Unge hjælper unge

Siden 2007 har en række erhvervsskoler forsøgt sig med at etablere ungementorordninger for elever i erhvervsuddannelserne.
Pengene til forsøgene er kommet fra satspuljemidlerne, og forsøget afsluttes med udgangen af 2010.

Lektor Jane Olesen fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik har fulgt forsøgene lige fra starten og samlet de første erfaringer herfra. Undervisningsministeriet finder, at erhvervsskolerne allerede har gjort mange gode og nyttige erfaringer med at etablere ungementorordninger af forskellig slags, og har derfor bedt Jane Olesen om at udarbejde dette inspirationshæfte, som kan være til hjælp for nye skoler, der er ved at etablere ordningen, og til inspiration for skoler, som måske har lidt vanskeligt ved at få ordningen til at fungere eller blot trænger til ny inspiration.

Flere af de skoler, der har været med fra ordningens start, har kunnet konstatere, at de unge mentorer har betydning for, hvordan de nye elever på skolen klarer sig. De er med til at mindske frafaldet, forbedre skole- og læringsmiljøet, mindske mobning og øge tolerancen for elever, der har det svært. Som en rigtig god sidegevinst vokser mentorerne enormt med opgaven og bliver nogle gode ambassadører både for ordningen og for skolen.

De unge mentorer kan noget i forhold til de elever, der kan have det svært ikke mindst i mødet med erhvervsskolekulturen, der kan virke på mange måder overvældende for de unge ikke mindst i begyndelsen, set på baggrund af de mere kendte og overskuelige rammer i grundskolen eller på efterskolen mv. Samtidig skal man være bevidst om, at det ikke er alle problemer, de unge mentorer kan løse. Nogle elever har problemer af en karakter, som kræver professionel hjælp – og det skal der andre til at tage sig af. Men en god kammerat er guld værd.

Undervisningsministeriet håber, at dette inspirationshæfte kan være med til, at endnu flere, som har behov for det, får mulighed for at nyde godt af denne ordning.

Søren Hansen
Afdelingschef
Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser

Fra 2007 har erhvervsskolerne arbejdet med ungementorordninger på mange forskellige måder og med skiftende held. Projektet finansieres af Satspuljebevilling til “Unge hjælper unge”-mentorordningen på erhvervsskolerne.

Undervisningsministeriet har ved bevillingen tilkendegivet, at forsøg med forskellige metoder er tilladt og nødvendige. Afprøvningen af ordningen foregår på 30-40 skoler i hele landet og har til formål at hjælpe frafaldstruede elever til at gennemføre uddannelsen og at medvirke til forbedring af skolemiljøet. Forsøget løber frem til december 2010.

Nogle skoler bruger mentorordningen som en individuel støtte til udvalgte elever, mens andre tilbyder kollektive ordninger i klasser, hvor der dannes makkergrupper, eller hvor to-tre mentorer er tilknyttet en klasse.

Efterhånden er der indhøstet en del erfaringer, hvoraf nogle er gode og spændende, andre lidt mere problematiske.

For at nævne det positive først: Når unge hjælper unge fungerer, viser det sig ved, at skolens læringsmiljø forbedres, mobning mindskes, tolerancen over for problematiske elever vokser, frafaldet falder, og det bliver tilladt at tale om problemer og have brug for hjælp. Mentorerne vokser med opgaven og bliver gode rollemodeller og ambassadører for ordningen. Mentee’er hjælpes i dagligdagen, og nogle bliver selv mentorer.

De problematiske erfaringer kan være, at det er svært at rekruttere mentee’er, fordi eleverne ikke ønsker at tabe ansigt eller blive stemplet som tabere. Desuden hænder det ofte, at lærere og kollegaer på skolerne ikke orker at gå i gang med projektet. Tiden og rummet til at få fat i mentorer, uddanne dem og koble dem til mentee’er kan være meget knap på erhvervsskoler.

På de følgende sider vil vi formidle nogle af de bedste og mest positive erfaringer, samlet op gennem evalueringsskemaer, gennem interview med tovholdere, mentorer og mentee’er og gennem de årlige statusmøder mellem skolerne, hvor viden og erfaringer udveksles og diskuteres.

I projektet udsender evaluator, Jane Olesen fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), hvert år en statusrapport, der kan rekvireres på NCE’s hjemmeside www.delud.dk. Andre materialer fra projektet lægges ud på samme hjemmeside.

I sidste kapitel “Hvad gør en forskel?” er der råd og anbefalinger til det videre arbejde med ungementorordningen til brug for nuværende og kommende lærere.

I bilagene præsenteres materialer fra deltagerskolerne, der forhåbentligt kan inspirere andre erhvervsskoler og bidrage til deres unikke praksis.

Begrundelsen for at udbyde midler til ordningen var primært at styrke elevernes muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Ordningen skal dermed bidrage til at imødegå frafald, omvalg og forkert valg af uddannelse.

En anden vigtig begrundelse var at forbedre skole- og læringsmiljøet som led i skolernes fastholdelsesstrategier. Man ønsker et mere tolerant, åbent og inkluderende miljø i ungdomsuddannelserne, hvor der alle dage har været både målrettede og søgende, afklarede og uafklarede, dygtige og mindre dygtige elever.

Kort sagt en meget mangfoldig elevgruppe, der kalder på mange faglige, sociale og individuelle indsatser baseret på et ressourcesyn mere end et mangelsyn. At lade elever hjælpe elever bygger på et ressourcesyn, der opfatter elever som personer, der har potentialer til at hjælpe andre og til at modtage hjælp.

1) Se bilag 1 om mentorkontrakt.

 

Hvad er en buddy?
En buddy er en elev, som har lyst til at hjælpe en medstuderende. En buddy er en elev med overskud til at hjælpe. En buddy er en elev, som kender skolen godt og vil vise en medstuderende rundt. En buddy har tavshedspligt.

Hvad får du til gengæld som buddy?
Du får et diplom, et ekstra plus på cv’et. Du bliver uddannet til at varetage rollen som buddy. Du viser din mester, at du kan tage ansvar. Du får mulighed for personlig udvikling.

Hvad er en mentee?
En mentee er en elev, som har svært ved at nå eller overskue det hele. En mentee er en elev, som har brug for en god kammerat at tale med. En mentee er en elev, som mangler netværk til at få en læreplads. En mentee er en elev, som har svært ved at møde til tiden. En mentee er en elev, som har brug for hjælp til lektier. En mentee er en elev, som mangler opbakning til at bestå grundforløbet.

Eksempel med udgangspunkt i Odense Tekniske Skoles folder om Buddy – elev til elev-mentor, 2008 (se bilag 2 med et længere uddrag af folderens tekst).

