Den faglige egnethed ved optagelse
til skolepraktik er dokumenteret i og
med, at eleven har opnået grundforløbsbevis
med adgang til den pågældende
uddannelse, jf. hovedbekendtgørelsens
§ 107.
Efter optagelse i skolepraktik skal
skolen fortsat foretage egnethedsvurdering
som en del af den løbende
evaluering af eleven.
Denne egnethedsvurdering foretages
ud fra skolens samlede kendskab til
elevens resultater sammenholdt med
de krav, uddannelsen efterfølgende
vil stille. Afgørelsen beror på skolens
samlede skøn, hvorom der ikke kan
fastsættes nærmere regler, heller ikke
lokalt.
I den løbende egnethedsvurdering er
de særlige hensyn, der kan tages: Om
eleven får et tilfredsstillende udbytte
af skoleundervisning og praktik, og
om elevens samlede adfærd lever op
til, hvad der forventes i forhold til
beskæftigelse inden for uddannelsesområdet,
for eksempel elevens evne til
at overholde mødetider og aftaler.
Elever med uddannelsesaftale har
en prøvetid på tre måneder, hvori
begge parter kan opsige aftalen
uden begrundelse og uden varsel.
Skolepraktikelever har ikke en
tilsvarende prøvetid og kan på intet
tidspunkt udmeldes uden begrundelse.
Derimod skal de under hele skolepraktikforløbet
opfylde EMMA-kriterierne
og kan ikke fortsætte, hvis kravene
ikke længere er opfyldt.
Eleverne kan fra dag til dag frit
udmelde sig af skolepraktikordningen.