Løbende evaluering er meget betydningsfuld for det videre arbejde. Det er her, elever og lærer får fornemmelse af, hvad det næste skridt i læreprocessen skal være. Det er her, læreren sammen med eleverne begynder at tænke på, hvilke aktiviteter der skal sættes i gang for igen at komme i en situation, hvor evalueringen afløses af forundring, nye opfattelser og nye undersøgelser og ny evaluering.
Den løbende interne evaluering forudsætter, at lærere og elever under en eller anden form har formuleret læringsmålet for det igangværende undervisningsforløb. Målet tager bl.a. afsæt i trin- og slutmål, der skal betragtes som mål for undervisningen (undervisningsmål). Fx kan en diskussion i klassen af trinmålet (8. klasse): "give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur" være med til at udvikle og præcisere rammerne for et forestående undervisningsforløb om søen. Læreren må inden forløbet som minimum have fastsat, hvilke grundlæggende faglige begreber, forståelser, sammenhænge, metoder og processer eleverne forventes at tilegne sig gennem arbejdet. Disse mål skal eleverne selvfølgelig også have kendskab til!
Målformuleringen udstikker kursen for undervisningsforløbet, mens den løbende evaluering danner baggrund for de nødvendige justeringer undervejs. Her tænkes både på lærerens professionelle fornemmelse for, hvornår justeringer af undervisningen er nødvendige, og samtalen med hele elevgruppen om forløbets status: Hvor meget tid har vi brug for? Holder vi fokus? Er der brug for opsamling og ekstra fagligt input?
Den interne evaluering er også individuel og kan have form som elevsamtaler, hvor nuværende status fastlægges, og den videre vej frem mod målet (læringsmål) udstikkes.
I forbindelse med den løbende, interne evaluering kan arbejdsredskaber som logbog eller portefølje være nyttige, ligesom der er mulighed for at indlægge mundtlige og skriftlige evalueringer i de enkelte forløb.
Eleverne får først sammenhæng i deres viden, hvis der bruges tid på fremlæggelse, diskussioner og debatter elever og lærer imellem. Igen kan der bruges mange forskellige metoder, fx rapporter, mindre elevplanlagte ekskursioner, drama, collager af naturmaterialer, fremvisning af forsøg og undersøgelser, gennemgang af dyr og deres tilpasninger ved hjælp af fx digitale billeder og tegninger, oversigter over søens økosystem og udstillinger. Den fælles samtale med læreren er væsentlig for evalueringen, men det er også muligt at evaluere både i grupper og individuelt fx ved, at eleverne
- laver en "vidste du at..." om søen
- tegner modeller af, hvad der foregår i søen
- dramatiserer, fx en vårflues liv
- diskuterer, i hvilket omfang de fire perspektiver er med
- afholder en forældreudflugt til søen
- overvejer, i hvilke andre situationer de kan bruge det lærte
- udarbejder mindre skriftlige rapporter.
Tilbagemeldingen kan være uformel og mundtlig, som den fx vil forme sig i klassen ved en fælles opsamling. Tilbagemeldingen kan også have mere formel karakter, fx i form af en skriftlig vurdering fra læreren, eventuelt fulgt op af en samtale med den enkelte elev og/eller en karakter. Lærerens vurdering foretages i forhold til opstillede mål. Der kan her være tale om mål for undervisningen - eller opstillede læringsmål for den enkelte elev.
Undervisningen i biologi afsluttes med en afgangsprøve efter 9. klasse. Det betyder, at eleverne skal have standpunkts- og årskarakterer i 8. og 9. klasse.