Normalt er han ikke meget for at blande sig i andre menneskers forhold. Han var derfor noget tøvende, da skolens uddannelses- og erhvervsvejleder opfordrede ham til at blive mentor.

“Jeg tænkte over, hvordan jeg selv ville have det, hvis der kom en vildt fremmed person og ville være min mentor, eller hvad det nu hedder. Det ville jeg ikke føle mig særligt godt tilpas ved. Men jeg har altid været lidt nysgerrig efter at vide, hvordan andre mennesker har det, så de fik mig overtalt til sidst,” fortæller Jimmy Jakobsen, elev på EUC Lillebælt i Fredericia.

Selv om han med sine 26 år er noget ældre end de fleste af kammeraterne, kan han godt sætte sig ind i, hvad det er, de går og tumler med.

“Jeg har selv været i den situation, at jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg ville med mit liv. Jeg har stået på fabrik i fem år, og det er i hvert fald ikke vejen frem,” fortæller Jimmy videre. På baggrund af den erkendelse valgte han at gå i lære som klejnsmed og er nu i gang med 2. skoleperiode. Det har givet ham et perspektiv på tilværelsen og et overskud at dele ud af til de yngre elever. Han har været mentor for tre siden grundforløbet.

1) Se bilag 1 om mentorkontrakt.

 

Hvad er en buddy?
En buddy er en elev, som har lyst til at hjælpe en medstuderende. En buddy er en elev med overskud til at hjælpe. En buddy er en elev, som kender skolen godt og vil vise en medstuderende rundt. En buddy har tavshedspligt.

Hvad får du til gengæld som buddy?
Du får et diplom, et ekstra plus på cv’et. Du bliver uddannet til at varetage rollen som buddy. Du viser din mester, at du kan tage ansvar. Du får mulighed for personlig udvikling.

Hvad er en mentee?
En mentee er en elev, som har svært ved at nå eller overskue det hele. En mentee er en elev, som har brug for en god kammerat at tale med. En mentee er en elev, som mangler netværk til at få en læreplads. En mentee er en elev, som har svært ved at møde til tiden. En mentee er en elev, som har brug for hjælp til lektier. En mentee er en elev, som mangler opbakning til at bestå grundforløbet.

Eksempel med udgangspunkt i Odense Tekniske Skoles folder om Buddy – elev til elev-mentor, 2008 (se bilag 2 med et længere uddrag af folderens tekst).

Normalt er han ikke meget for at blande sig i andre menneskers forhold. Han var derfor noget tøvende, da skolens uddannelses- og erhvervsvejleder opfordrede ham til at blive mentor.

“Jeg tænkte over, hvordan jeg selv ville have det, hvis der kom en vildt fremmed person og ville være min mentor, eller hvad det nu hedder. Det ville jeg ikke føle mig særligt godt tilpas ved. Men jeg har altid været lidt nysgerrig efter at vide, hvordan andre mennesker har det, så de fik mig overtalt til sidst,” fortæller Jimmy Jakobsen, elev på EUC Lillebælt i Fredericia.

Selv om han med sine 26 år er noget ældre end de fleste af kammeraterne, kan han godt sætte sig ind i, hvad det er, de går og tumler med.

“Jeg har selv været i den situation, at jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg ville med mit liv. Jeg har stået på fabrik i fem år, og det er i hvert fald ikke vejen frem,” fortæller Jimmy videre. På baggrund af den erkendelse valgte han at gå i lære som klejnsmed og er nu i gang med 2. skoleperiode. Det har givet ham et perspektiv på tilværelsen og et overskud at dele ud af til de yngre elever. Han har været mentor for tre siden grundforløbet.

 

Vejle Tekniske Skole: Rekruttering til mentorarbejdet på klassebasis

På grundforløbet til mureruddannelsen har to faglærere besluttet at gøre en ekstra indsats for at opbygge en “hjælperånd” i klassen. De har derfor tilmeldt klassen som helhed til ungementorordningen. Lærerne lægger op til, at eleverne accepterer hinandens forskelligheder og hjælper hinanden både teoretisk og fagligt. Det bliver naturligt lige at give en hjælpende hånd, hvis en kammerat er bagefter, eller at hjælpe, hvis en har problemer med at forstå autocad. Der etableres vækningsordninger og samkørsel for de elever, der har svært ved at møde til tiden.  Lærerne er centrale figurer i alt dette. Tingene sker ikke af sig selv for elever, der ofte har haft dårlige oplevelser med mobning og et hårdt socialt miljø i folkeskolen. Uddannelses- og erhvervsvejleder eller tovholder besøger klassen hurtigt efter start og gør det klart, at klassen deltager i et projekt, der går ud på, at de skal være ordentlige ved hinanden og vil blive målt på frafald i klassen. Det pointeres dog, at det ikke gælder, hvis elever vælger en anden uddannelse eller ved meget store sociale problemer uden for skolen. Herefter besøger tovholder jævnligt klassen. Klasseordningen har fungeret i to klasser nu, og det viser sig, at eleverne bliver meget dygtige til at samtale, udtrykke sig og tage venligt og åbent imod.

• Både rekruttering af mentorer og mentee’er bør være frivillig, forstået som, at de spottes, opfordres, motiveres og lokkes
  med privilegier og status.
• Definér målgruppen! Hvem skal og kan være mentorer og mentee’er? (se Odense Tekniske Skoles afgrænsning af, hvad en buddy og en mentee er, side 10).
• Vær vågen over for, at målgruppen kan være anderledes end forventet. På Niels Brock opdagede man, at det ofte var unge danske piger, der havde behov for en mentor, og ikke de tosprogede drenge, som man havde forventet.
• Afgræns ungementorerne fra voksenmentorer, psykologer og andre professionelle medarbejdere og understreg, at man kan henvise til dem.
• Udvælgelsen af mentorer kan basere sig på ansøgning eller anbefaling fra kontaktlærer, uddannelses- og erhvervsvejleder, andre kollegaer. Mentor kan udvælges i forhold til mentee’ens individuelle behov, for eksempel brug for lektiehjælp, støtte til at komme op om morgenen, ensomhed på skolehjemmet m.m.
• Udvælgelsen af mentee’er sker ofte på opfordring af kontaktlærere, uddannelses- og erhvervsvejledere, mentorer eller klassekammerater.
• At være mentee bør være et tilbud, man ikke kan afslå, noget man kan se nytten af. Erfaringer fra evalueringen er, at skoler, der lader det være helt op til eleverne at melde sig, eller hvor lærerne truer med en mentor, ikke får succes med ordningen! Ordningen skal være attraktiv, fordi man deltager i arrangementer og opnår et godt kammeratskab. Mentee’er skal føle, at det hjælper at være med i ordningen.
• Kendskab til, synlighed af og generel opbakning til ungementortilbuddet er forudsætningen for, at det lykkes (se boks om EUC Lillebælt).
• Århus Købmandsskole har rekrutteret et antal hovedforløbselever, der deltager i mentorordningen, ofte som mentorer for og mentorerne (se bilag 5).
• Rekruttér fremadrettet. Uddan mentorer, der kan holde måneder frem – også mens de er i praktik. På EUC Lillebælt har tovholderen i april uddannet et nyt hold mentorer, der kan bruges hen over sommeren. En del af mentorerne besøger deres mentee’er, mens de er i praktik.
• Nogle skoler rekrutterer tidligere mentee’er som mentorer. På Uddannelsescenter Herning blev for eksempel ni ud af 17 mentee’er uddannet til mentorer, og på Odense Tekniske Skole kan mentee’er avancere til buddy’er.

