Skolepraktik i erhvervsuddannelserne

Som udgangspunkt skal alle erhvervsuddannelser udbydes med skolepraktik. Undervisningsministeren har dog efter indstilling fra Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsat, at en række uddannelser ikke skal udbydes med skolepraktik, jf. erhvervsuddannelseslovens § 66 b, stk. 3, og at nogle uddannelser er adgangsbegrænset (kvotebelagte). Oversigten over de uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik, fremgår af negativlisten, som findes i hovedbekendtgørelsens bilag 2, mens oversigten over de uddannelser, der er adgangsbegrænsede i optaget og kvoterne på disse uddannelser udmeldes af Undervisningsministeriet hvert år i juni måned.

Ved afgørelsen af, om en uddannelse skal optages på negativlisten eller adgangsbegrænses, vil beskæftigelsesmæssige forhold og hensynet til sikring af vekseluddannelsesprincippet inden for uddannelsesområdet være afgørende. Nye uddannelser optages normalt på negativlisten, og først når de har virket i vekseluddannelsessystemet nogle år, tages der stilling til, om de skal udbydes med skolepraktik.

De uddannelser, der udbydes med skolepraktik, skal samlet set sikre, at alle berettigede elever får tilbud om skolepraktik enten i den oprindelige ønskede uddannelse eller i en anden, eventuelt efter et overgangskursus (se punkt 1.4).

Udbydes en uddannelse med skolepraktik, kan skolen tilbyde alle trin og specialer i uddannelsen, men eleverne har ikke et retskrav på at gennemføre en bestemt uddannelse eller et bestemt speciale i skolepraktik, og den enkelte elev må eventuelt affinde sig med at gennemføre en anden uddannelse eller et andet speciale end den primært ønskede.

Den enkelte skole skal informere om sit udbud af skolepraktik på samme måde, som skolen informerer om sine uddannelsestilbud i øvrigt.

Individuelt tilrettelagte delkompetenceforløb, jf. lovens § 15, stk. 3, kan også gennemføres i skolepraktik. Eleven vil herefter følge de almindelige regler, der gælder for uddannelsen, og derfor ikke længere være i gang med et individuelt tilrettelagt delkompetenceforløb.

Skolen kan indgå samarbejdsaftale om gennemførelse af skolepraktik med en anden skole, der er godkendt til at udbyde uddannelsens hovedforløb.

Adgang til optagelse til skolepraktik har alene egnede praktikpladssøgende elever, der:

1. To måneder efter at have gennemført (afsluttet) et adgangsgivende grundforløb ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. lovens § 66 a, stk. 1, 1. pkt.
   
2. Har gennemført (afsluttet) et trin af uddannelsen med uddannelsesaftale, jf. lovens § 66 a, stk. 1, 2. pkt.
   
3. Uforskyldt har mistet en erhvervsuddannelsesaftale, jf. lovens § 66 a, stk. 2, 1. pkt.
   
4. Har gennemført (afsluttet) en kort uddannelsesaftale efter lovens § 48, stk. 1, 3. pkt., jf. lovens § 66 a, stk. 2, 1. pkt.
   
5. På optagelsestidspunktet ikke har en uddannelsesaftale og kan få godskrevet grundforløbet på grundlag af anden undervisning, der er gennemført (afsluttet) inden for de seneste to år uden for erhvervsuddannelserne, jf. lovens § 66 a, stk. 3, og hovedbekendtgørelsens § 106, stk. 3, eller
   
6. Har påbegyndt eller påbegynder trin 1 af en uddannelse i skolepraktik senest den 31. december 2010 og gennemfører (afslutter) dette med skolepraktik, jf. lovens § 66 a, stk. 4.

Optagelsen forudsætter, at eleven har bestået forudgående prøver og lever op til de generelle betingelser for at være optaget i skolepraktik (EMMAkriterierne).

Det er ikke muligt at dispensere for betingelserne for optagelse.

Som led i den obligatoriske undervisning i grundforløbet skal skolen tilbyde uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder vejledning om de krav, der stilles i uddannelserne, så eleverne kan foretage et realistisk valg, jf. hovedbekendtgørelsens § 50, stk. 4. Desuden skal skolen orientere om retlige forhold mellem elever og praktikvirksomheder og om betingelserne for optagelse til skolepraktik. Vejledningen skal blandt andet indeholde oplysninger om den aktuelle uddannelses- og arbejdsmarkedssituation både lokalt og på landsplan samt om alternative uddannelsesmuligheder, der kræver praktikplads efter erhvervsuddannelsesloven samt i de uddannelser, der ikke gør, jf. hovedbekendtgørelsens § 101, stk. 3. Eleverne skal med andre ord udfordres på deres valg af uddannelse.

Ved formidling af praktikpladser skal skolen forsøge at opfylde de praktikpladssøgendes uddannelsesønsker, jf. hovedbekendtgørelsens § 102, stk. 1. For elever, der ønsker eller er i skolepraktik, gælder endvidere, at de for at opfylde kriteriet “aktiv søgende” som minimum skal tage passende initiativer for at opnå en praktikplads og registrere sig med synlig profil på praktikpladsen. dk senest ved afslutningen af grundforløbet, jf. hovedbekendtgørelsens § 110.

