevne sprog

Elevernes selvstændige læsning har en central plads i undervisningen, og der fokuseres i højere grad på tekstanalyse og kritisk informationssøgning. Desuden arbejdes der fortsat med bevidstgørelse om læseforståelsesstrategier, læseoplevelse og læsemåde.

Gennem diskussion af både fælles læste tekster og tekster efter eget valg lægger undervisningen op til, at eleverne problematiserer og reflekterer over indholdet.

Valg af tekster er centralt for elevernes læselyst, og eleverne skal kunne bruge baggrundsviden, fx fra fagundervisningen, og egne oplevelser og erfaringer i deres arbejde med læseforståelsen. Eleverne skal gennem undervisningen blive bevidste om, hvordan en sådan baggrundsviden kan støtte deres læsning.

I forbindelse med litterære tekster har tekstanalysen og –fortolkningen en stadig større plads i undervisningen, og der kan arbejdes med at genskabe, medskabe og omskabe tekster.

I det skriftlige arbejde er der fokus på elevernes selvstændige tilrettelæggelse af skriveprocessen fra idé til færdigt produkt, og der arbejdes specielt med elevernes modtager- og genrebevidsthed.

Der anvendes logbog i forbindelse med gruppe- og projektarbejde i forhold til den løbende evaluering.

Eleverne skal arbejde med at

• afpasse læsemåde og læsehastighed efter tekst og læseformål
• afprøve og udvikle varierede forståelsesstrategier
• læse tekster inden for forskellige genrer og fag med henblik på refleksion, diskussion og perspektivering af indholdet
• uddrage informationer af forskellige informationskilder med hensigtsmæssige søgemetoder og forståelsesstrategier
• forholde sig kritisk og analytisk til egen læseforståelse
• skrive tekster, hvor indhold og stil søges afpasset efter læseren og formålet
• indsamle stof og disponere indholdet.

Der er fokus på sprogets anvendelse, og gennem tekstarbejde og diskussion skærpes elevernes opmærksomhed på sammenhængen mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation i forskellige mundtlige og skriftlige teksttyper.

Eleverne arbejder fortsat med at opbygge et præcist og varieret ordforråd.

Arbejdet med grammatik integreres i både tekstarbejde og mundtlig og skriftlig fremstilling. Teksternes opbygning gøres til genstand for analyse, og opmærksomheden rettes bl.a. mod tekstforbinderes funktion.

Der arbejdes med udvikling af variation i elevernes egne tekster.

Kravene til et klart og forståeligt skriftsprog øges, og der arbejdes med at opnå sikkerhed i og bevidsthed om sprogbrugsnormer og grammatiske regler.

Gennem samtaler og analyser sættes der fortsat fokus på ligheder og forskelle i sprogbrug på elevernes forskellige sprog og dansk.

Der sættes ligeledes fokus på elevernes kodeskift, så de bliver bevidste om, hvorfor og i hvilke situationer de skifter sprog, og hensigtsmæssigheden heraf.

Elevernes situation som brugere af to eller flere sprog har en vigtig plads i undervisningen med henblik på at undersøge tosprogethedens betydning og muligheder.

Undervisningen i 4. forløb omfatter især

• forskelle på tale- og skriftsprog
• skrevne teksters opbygning, sammenhæng og disponering
• karakteristiske træk ved forskellige teksttyper, som eleven kender fra fagundervisningen, bl.a. informerende, berettende, beskrivende og argumenterende tekster
• ordforråd
• centrale grammatiske områder, fx sætningsbygning og orddannelse
• sproglige registre inden for forskellige fag
• forskelle og ligheder mellem sprogbrug i eget modersmål og dansk
• formel og uformel sprogbrug
• tosproget udvikling og forholdet mellem flertalssprog og mindretalssprog.

Elevernes bevidsthed om, hvordan de bedst tilegner sig dansk og andre sprog er i fokus.

Elevernes tosprogethed gøres gennem samtaler om sprogtilegnelse, sprogbrug og sprogvalg til genstand for refleksion i undervisningen.

Der arbejdes fortsat med udvikling og brug af kommunikationsstrategier. Egne og andres strategier gøres til genstand for undervisningen.

Elevernes lytte- og læseforståelse er central. Her er der fokus på udvikling af forståelsesstrategier, især hensigtsmæssige gættestrategier, og fokus på egne færdigheder.

Gennem arbejdet med processkrivning fra idé til færdig tekst samtales der om, hvordan der kan arbejdes hensigtsmæssigt med de forskellige delprocesser, og elevernes erfaringer med skrivning gøres til genstand for undervisningen.

Elevernes evne til selv at vælge og begrunde arbejdsform er i fokus.

Der arbejdes, når det er relevant, med systematisk og kritisk brug af diverse hjælpemidler.

Eleverne skal arbejde med at

• anvende og diskutere brug af kommunikationsstrategier
• vælge lyttemåde og -strategier i forhold til en given situation og blive opmærksom på egne lyttefærdigheder
• anvende og udvikle gættestrategier, bl.a. forudsige teksters indhold ud fra fx overskrifter og kontekst og gætte kvalificeret for at forstå ukendte ord og vendinger
• læse med forskellige formål tilpasset tekst og situation og i den sammenhæng diskutere og udvikle læsemåder og læsestrategier
• anvende og udnytte viden om skriveprocessens forskellige faser
• benytte fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, håndbøger og digitale og elektroniske hjælpemidler til informationssøgning.

Undervisningen lægger op til, at eleverne bliver optaget af diskussioner, der omhandler kultur- og samfundsforhold. Der arbejdes målrettet med at sammenligne, diskutere og perspektivere relevante emner. Gennem arbejdet med fx avislæsning og faglige og litterære tekster får eleverne viden om forhold i Danmark og andre lande. Denne viden perspektiveres ved hjælp af elevernes egne erfaringer og holdninger.

Elevernes interesse for og forståelse af de demokratiske processer i Danmark styrkes bl.a. ved, at de præsenteres for generelle samfundsmæssige problemstillinger gennem arbejdet med litteratur og medier.

Gennem undervisningen sættes der fokus på elevernes uddannelse og deres deltagelse i samfundslivet i Danmark.

Undervisningen i 4. forløb omfatter især

• emner inden for moral, etik, tro og værdier, herunder ligestilling
• tekster og andre udtryksformer, der kan danne baggrund for interkulturel perspektivering og dermed diskussion om kulturelle ligheder og forskelle
• tekster, lyd- og billedmedier, som kan give mulighed for undersøgelse af og diskussioner om samfundsforhold i Danmark.