• Både rekruttering af mentorer og mentee’er bør være frivillig, forstået som, at de spottes, opfordres, motiveres og lokkes
  med privilegier og status.
• Definér målgruppen! Hvem skal og kan være mentorer og mentee’er? (se Odense Tekniske Skoles afgrænsning af, hvad en buddy og en mentee er, side 10).
• Vær vågen over for, at målgruppen kan være anderledes end forventet. På Niels Brock opdagede man, at det ofte var unge danske piger, der havde behov for en mentor, og ikke de tosprogede drenge, som man havde forventet.
• Afgræns ungementorerne fra voksenmentorer, psykologer og andre professionelle medarbejdere og understreg, at man kan henvise til dem.
• Udvælgelsen af mentorer kan basere sig på ansøgning eller anbefaling fra kontaktlærer, uddannelses- og erhvervsvejleder, andre kollegaer. Mentor kan udvælges i forhold til mentee’ens individuelle behov, for eksempel brug for lektiehjælp, støtte til at komme op om morgenen, ensomhed på skolehjemmet m.m.
• Udvælgelsen af mentee’er sker ofte på opfordring af kontaktlærere, uddannelses- og erhvervsvejledere, mentorer eller klassekammerater.
• At være mentee bør være et tilbud, man ikke kan afslå, noget man kan se nytten af. Erfaringer fra evalueringen er, at skoler, der lader det være helt op til eleverne at melde sig, eller hvor lærerne truer med en mentor, ikke får succes med ordningen! Ordningen skal være attraktiv, fordi man deltager i arrangementer og opnår et godt kammeratskab. Mentee’er skal føle, at det hjælper at være med i ordningen.
• Kendskab til, synlighed af og generel opbakning til ungementortilbuddet er forudsætningen for, at det lykkes (se boks om EUC Lillebælt).
• Århus Købmandsskole har rekrutteret et antal hovedforløbselever, der deltager i mentorordningen, ofte som mentorer for og mentorerne (se bilag 5).
• Rekruttér fremadrettet. Uddan mentorer, der kan holde måneder frem – også mens de er i praktik. På EUC Lillebælt har tovholderen i april uddannet et nyt hold mentorer, der kan bruges hen over sommeren. En del af mentorerne besøger deres mentee’er, mens de er i praktik.
• Nogle skoler rekrutterer tidligere mentee’er som mentorer. På Uddannelsescenter Herning blev for eksempel ni ud af 17 mentee’er uddannet til mentorer, og på Odense Tekniske Skole kan mentee’er avancere til buddy’er.

Størstedelen af erhvervsskolerne bruger tovholderen som den, der matcher mentorer og mentee’er. Det er en funktion, der kræver nærhed, tryghed og tillid, og derfor er det vigtigt, at en tovholder færdes blandt elever og kollegaer og opbygger et godt kendskab til personernes ressourcer og behov.

På store skoler med mange adresser er man gået fra en central tovholder til flere decentralt placerede personer tæt på eleverne. Det gælder for eksempel Tech College Aalborg og CPH West, der på den måde forventer at få bedre gang i “Unge hjælper unge”-ordningen. Der er dog stadigvæk en projektansvarlig tovholder.

På nogle skoler har man udarbejdet et skema til afklaring af såvel mentorers som mentee’ers tidligere skolegang, deres styrker og svagheder, deres fritidsinteresser, forventninger til mentorordningen m.m. (se bilag 4).

På baggrund af skemaet og en første uformel samtale med såvel mentor som mentee matcher tovholderen de elever, der passer sammen, og de introduceres for hinanden under hyggelige former. Nogle skoler bruger en kontrakt for, hvad mentorskabet indebærer, og hvornår det skal afsluttes (se bilag 1).

Tovholderen følger parrene tæt i starten og kan kontaktes løbende.

Fungerer matchet ikke, kan man genmatche med en anden person eller henvise til professionelle instanser.

Fra Odense Tekniske Skoles pjece til buddy’er – se bilag 2

Det er ikke buddy’ens ansvar at takle psykiske og alvorlige personlige problemer. Ved sådanne problemer kontakter buddy’en tovholderne, som vil henvise eleven til den rette instans. at lave mentee’ens lektier og rapporter. Buddy’en må gerne spørge ind til, hvordan det går med det faglige og komme med gode råd. at overtage ansvaret for mentee’ens eventuelle forsømmelser og problemer. Buddy’en må gerne spørge ind til forsømmelser og problemer og give gode råd.

En lærer observerede i sin undervisning, at to elever havde faglige vanskeligheder. En dreng havde problemer med læsning og skrivning, når han skulle sætte sig ind i stoffet og skrive sine rapporter. På samme hold deltog en pige, som havde vanskeligt ved matematik.

Læreren lagde mærke til, at de mestrede hinandens svaghed, og satte et gensidigt mentor/menteearbejde i gang. Læreren organiserede arbejdet, der aftaltes konkrete mødetidspunkter, og han fulgte op på arbejdet. Begge elever gennemførte uddannelsesforløbet.

Ligesom murerklassen fra Vejle anvender nogle afdelinger på Københavns Tekniske Skole en kollektiv mentorordning.

På Serviceafdelingens grundforløb er klassen delt op i firemandsgrupper, der støtter og hjælper hinanden. Ordningen understøttes af otte gange to mentortimer med fokus på elevernes evner til at være mentorer for hinanden. Tovholder og kontaktlærere er igangsættende, men inddrager eleverne aktivt i tilrettelæggelsen af timerne. Ud over at det skaber en god, omsorgsfuld stemning i klassen, er frafaldet nedbragt fra 35 til 22 procent.

På Roskilde Handelsskole indførte man i 2008 med kæmpe succes en tutorordning. Tutorerne blev inddelt i grupper på fire, som hver fik ansvaret for en nystartet klasse.