Skolerne skal rådgive eleverne om, hvordan de opfylder optagelsesbetingelserne indtil tidspunktet for afgørelsen om optagelse. I den forbindelse skal skolen også vejlede eleverne om andre uddannelser uden for erhvervsuddannelserne, jf. hovedbekendtgørelsens § 112, stk. 1.

For de elever, der har behov for støtte og vejledning for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb, skal skolen stille kontaktlærer og mentorer til rådighed. Endvidere skal skolen tilbyde social, personlig eller psykologisk rådgivning til de elever, der også har et behov herfor, jf. hovedbekendtgørelsens § 53.

Grundforløbsskolen skal tilbyde et overgangskursus til alle elever, der ikke kan optages til skolepraktik, fordi uddannelsen ikke udbydes med skolepraktik, eller fordi der ikke er plads inden for den fastsatte kvote, jf. lovens § 66 b, stk. 4. Eleven er berettiget til optagelse på dette kursus, som højst varer 10 uger. Kurset skal kvalificere eleven til at fortsætte i hovedforløbet i en anden erhvervsuddannelse, der udbydes med skolepraktik. Efter afsluttet overgangskursus og udstået karenstid skal eleven, hvis denne lever op til reglerne for optagelse til skolepraktik, være sikret optagelse til skolepraktik i den nye uddannelse.

Grundforløbsskolen skal tilbyde supplerende grundforløbsundervisning til elever i karenstiden til skolepraktik, jf. hovedbekendtgørelsens § 106, stk. 6. Eleven er berettiget til optagelse på dette kursus, som højst varer 10 uger, jf. hovedbekendtgørelsens § 19, stk. 4. Undervisningen skal give eleven mulighed for at skifte uddannelsesretning til en anden uddannelse inden for erhvervsuddannelserne, jf. hovedbekendtgørelsens § 63, stk. 1. Eleven skal altså kunne påbegynde hovedforløbet i den nye uddannelse efter gennemført supplerende grundforløbsundervisning.

Supplerende grundforløbsundervisning, jf. hovedbekendtgørelsens § 63, stk. 1, skal ses som en del af elevens faglige mobilitet. Supplerende grundforløbsundervisning skal lede eleven imod uddannelser, hvor der er bedre praktikpladsmuligheder end i den oprindeligt ønskede uddannelse. Endvidere gælder, at undervisningen skal kunne gennemføres inden for de maksimale 10 uger. Hvis disse to betingelser er opfyldt, kan eleven frit vælge mellem alle uddannelser inden for erhvervsuddannelserne. Udbyder skolen ikke det pågældende kursus, kan skolen indgå aftale med en anden skole, der er godkendt til at udbyde det pågældende grundforløb.

Karenstiden for påbegyndelse af skolepraktik på grundlag af den supplerende grundforløbsundervisning regnes fra det tidspunkt, hvor grundforløbsbevis med angivelse af supplerende hovedforløbsrettigheder er udstedt, jf. hovedbekendtgørelsens § 113, stk. 2, 2. pkt. Det vil sige at der løber en ny karenstid på to måneder for den uddannelse, som eleven har opnået adgang til gennem den supplerende grundforløbsundervisning.

Skolepraktikken er ligesom skolens øvrige undervisningsaktivitet underlagt reglerne om kvalitetsarbejdet i uddannelserne.

Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne foretage en løbende kvalitetsudvikling og -sikring af skolepraktikken, jf. hovedbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Skolen skal desuden inddrage skolepraktikken i skolens kvalitetssystem med henblik på løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering, jf. hovedbekendtgørelsens § 6, stk. 2. De procedurer, som skolen skal opstille for selvevaluering og for løbende informationsindsamling, skal derfor også omfatte skolens udbud af skolepraktik.

Skolen skal udvælge områder, der skal gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner med henblik på at sammenholde de opnåede resultater med de opstillede mål og skolens indsats. Det er nærliggende, at skolepraktikken vælges ud og gøres til genstand for en årlig selvevaluering. Skolens medarbejdere og elever skal inddrages i selvevalueringen.

Skolen er forpligtiget til at udarbejde en opfølgningsplan ud fra den gennemførte selvevaluering. Planen skal indeholde initiativer med henblik på at forbedre og udvikle skolepraktikken og skal ligeledes være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Skolen skal informere om sit udbud af skolepraktik på samme måde, som skolen informerer om sine uddannelsestilbud. Tilsvarende gælder det for skolens procedure for informationsindsamling, som også skal omfatte informationer om resultater på skolepraktikområdet. Informationerne og resultaterne skal være tilgængelige på skolens hjemmeside.

Den personlige uddannelsesplan, der skal udarbejdes for eleven, skal med hensyn til grundforløbet indeholde en plan for elevens praktikpladssøgning, hvis eleven ikke har indgået uddannelsesaftale. For elever, der bliver optaget til skolepraktik, skal deres personlige uddannelsesplan revideres i nødvendigt omfang, jf. hovedbekendtgørelsens § 50, stk. 5.

For elever, der optages i et grundforløb uden uddannelsesaftale, kan uddannelsesplanen indskrænke sig til at omfatte grundforløbet. For de elever, som ønsker mulighed for optagelse til skolepraktik, skal planen indeholde mindst tre uddannelsesønsker, jf. hovedbekendtgørelsens § 50, stk. 2.