Naturvidenskab beskæftiger sig med at forklare og forstå sammenhænge i naturen og menneskets samspil med naturen. For videnskabsfaget biologi er indholdsområderne centreret om levende organismer og deres samspil med hinanden og omgivelserne.

Det er vigtigt at afklare, hvilke spørgsmål der kan stilles, og hvilke typer af svar man kan forvente fra videnskabsfaget biologi. Der kan fx stilles spørgsmål som "Hvad sker der, hvis der tilføres øgede mængder af næringssalte til en sø?" og "Hvordan kan forandringer af skarvbestanden forklares?". Der er tale om at søge sammenhængsforklaringer og kausalforklaringer (forklaringer, der omhandler årsag-virkning). Naturvidenskabsfagene kan altså ikke bruges alene, hvis man søger svar på, hvilke udviklingsretninger vi ønsker - hvad "den gode" udvikling er - eller hvordan vi skal beslutte os for den ene eller den anden udviklingsretning i samfundet.

I skolefaget biologi er det vigtigt, at eleverne bliver klar over denne forskel. Det ses fx i trinmål fra færdighedsområdet "Arbejdsmåder og tankegange", hvor der fokuseres på, at eleverne lærer at skelne mellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. Det er uhyre vigtigt at fokusere på denne forskel i undervisningen, da eleverne ellers kan få den opfattelse, at forskere inden for naturvidenskab alene kan give svar på, hvad vi skal gøre i forhold til fx bioteknologiens udvikling eller miljøets tilstand. Det er også vigtigt i forhold til at forstå, at biologi ikke udelukkende er et fag, hvor man (eleverne) kan diskutere sig frem til alle svar. Opgaven er at skabe faglig bedre forståelsesbaggrund for stillingtagen og handling - personligt og samfundsmæssigt.

Skolefaget biologi udnytter stof fra de discipliner, som videnskabsfaget biologi arbejder med. Det drejer sig fx om navne og slægtskabsforhold (systematik), organismers udvikling, bygning og funktion (anatomi og fysiologi), adfærd (etologi), livets opståen, livets udvikling (evolutionsteori), arvelighed (genetik), sammenhænge i naturen (økologi) og kemiske processer i de levende organismer (biokemi). Disciplinerne udvikler løbende begreber og metoder, hvormed videnskaben kan generere ny viden, og bidrager dermed til en forståelse af de ofte komplekse forhold i den levende natur og menneskets samspil med naturgrundlaget. Skolefaget er dog ikke opbygget efter videnskabsfagets systematiske opdeling, men arbejder oftest med helheder på tværs af disciplinerne.

Eleverne skal opnå en betragtelig faglig viden, men kundskaber og færdigheder udvikler sig bedst, når de får en personlig betydning for den enkelte elev i forhold til noget kendt. Først da er der tale om viden, som kan anvendes i hverdagens sammenhænge, og først da yder biologi sit bidrag til folkeskolens almendannende opgave. Opgaven er at bidrage til elevernes udvikling på det naturvidenskabelige område set i forhold til folkeskolens formålsparagraf.

Dette kan også ses i forhold til fagets perspektiver i dette faghæfte. "Det økologiske perspektiv" og "Det udviklingsmæssige perspektiv" kan ses i tæt tilknytning til videnskabsfaget biologi, mens "Det værdimæssige perspektiv" og "Det samfundsmæssige perspektiv" åbner faget yderligere. Når disse perspektiver anvendes, fokuserer undervisningen også på valg og interessemodsætninger i forhold til holdnings- og værdispørgsmål, som er afgørende for stillingtagen og handlen. Dette tydeliggøres i fagformålet for biologi og er en nødvendighed i forhold til skolefagets almendannende karakter.

I et aktivt og inspirerende biologilokale findes ressourcer til naturfaglige aktiviteter, som kan inddrages i andre sammenhænge end netop biologi. Ressourcerne kan fx være bøger, opslagsværker og tidsskrifter, materialer og udstyr, aktivitetsforslag til lejrskoler eller opslagstavler med nyttige informationer. Men vigtigst er måske, at ressourcerne viser sig ved, at biologilærerne er åbne og samarbejdsvillige, og at elevernes aktiviteter præger skolen på forskellig vis. Det kan måske være udstillinger, informationstavler med aktuelle nyheder, invitationer til at følge spændende forsøg, tilbud om at fortælle om aktuelle miljøproblemer, skolehaver, indlæg i skolebladet, opslag om begivenheder i naturen eller grønne dage, hvor der arbejdes med livet omkring os. Ved etablering eller renovering af faglokalet er det vigtigt at medtænke synligheden omkring faget ved fx at skabe mulighed for indblik i lokalet, så nysgerrigheden kan vækkes hos elever og andre fags lærere. Mulighederne er mangfoldige.

Hvis denne åbenhed præger faget, vil langt flere opleve, at biologi er et fag, der beskæftiger sig med forhold af afgørende betydning for vores liv - og samspillet mellem menneske, natur og samfund. I undervisningen sker ofte spændende ting, som er værd at undersøge nærmere. Dermed kan både de faglige og almene kvaliteter, som biologi og biologisk viden rummer, få betydning i et samarbejde, som kan række ud over faget. Det gælder fx i forhold til tværgående emner og problemstillinger, temauger, elevernes projektopgaver og som vigtig sparringspartner i relation til skolens miljøundervisning.