Tutorernes opgaver var at:

• byde de nye elever velkommen.
• vise rundt på skolen og informere om skolen, elevråd, muligheder m.m.
• planlægge og gennemføre en social dag i introduktionsugen.
• være med til at arrangere introduktionsfesten.
• stå for enkelte kontaktlærertimer i løbet af de første par måneder.
• stå til rådighed for de nye elever ved opklarende spørgsmål.
• fortælle om eksamen ud fra en elevs synspunkt.

2) Nogle skolers forventninger om, at især elever med anden etnisk baggrund end dansk var i målgruppen, har vist sig ikke at holde stik. Andre forventninger om, at drenge ikke ville være mentorer, har også vist sig ikke at holde, og endelig har evalueringen vist, at unge kan hjælpe unge, men at hjælpen også kan gå på tværs af alder, køn – og altså etnicitet.

En lærer observerede i sin undervisning, at to elever havde faglige vanskeligheder. En dreng havde problemer med læsning og skrivning, når han skulle sætte sig ind i stoffet og skrive sine rapporter. På samme hold deltog en pige, som havde vanskeligt ved matematik.

Læreren lagde mærke til, at de mestrede hinandens svaghed, og satte et gensidigt mentor/menteearbejde i gang. Læreren organiserede arbejdet, der aftaltes konkrete mødetidspunkter, og han fulgte op på arbejdet. Begge elever gennemførte uddannelsesforløbet.

Ligesom murerklassen fra Vejle anvender nogle afdelinger på Københavns Tekniske Skole en kollektiv mentorordning.

På Serviceafdelingens grundforløb er klassen delt op i firemandsgrupper, der støtter og hjælper hinanden. Ordningen understøttes af otte gange to mentortimer med fokus på elevernes evner til at være mentorer for hinanden. Tovholder og kontaktlærere er igangsættende, men inddrager eleverne aktivt i tilrettelæggelsen af timerne. Ud over at det skaber en god, omsorgsfuld stemning i klassen, er frafaldet nedbragt fra 35 til 22 procent.

På Roskilde Handelsskole indførte man i 2008 med kæmpe succes en tutorordning. Tutorerne blev inddelt i grupper på fire, som hver fik ansvaret for en nystartet klasse.

Tutorernes opgaver var at:

• byde de nye elever velkommen.
• vise rundt på skolen og informere om skolen, elevråd, muligheder m.m.
• planlægge og gennemføre en social dag i introduktionsugen.
• være med til at arrangere introduktionsfesten.
• stå for enkelte kontaktlærertimer i løbet af de første par måneder.
• stå til rådighed for de nye elever ved opklarende spørgsmål.
• fortælle om eksamen ud fra en elevs synspunkt.

2) Nogle skolers forventninger om, at især elever med anden etnisk baggrund end dansk var i målgruppen, har vist sig ikke at holde stik. Andre forventninger om, at drenge ikke ville være mentorer, har også vist sig ikke at holde, og endelig har evalueringen vist, at unge kan hjælpe unge, men at hjælpen også kan gå på tværs af alder, køn – og altså etnicitet.

CPH West danner studymate, uformelle studienetværk i formelle rammer, der organiseres forskelligt i indgangene. I de korte tekniske forløb kan det være et gruppenetværk, og i den merkantile indgang kan ungementorerne kvalificeres til mentorfunktionen gennem et valgfagsmodul. Studymate skal i alle afdelinger skabe bedre rammer for et godt socialt miljø på tværs af klasserne i form af lektiehjælpstilbud, fredagscafé og foredragsrækker om for eksempel ungdomskultur.

Sociale arrangementer med mentorer og mentee’er, madbilletter, T-shirts, USB-memory-stick og tilskud til sms’er kan øge status ved at deltage.

I Roskildes tutorordning står de unge i kø for at være tutorer ved næste elevindtag! Det har været en kanon proces for alle, tovholdere, tutorer, kollegaer og ledelse. Tutorerne fik opbygget et fantastisk sammenhold, førsteårseleverne fik en studiestart, der ifølge ældre ansatte var den bedste nogensinde, og kendskabet til hinanden på tværs af årgangene blev skabt meget hurtigt. Tutorerne voksede enormt med opgaverne, og navnlig tutorer af anden etnisk baggrund end dansk har fungeret eksemplariske som brobyggere mellem eleverne. En kanon succes!

Råd og anbefalinger

Nedbryd tabuer og stigma ved at gøre det naturligt og attraktivt at deltage i “Unge hjælper unge”-mentorordningen. Beløn indsatsen for både mentorer og mentee’er i form af status, opmærksomhed og privilegier som fuld forplejning ved kurser (midt i kantinen), kaffe og frugt ved lektiehjælp i mentorregi, biografbilletter, udflugter til mentorpar m.m. Hvis man både har en mentor- og mentee-rolle, eller hvis man avancerer til mentor, øges chancen for succes. Fokuser på og understøt mentee’ers og mentorers positive ressourcer ved at bruge dem, for eksempel ved åbenthusarrangementer, brobygning, forældreaftener m.m.

Råd og anbefalinger

Nedbryd tabuer og stigma ved at gøre det naturligt og attraktivt at deltage i “Unge hjælper unge”-mentorordningen. Beløn indsatsen for både mentorer og mentee’er i form af status, opmærksomhed og privilegier som fuld forplejning ved kurser (midt i kantinen), kaffe og frugt ved lektiehjælp i mentorregi, biografbilletter, udflugter til mentorpar m.m. Hvis man både har en mentor- og mentee-rolle, eller hvis man avancerer til mentor, øges chancen for succes. Fokuser på og understøt mentee’ers og mentorers positive ressourcer ved at bruge dem, for eksempel ved åbenthusarrangementer, brobygning, forældreaftener m.m.

Alle erhvervsskolerne udbyder uddannelse til mentorerne af forskelligt omfang, fra en dobbeltlektion til et 10-dages kursusforløb arrangeret af professionelle udbydere. Sidstnævnte er måske lidt overdrevet – i hvert tilfælde dyrt – men kurser af 4-12 timers varighed er en rigtig god idé, med eller uden inddragelse af eksterne eksperter.

Generelt lægger man vægt på at uddanne mentorerne i følgende emner: mentorroller og afgrænsning heraf, kommunikation, etik – herunder tavshedspligt i forbindelse med personlige og private oplysninger, psykologi m.m.

I Odense bruger man fire timer på buddy-kurset.

Her fokuseres på, at en buddy skal bruge egne erfaringer, og at buddy’en ikke er skolens forlængede arm. Gode råd om for eksempel ikke at låne penge af hinanden, samtaleteknik og ikke mindst rammerne for arbejdet og grænserne for, hvad en buddy skal tage sig af, indgår også i kurset.

