Skolepraktik i erhvervsuddannelserne

Skolepraktikelever er ikke lønmodtagere (arbejdstagere) i relation til lovgivning om lønmodtageres retsstilling, uanset hvilket ministerium de pågældende regler hører under. Det hænger sammen med, at der ikke består et ansættelsesforhold mellem en elev i skolepraktik og den skole, hvor eleven er indskrevet til skolepraktik.

Det forhold, at skolepraktikelever ikke har lønmodtagerstatus (arbejdstagerstatus), men derimod elevstatus, har en række konsekvenser for elevernes retsstilling. I de perioder, hvor skolepraktikelever har delaftaler med virksomheder, har de lønmodtagerstatus, men ikke over for skolen.

Skolepraktikelevers retsstilling under skolepraktikforløbet er i sin helhed fastlagt i love og bekendtgørelser og er altså ikke aftaleretligt reguleret i overenskomster mv. Reglerne findes primært i lovens kapitel 7 a og hovedbekendtgørelsens kapitel 16.

Da en skolepraktikelev ikke er ansat af den pågældende skole, kan der ikke oprettes en uddannelsesaftale for skolepraktikforløbet.

Hvis skolen lader eleven underskrive et aftalelignende dokument, er det vigtigt, at dokumentet ikke kan forveksles med en uddannelsesaftale eller ansættelseskontrakt. Det må heller ikke fremstå, som om eleven kan være sikker på at gennemføre den resterende del af uddannelsen i skolepraktik, idet eleven under hele forløbet skal opfylde EMMA-kriterierne. Ministeriet vil stærkt advare skolerne imod at anvende kontraktlignende dokumenter i forhold til skolepraktikelever.

Skolepraktikelevers manglende lønmodtagerstatus bevirker, at de ikke er omfattet af ferieloven. Dog er skolepraktikelever med delaftaler omfattet af ferieloven, idet de i aftaleperioden er lønmodtagere (arbejdstagere) på tilsvarende måde som elever med ordinære uddannelsesaftaler.

Eleverne har således ikke ret til ferie, mens de er i skolepraktik på skolen, og de optjener ikke ferie og feriegodtgørelse til efterfølgende ferieår.

Undervisningsministeriet har dog tilkendegivet over for skolerne, at det er ministeriets standpunkt, at eleverne skal have fem ugers ferie om året efter ferielovens principper, når de er i skolepraktik.

Skolepraktikelever modtager sædvanlig ydelse fra skolen under ferie. Eventuelt optjent feriegodtgørelse fra tidligere ansættelsesforhold, herunder delaftaler, skal modregnes i skolepraktikydelsen efter ferielovens principper. Har en elev optjent et beløb i feriegodtgørelse, der er mindre end det beløb, som eleven er berettiget til, skal skolen således udbetale “supplerende løngodtgørelse”.

Tidspunktet for feriens afholdelse fastlægges af skolen.

Elever med en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og i det andet hele ferieår efter ansættelsesforholdets påbegyndelse. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien i det omfang, eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 9, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004.

Elever har en tilsvarende ret til betalt ferie i 25 dage i ferieåret, hvis ansættelsesforholdet er begyndt inden den 1. juli i ferieåret, jf. ferielovens § 9, stk. 2.

Er ansættelsesforholdet begyndt den 1. juli eller senere, har eleven, i forbindelse med at virksomheden holder ferielukket i tiden mellem den 1. oktober og den 30. april, ret til fem dages betalt ferie i dette ferieår, jf. ferielovens § 9, stk. 3.

Ferieåret går fra 1. maj til 30. april, jf. ferielovens § 12.

Tidligere gjaldt et krav om, at en uddannelsesaftale som udgangspunkt skulle omfatte et helt ferieår for at kunne udløse ret til ferie efter ferielovens § 9. Dette krav gælder ikke længere efter Højesterets dom af 28. september 2009. En delaftale med skolepraktikelever kan således også udløse ferierettigheder, som beskrevet ovenfor.

Spørgsmål om disse regler kan rettes til Feriekontoret i Pensionsstyrelsen på telefon 33 95 52 20.

Skolepraktikelever er ikke omfattet af retten til feriefridage. Retten til feriefridage gælder for visse lønmodtagere (arbejdstagere) i henhold til kollektiv overenskomst. Selvom skolepraktikelever ikke er omfattet af retten til feriefridage, er det ministeriets standpunkt, at skolerne bør bevilge skolepraktikeleverne frihed fra skolen i samme antal dage, som elever med uddannelsesaftale er berettiget til feriefridage det pågældende år i henhold til overenskomsten.

Der tages udgangspunkt i den landsdækkende elevoverenskomst på det private område. Skolepraktikelever vil dog ikke kunne optjene feriefridage til efterfølgende år og til efterfølgende ansættelsesforhold. Det vil være hensigtsmæssigt at beskrive en sådan ordning i skolens ordensregler.

Under “feriefridage” vil skolepraktikeleverne være berettiget til ydelse fra skolen, og skolen vil være berettiget til refusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Skolerne kan herudover ikke konvertere “feriefridage” til kontant betaling og skal ikke afregne eventuelle ikke-afholdte “feriefridage” med eleverne, når de ophører i skolepraktikordningen.

Den manglende lønmodtagerstatus bevirker endvidere, at skolepraktikelever ikke er omfattet af lov om ligebehandling mellem mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Eleverne har således ikke ret til orlov og dagpenge i forbindelse med barsel. Elever med uddannelsesaftale er omfattet af disse regler.