På handelsskolerne har man mulighed for at udbyde mentoruddannelsen i sammenhæng med anden faglighed. I Vejle har man fokus på uddannelse og rekruttering af mentorer:

“Vi har gjort det til en form for uddannelse at blive mentor. Eleverne deltager i et obligatorisk valgfag kaldet ung mentor/leder, der strækker sig over en koncentreret periode på halvanden måned – i alt 30 moduler. Eleverne skal ansøge om at blive mentorer, kommer til ansættelsessamtale og får en afsluttende evaluering og udtalelse vedrørende mentoropgaven.”

På de fleste skoler modtager deltagerne et diplom fra skolen for gennemførelse (se diplomet fra EUC Lillebælt i bilag 6). Det er udformet, så man kan se, hvad eleven har lært, og det trykkes på skolens papir og stemples og underskrives fra skolens side.

Et diplom er attraktivt, idet det er indlysende for de unge at vedlægge det deres CV, og det er med til at bringe dem foran i køen ved praktikplads- og jobsøgning.

Samtidig er diplomet et udtryk for anerkendelse af det arbejde, eleverne laver på skolen for at fastholde kammeraterne i uddannelse (se bilag 7 fra Svendborg Erhvervsskole)

At en uddannelse som mentor og deltagelse i en mentorordning er attraktivt, vidner for eksempel hovedforløbsmentorerne fra Århus Købmandsskole om. De får fri fra deres arbejde til at deltage i mentorordningen, og arbejdspladsen tager det som en anbefaling, at for eksempel Mikkel fra Tulip deltog på statusmødet i juni 2009.

Også Jimmy (se side 13) får anerkendelse for og en vis frihed til at deltage i mentornetværk, fordi arbejdspladsen anerkender, at det udstyrer eleverne med nogle formelle kompetencer, samtidigt med at deres medmenneskelige potentialer kommer i spil både på skole og arbejdsplads.

Råd og anbefalinger

Uddannelse af mentorer er et must, der tjener især to meget vigtige formål: at klæde ungementorerne på til opgaven, så de får kendskab til kommunikation, etik og skolens forventninger til en (unge)mentor. Især forventningerne til, hvad en ungementor kan og ikke kan påtage sig, er vigtig (se bilag 2, Odense Tekniske Skoles buddy-folder). at skabe den positive korpsånd mentorerne imellem, som udgør skolens sociale kit og får mentorerne til at vokse med opgaverne. Derudover kan uddannelsen og et bevis for deltagelsen styrke mentorerne udadtil, fordi de får et plus i cv’et, der kan bruges fremover, også i virksomhederne.

På de fleste skoler modtager deltagerne et diplom fra skolen for gennemførelse (se diplomet fra EUC Lillebælt i bilag 6). Det er udformet, så man kan se, hvad eleven har lært, og det trykkes på skolens papir og stemples og underskrives fra skolens side.

Et diplom er attraktivt, idet det er indlysende for de unge at vedlægge det deres CV, og det er med til at bringe dem foran i køen ved praktikplads- og jobsøgning.

Samtidig er diplomet et udtryk for anerkendelse af det arbejde, eleverne laver på skolen for at fastholde kammeraterne i uddannelse (se bilag 7 fra Svendborg Erhvervsskole)

At en uddannelse som mentor og deltagelse i en mentorordning er attraktivt, vidner for eksempel hovedforløbsmentorerne fra Århus Købmandsskole om. De får fri fra deres arbejde til at deltage i mentorordningen, og arbejdspladsen tager det som en anbefaling, at for eksempel Mikkel fra Tulip deltog på statusmødet i juni 2009.

Også Jimmy (se side 13) får anerkendelse for og en vis frihed til at deltage i mentornetværk, fordi arbejdspladsen anerkender, at det udstyrer eleverne med nogle formelle kompetencer, samtidigt med at deres medmenneskelige potentialer kommer i spil både på skole og arbejdsplads.

Råd og anbefalinger

Uddannelse af mentorer er et must, der tjener især to meget vigtige formål: at klæde ungementorerne på til opgaven, så de får kendskab til kommunikation, etik og skolens forventninger til en (unge)mentor. Især forventningerne til, hvad en ungementor kan og ikke kan påtage sig, er vigtig (se bilag 2, Odense Tekniske Skoles buddy-folder). at skabe den positive korpsånd mentorerne imellem, som udgør skolens sociale kit og får mentorerne til at vokse med opgaverne. Derudover kan uddannelsen og et bevis for deltagelsen styrke mentorerne udadtil, fordi de får et plus i cv’et, der kan bruges fremover, også i virksomhederne.

Af evalueringen kan man allerede nu konkludere, at mentorkorps i sig selv er en succes.

Mentorerne vokser enormt med opgaven og udgør mange steder det sociale kit, som holder eleverne sammen.

Mentorerne bliver ambassadører for et ligeværdigt, positivt og inkluderende skolemiljø, og deres begejstring smitter, selv til afdelinger der “traditionelt er uimponerede i forhold til nye tiltag”, som en tovholder diplomatisk udtrykker det.

Mindst lige så vigtig er ungementorernes betydning som rollemodeller for mentee’er.

“De deler ud af deres erfaringer med ungdomslivets og uddannelsernes mange udfordringer. Og de gør det fantastisk godt, fordi de er jævnaldrende med mentee’erne og ved, hvad de taler om,” siger en anden tovholder.

Mentorerne viser, at det er positivt at hjælpe andre, og at man kan være sammen uden konflikter.

Ungementorerne kan bruges som kontakt til kommende elever og deres forældre ved for eksempel åbenthusarrangementer, forældremøder og brobygningsforløb.

I Horsens er man begyndt at bruge ungementorerne parvis på de mange brobygningshold. Og de har virket godt her.

“Et nyt hold af mentorer meldte sig hurtigt til opgaven med brobygningshold. Niveauforskellen mellem folkeskoleelev og erhvervsskoleelev har tilsyneladende gjort det enklere at turde melde sig.”

Af evalueringen kan man allerede nu konkludere, at mentorkorps i sig selv er en succes.

Mentorerne vokser enormt med opgaven og udgør mange steder det sociale kit, som holder eleverne sammen.

Mentorerne bliver ambassadører for et ligeværdigt, positivt og inkluderende skolemiljø, og deres begejstring smitter, selv til afdelinger der “traditionelt er uimponerede i forhold til nye tiltag”, som en tovholder diplomatisk udtrykker det.

Mindst lige så vigtig er ungementorernes betydning som rollemodeller for mentee’er.

“De deler ud af deres erfaringer med ungdomslivets og uddannelsernes mange udfordringer. Og de gør det fantastisk godt, fordi de er jævnaldrende med mentee’erne og ved, hvad de taler om,” siger en anden tovholder.

Mentorerne viser, at det er positivt at hjælpe andre, og at man kan være sammen uden konflikter.

Ungementorerne kan bruges som kontakt til kommende elever og deres forældre ved for eksempel åbenthusarrangementer, forældremøder og brobygningsforløb.

I Horsens er man begyndt at bruge ungementorerne parvis på de mange brobygningshold. Og de har virket godt her.

“Et nyt hold af mentorer meldte sig hurtigt til opgaven med brobygningshold. Niveauforskellen mellem folkeskoleelev og erhvervsskoleelev har tilsyneladende gjort det enklere at turde melde sig.”

Nogle skoler har igangsat uddannelse af kommende tovholdere og lærere for at klæde dem på til at arbejde med mentorordningen. Flere steder har man erfaret, at ordningen med en enkelt tovholder – oftest en ildsjæl – er for sårbar til at implementere. Der skal flere personer i spil, tæt på eleverne og tæt på kollegaerne.

Selandia har tilbudt samtlige klasselærere et firetimers kursus for at understøtte deres klassementorordning, en ordning der bygger på at skabe en gammeldags fællesskabsfølelse og tagen hånd om hinanden i hele klassen, i team eller i par. Kursets formål er at hjælpe lærerne med metoder og værktøjer til at skabe et positivt læringsmiljø, hvor eleverne synes, det er sjovt og givtigt at hjælpe andre elever. I bilag 8 ses forsiden til kursusprogrammet.

Tech College Aalborg har tilbudt 14 nye tovholdere et mentorkursus, og på mange handelsskoler sendes lærere på kursus og uddannes i forskellige metoder.

Undervisningsministeriet og Nationalt Center for Erhvervspædagogik har som led i ungementorprojektet udbudt et todages kursus for nuværende og kommende tovholdere. Kursets formål er at arbejde med mentor- og menteeroller, kommunikation, etik m.m. og at få spredt de gode erfaringer, der er indhøstet på de deltagende skoler.

Råd og anbefalinger
Uddannelse af nye, kommende tovholdere er vigtig i forhold til at bevare og sprede erfaringer med ungementorordningen i skolemiljøet. Flere steder er det ildsjæle, der påtager sig tovholderfunktionen, hvilket gør den sårbar. Nye tovholdere har brug for viden om ordningens etik, forudsætninger og praksis.

 

 

 

Råd og anbefalinger
Uddannelse af nye, kommende tovholdere er vigtig i forhold til at bevare og sprede erfaringer med ungementorordningen i skolemiljøet. Flere steder er det ildsjæle, der påtager sig tovholderfunktionen, hvilket gør den sårbar. Nye tovholdere har brug for viden om ordningens etik, forudsætninger og praksis.

 

 

 

• Elevmentorer og mentee’er skal bruges. Ud over det traditionelle mentorarbejde kan de medvirke ved rekruttering af nye elever, ved brobygningsforløb, i åbenthusarrangementer og forældremøder.
• Mentorer og mentee’er er fornemme ambassadører for uddannelsen, for skolen og for mentorordningen.
• Mentorer og mentee’er er rollemodeller for andre elever – også på virksomhederne.
• Et mentoruddannelsesdiplom pynter på et cv og kan bruges i og af praktikvirksomhederne. Flere elever i mentorordningen får fri (i nødvendigt omfang, naturligvis) til at deltage i arrangementer. For eksempel deltog to hovedforløbselever på statusmødet for ungementorordningen i juni 2009 – med opbakning fra deres praktiksteder.
• Belønninger og privilegier ved at deltage i mentorordningen højner status. Gratis frokoster midt i kantinen, kaffe og frugt ved lektiehjælp, sociale arrangementer for mentorer og mentee’er, T-shirts, USB-memory-sticks og andet merchandise giver synlighed og anerkendelse. Det skal være in at deltage!
• Et lokale, hvor mentorer og mentee’er kan mødes uforstyrret under hyggelige former, kan anbefales. Samtaler af privat karakter skal ikke foregå på gangen.
• Sidst, men ikke mindst: En buddy er en elev, som frivilligt og ulønnet ønsker at hjælpe andre, og en mentee er en elev, der ønsker hjælp af en “organiseret kammerat” uafhængigt af køn, uddannelsesretning og etnicitet. Mentorskabet går på tværs af elevernes baggrund og bygger på deres ressourcer og individuelle behov.

• Elevmentorer og mentee’er skal bruges. Ud over det traditionelle mentorarbejde kan de medvirke ved rekruttering af nye elever, ved brobygningsforløb, i åbenthusarrangementer og forældremøder.
• Mentorer og mentee’er er fornemme ambassadører for uddannelsen, for skolen og for mentorordningen.
• Mentorer og mentee’er er rollemodeller for andre elever – også på virksomhederne.
• Et mentoruddannelsesdiplom pynter på et cv og kan bruges i og af praktikvirksomhederne. Flere elever i mentorordningen får fri (i nødvendigt omfang, naturligvis) til at deltage i arrangementer. For eksempel deltog to hovedforløbselever på statusmødet for ungementorordningen i juni 2009 – med opbakning fra deres praktiksteder.
• Belønninger og privilegier ved at deltage i mentorordningen højner status. Gratis frokoster midt i kantinen, kaffe og frugt ved lektiehjælp, sociale arrangementer for mentorer og mentee’er, T-shirts, USB-memory-sticks og andet merchandise giver synlighed og anerkendelse. Det skal være in at deltage!
• Et lokale, hvor mentorer og mentee’er kan mødes uforstyrret under hyggelige former, kan anbefales. Samtaler af privat karakter skal ikke foregå på gangen.
• Sidst, men ikke mindst: En buddy er en elev, som frivilligt og ulønnet ønsker at hjælpe andre, og en mentee er en elev, der ønsker hjælp af en “organiseret kammerat” uafhængigt af køn, uddannelsesretning og etnicitet. Mentorskabet går på tværs af elevernes baggrund og bygger på deres ressourcer og individuelle behov.

Midtvejsevalueringsrapport af “Unge hjælper unge” på erhvervsuddannelserne, 2008. Rapporten kan rekvireres i NCE og ses på hjemmesiden www.delud.dk.

Nogle af de hæfter og foldere, der henvises til i publikationen kan rekvireres ved henvendelse til de enkelte erhvervsskoler. På NCE’s hjemmeside er der links til de materialer, der har været offentliggjort på de årlige statusmøder – herunder også foldere. Se www.delud.dk.

Relevant, nyere litteratur om mentorer og unge på erhvervsuddannelserne

Flyv fugl, flyv! Gode råd til nye mentorer, SE Studie & Erhverv, 2009.

En bog fra Studie og Erhverv, der primært handler om voksne, professionelle mentorer.

Mentor med mening – en undersøgelse af mentorordningen for etniske unge på erhvervsuddannelserne, Noemi Katznelson og Pia Olsen. Erhvervsskolernes Forlag, 2008.