Det er ministeriets standpunkt, at skolepraktikelever af begge køn bør gives frihed fra skolen i forbindelse med barsel i samme omfang, som elever med uddannelsesaftale har ret til barselsorlov. Det følger af bekendtgørelse nr. 923 af 15. juli 2010 om skolepraktikydelser og skoleydelse til elever i produktionsbaseret erhvervsuddannelses § 4, stk. 3, at skolepraktikydelse udbetales uanset fravær ved ferier og helligdag samt sygdom. Ved andet fravær end nævnt i stk. 3, som ikke er godkendt af skolen, nedsættes ydelserne forholdsmæssigt, jf. § 4, stk. 6. Såfremt skolen godkender fravær ved barsel, vil eleven kunne få skolepraktikydelse i den godkendte periode.

Spørgsmålet om forlængelse af uddannelsestiden på grund af barselsorlov afgøres af det faglige udvalg, jf. lovens § 59, jf. § 58.

Skolepraktikelever er som følge af den manglende lønmodtagerstatus ikke omfattet af retten til børnepasningsorlov i henhold til lovgivningen herom. Det samme gælder med hensyn til andre orlovsordninger.

Skolepraktikelever er heller ikke omfattet af den overenskomstmæssige ret til fravær i forbindelse med sygt barn eller omsorgsdage. Det er ministeriets standpunkt, at skolepraktikelever af begge køn bør gives frihed fra skolen i forbindelse med sygt barn og omsorgsdage, i samme omfang som elever med uddannelsesaftale inden for uddannelsesområdet har ret til sådant fravær.

Det vil være hensigtsmæssigt at beskrive en sådan ret til fravær, og hvordan skolen vil gribe ind over for et eventuelt misbrug, i skolens ordensregler. I forbindelse hermed kan skolen eksempelvis forholde sig over for disse elever, som den gør over for elever med uddannelsesaftale, der under et skoleophold har fravær i forbindelse med sygt barn og omsorgsdage. Såfremt skolen godkender fravær ved sygt barn og omsorgsdage, vil eleven kunne få skolepraktikydelse i den godkendte periode.

Elever i skolepraktik og i virksomhedsforlagt undervisning har under sygdom ret til skolepraktikydelse. For elever med delaftale gælder de samme regler om sygefravær som for elever med ordinære uddannelsesaftaler. Længerevarende sygdom kan ikke i sig selv begrunde, at eleven udmeldes fra skolepraktik. Udmeldelse kan dog komme på tale, såfremt der ikke længere er udsigt til, at eleven kan genoptage og fuldføre uddannelsen eller virke på arbejdsmarkedet inden for området. Der skal i givet fald indhentes en lægeerklæring herom, som skolen skal betale.

Det er en forudsætning, for at en skole kan udmelde en skolepraktikelev på grund af sygdom, at en praktikvirksomhed i samme situation ville kunne hæve en uddannelsesaftale uden at ifalde erstatningsansvar. En eventuel udmeldelse skal ske med passende varsel, og eleven skal tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning.

Skolepraktikelevers manglende lønmodtagerstatus bevirker også, at de ikke har ret til orlov på grund af militærtjeneste. Det er ministeriets standpunkt, at skolepraktikelever, der indkaldes til FN-tjeneste, herunder tjeneste ved Den Danske Internationale Brigade, i henhold til en tidligere indgået rådighedskontrakt, bør have orlov i forbindelse hermed.

Elever, der er under uddannelse, vil normalt kunne få udsættelse med aftjening af værnepligt, og aftjening af værnepligt kan derfor ikke give grundlag for orlov fra skolepraktik.

Det er efter fast praksis muligt at foretage et uddannelsesskift under skolepraktik, såfremt dette kan ske uden tab af uddannelsestid i den uddannelse, hvortil eleven skifter. Med andre ord skal eleven kunne afslutte den nye uddannelse i skolepraktik inden for den normale uddannelsestid for denne. Det er således forudsat, at eleven fuldt ud kan få godskrevet den uddannelsestid, der er anvendt til den første uddannelse, i den nye uddannelse. Det faglige udvalg for den nye uddannelse må i nødvendigt omfang inddrages i afgørelsen om godskrivning.

I henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 923 af 15. juli 2010 om skolepraktikydelse og skoleydelse til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse udbetales skolepraktikydelsen fra den dag, eleven begynder i skolepraktik eller i skoleundervisning, og indtil den dag eleven forlader skolepraktikken eller indtil den dag, en elev, der er optaget til skoleundervisning uden uddannelsesaftale, jf. § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, afslutter skoleundervisningen, jf. dog § 1, stk. 2.

Såfremt eleven ophører med skolepraktikken for uddannelse 1, før eleven kommer i skolepraktik i uddannelse 2, således at der ikke er tale om ét skolepraktikforløb, kan § 4, stk. 6, ikke anvendes. Det vil sige, at skolen skal nedsætte ydelsen forholdsmæssigt.

Skolepraktikelever kan få afkortet deres uddannelsestid på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse på tilsvarende måde som elever med uddannelsesaftale, jf. lovens § 57.

En eventuel forlængelse af uddannelsestiden for en skolepraktikelev, på grund af for eksempel sygdom eller barsel, afgøres af det faglige udvalg, jf. lovens § 59, jf. § 58, da skolen ikke er praktikvirksomhed i lovens forstand og således ikke kan indgå aftale med eleven om forlængelse af uddannelsestiden.