Bogen beskæftiger sig med voksne, “professionelle” mentorer og elever på TEC med en anden etnisk baggrund end dansk.

Den reflekterende mentor – et undervisningshefte til mentorers kompetenceudvikling og kvalitetsudvikling af mentorordninger, Videncenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning, 2009.

Et hefte, der henvender sig til de professionelle, voksne og lønnede mentorer.

De måske egnede på erhvervsuddannelserne – om frafald og fastholdelse af udsatte unge, Noemi Katznelson, Erhvervsskolernes Forlag, 2007.

Bogen baserer sig på en rapport om og til EUC Syd og handler ikke om mentorordninger. Den har en analyse af de udsatte unge, der kan bidrage til en forståelse af, hvem og hvordan “Unge hjælper unge”-mentorordningen kan indgå i fastholdelse af elever.

Mentoraftaleskema fra Esbjerg Handelsskole

Vejledning til mentor-aftale-skemaet:

Mentee vurderer først sin egen studieaktivitet med et ++ (over middel), et + (middel) eller 0 (under middel).

Derefter skriver mentee ud for to-tre punkter (for eksempel fravær, præcision og tolerance), hvordan mentee vil forsøge at gøre disse punkter bedre inden det næste møde med mentor.

Når mentee har lavet en besvarelse, underskrives aftalen. Aftalen kan med fordel kopieres og gives til tovholderen, så han/hun kan følge med i mentor/mentee-arbejdet.

Eksempel på en samtales forløb
Trin 1:

• Buddy’en forsøger at skabe tillid og nærme sig samtalen positivt. Smalltalk kan være godt her.
• Mød personen, der hvor han/hun er.
• Vis åbenhed og nysgerrighed gennem kropssprog og ord.

Trin 2:

• Spørg ind til, hvordan mentee’en oplever den nuværende situation. Buddy’en lytter og spørger for at samle information om problemerne.
• Problemerne afdækkes. Enighed og accept af, hvem der er ansvarlig for situationen. Det kan for eksempel gælde lektier, gruppearbejde, overholdelse af mødetider og aftaler, ensomhed osv.

Trin 3:

• Når Buddy’en har indblik i personens oplevelse af situationen og eventuelt har fået ideer til, hvad der kan motivere ham/hende, kan
  man begynde at argumentere for løsningsforslag, der er tilpasset mentee’en.
• Følg op på emnerne i informationsfasen og skab sammenhæng mellem mentee’ens oplevelse af problemet, hans/hendes ønsker
  og på den anden side Buddy’ens løsningsforslag.

Trin 4:

• Buddy’en opsummerer aftaler, og der aftales et opfølgende møde, udveksles telefonnumre osv.
• Sidstehåndsindtrykket bør være positivt og afslappet for at sikre et fremtidigt konstruktivt samarbejde.

Mentor hjælper også sig selv

Personligt overskud og interesse for andre fik Jimmy Jakobsen til at blive mentor. Normalt er han ikke meget for at blande sig i andre menneskers forhold. Han var derfor noget tøvende, da skolens uddannelses- og erhvervsvejleder opfordrede ham til at blive mentor. “Jeg tænkte over, hvordan jeg selv ville have det, hvis der kom en vildt fremmed person og ville være min mentor, eller hvad det nu hedder. Det ville jeg ikke føle mig særligt godt tilpas ved. Men jeg har altid været lidt nysgerrig efter at vide, hvordan andre mennesker har det, så de fik mig overtalt til sidst,” fortæller Jimmy Jakobsen, elev på EUC Lillebælt i Fredericia. Selv om han med sine 26 år er noget ældre end de fleste af kammeraterne, kan han godt sætte sig ind i, hvad det er, de går og tumler med. “Jeg har selv været i den situation, at jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg ville med mit liv. Jeg har stået på fabrik i fem år, og det er i hvert fald ikke vejen frem,” fortæller Jimmy videre. På baggrund af den erkendelse valgte han at gå i lære som klejnsmed og er nu i gang med 2. skoleperiode. Det har givet ham et perspektiv på tilværelsen og et overskud at dele ud af til de yngre elever. Han har været mentor siden grundforløbet.

Unge bliver ældre – og ældre bliver yngre

Der kan godt gå megen tid med at være mentor, og Jimmy bruger måske også mere end mange andre. Han kan for eksempel godt finde på at køre forbi og banke folk op om morgenen, hvis det er det, der er brug for. Men det går ikke ud over hans egen uddannelse. Tværtimod har det givet ham et ekstra skub, så det faktisk har gjort ham dygtigere, mener han. “Jeg har altid selv ligget lavt i karaktererne. Men der har jeg fået en voldsom stigning. Hvis jeg kan være med til at trække andre op, så motiverer det mig nok til at forberede mig bedre til timerne,” overvejer han. Det er noget med at blive bevidst om, at man også er en slags rollemodel, når man er mentor. Men det handler også om noget andet: “Hm, jeg ved godt, at det måske lyder dumt, men man er jo somme tider en lidt gammel mand, eller i hvert fald lidt ældre end de andre, og så giver det altså lidt ny energi at være mentor for de yngre. Ligesom de somme tider skal have et lille spark for at blive ældre, får vi andre et spark for at blive yngre. Det er sjovt, at der kan være sådan en forskel, bare fordi man er det par år ældre,” funderer Jimmy Jakobsen.

Kend dig selv

Hovedparten af Jimmys oplevelser som mentor har været positive. Men der har været et enkelt tilfælde, hvor opgaven blev ham for stor. Det handlede om misbrug og store psykiske problemer, noget som Jimmy måtte sige fra over for. “Jeg kan slet ikke kapere, når folk har det så dårligt, så det var jeg meget ked af. Men i sådan en situation er man nødt til at gå andre veje. Der var ikke mere at gøre – for mit vedkommende i hvert fald,” erkender han. Der sidder dog alligevel en lille tanke i baghovedet om, hvad det var, der skete her, og Jimmy vil ikke afvise, at man kan få problemer, hvis man bliver alt for involveret. Hans gode råd til andre mentorer er derfor: “Man skal kende sig selv godt nok til at kunne sige, at nu stopper legen. Man skal ikke tage det med sig hjem, og man skal ikke tage det som et personligt nederlag, når der først er sagt stop.” Trods en enkelt negativ oplevelse har Jimmy været glad for at være mentor. “Og det ser det også ud til, at de andre har været,” konstaterer han med et smil.

Fem skoleeksempler
Med 38 deltagende skoler er der mange og meget forskelligartede erfaringer at høste af. Fem skoler delte rundhåndet ud af deres erfaringer.

Årets statusmøde var et diskussionsmøde, hvor deltagerne selv fik rig lejlighed til at diskutere og udveksle erfaringer. Efter fem små oplæg i auditoriet på EUC Lillebælt rykkede mødedeltagerne over i kantinen, hvor man satte sig i større eller mindre grupper og diskuterede de spørgsmål, der var blevet kastet ud i auditoriet. De fem oplæg var bestilt af arrangørerne, Undervisningsministeriet og Nationalt Center for Erhvervspædagogik, sådan at man fik taget hul på nogle af de temaer, som indtil nu havde voldt de største vanskeligheder på skolerne.

Rekruttering af mentorer og mentee’er

Navnlig på de tekniske skoler har det været vanskeligt og ganske arbejdskrævende at holde ungementorordningen kørende. Problemerne skyldes især det forhold, at eleverne er på skolerne i relativt kort tid, og at man derfor skal være hurtige med at få rekrutteret elever til ordningen. Laila Wilkinson, udannelses- og erhvervsvejleder på EUC Lillebælt, fortalte om, hvordan hun gør. Ud over at hun naturligvis selv er meget opmærksom på de elever, hun selv er i kontakt med til daglig, bruger hun megen energi på at minde lærere, kontaktlærere, afdelingsledere og andre om, at de kan henvise elever til ordningen. Derudover er det vigtigt at rekruttere fremadrettet, så der hele tiden er et korps og mentorer nok til de mentee’er, der er koblet på, sagde hun. “Vi har for eksempel lige haft et kursus her i april for elever, der bliver i huset til næste år. Så er vi ikke på bar bund efter sommerferien, og dermed sparer vi os selv for meget unødigt benarbejde.”

Mentorer i anden potens

Blandt grundforløbseleverne på Aarhus Købmandsskole er der ofte stor usikkerhed med hensyn til, hvilken uddannelsesretning, de skal vælge, og hvilke krav der stilles på de forskellige retninger. Også springet ud i virksomhederne giver anledning til en del ængstelse blandt de yngre elever. Der har skolens mentorordning imidlertid været utilstrækkelig, fordi den indtil videre kun har omfattet elever fra grundforløbet. Derfor er man nu i gang med at udvide ordningen, så elever fra hovedforløbet kan støtte mentorerne på grundforløbet, fortalte tovholder Hans Hjorth.

En del af den pædagogiske praksis

Ved mange projekter oplever man stor afhængighed af, at særlige ildsjæle påtager sig en stor del af arbejdet. Og når disse ildsjæle brænder ud – eller får nyt arbejde – går projektet lige så stille i stå. Dette problem søger Selandia at imødegå ved at placere ansvaret for ungementorordningen som en del af skolens pædagogiske praksis. Afdelingsledere, kontaktlærere og lærere har hver deres funktion i forhold til ordningen, og alle er på forskellig måde forpligtet til at få ordningen til at fungere.

Mangfoldige problemer og mangfoldige løsninger

Når det gælder om at støtte eleverne med deres mangfoldighed af problemer, er evnen til at improvisere og spille efter gehør af stor betydning. Derfor går uddannelses- og erhvervsvejleder Lotte Hansen, Vejle Tekniske Skole, somme tider en tur rundt for at “kigge på elever”, som hun siger. Den faktiske virkelighed er ofte en del anderledes end den virkelighed, man bilder sig ind at kende fra sit kontor eller fra teoribøgerne. Eftersom problemerne er mangfoldige, må løsningerne også være det. Som eksempel nævnte Lotte Hansen to grønlandske elever, der begge gik meget stille med dørene og var truet af frafald på grund af ensomhed. De to kendte ikke hinanden, men det kom de til. Med midler fra mentorordningen fik de to en shoppingtur og et gavekort til en restaurant i byen og blev således på utraditionel vis hinandens mentorer – eller elev-elev-hjælpere – som man kalder det i Vejle.

Kødannelse

Modsat de fleste andre steder har Svendborg Erhvervsskole ikke svært ved at få elever til at bede om en mentor. Der er prestige i at indgå i et mentorforhold, og folk står ligefrem i kø, fortalte Hanne Hegaard, der er tovholder på projektet. Umiddelbart virker det overraskende, for man gør ikke tingene ret meget anderledes i Svendborg, men et par pointer trak Hanne Hegaard dog frem: For det første skelner man mellem det at være frafaldstruet og det, at man gerne vil hjælpes ad. Dermed undgår man den negative farvning af ordet mentor. Dernæst har man valgt altid at sammensætte mentorparrene, så de kommer fra samme klasse, så man opnår den reklameeffekt, som også andre skoler har bemærket. Som flere andre skoler har Svendborg Erhvervsskole valgt at synliggøre mentorordningen ved at uddele trøjer med påtrykt logo til dem, der deltager. Og der er rift om dem. “Men man får kun en trøje, hvis man er med i ordningen,” slog Hanne Hegaard fast.

Midtvejsevalueringsrapporten for projektet ”Unge hjælper unge – mentorordning på erhvervsskolerne” kan erhverves ved henvendelse til NCE – se Litteratur

Forventningsark for mentor, EUC Lillebælt

Annonce fra Århus Købmandsskole

6 hovedforløbselevmentorer
Der etableres et mentorkorps bestående af 6 hovedforløbselever, som kan fungere som mentorer for HG2-mentorerne.

 Mentorerne hverves ved de kurser, der gennemføres på hovedforløbet i efteråret inden for kontoruddannelsen samt via et samarbejde med detailteamet på hovedforløbet.

Hovedforløbsmentorerne og deres virksomheder indgår tillige i et gæstelærerkorps, som hen over foråret kan fungere som gæstelærere, der præsenterer forskellige karrieremuligheder inden for kontor-, detailhandels- og handelsuddannelsen.

Hovedforløbsmentorerne aflønnes med honorarer.

Diplom fra EUC Lillebælt

Diplom fra Svendborg Erhvervsskole

Kursus for klasselærere

Varighed: ½ dag (08.15 – 11.45, herefter frokost i kantinen). Kursusleder: Peter Friis og Aksel Leck Larsen. Kursusformål: At hjælpe klasselærerne med metoder og værktøjer til at sikre et positivt læringsmiljø på erhvervsskolen, hvor eleverne synes og oplever, at det er sjovt og givtigt at hjælpe andre elever. Derfor overskriften: Unge hjælper unge. Kursusindhold: Drøftelse af ordningen: Unge hjælper unge og gennemgang af materialemappen. Kursusmappen: Indeholder simple teorioplæg til kommunikations- og læringsværkstøjer, elevark, OH med beskrivelser, case og værktøjer. Indhold og tekst kan justeres efter eget behov eller omformes efter de lokale vilkår og ønsker. Kursusmappen findes på Selandia-CEU’s intranet i sin fuldstændige form.

Ordningen: Unge hjælper unge
På erhvervsskolen har man valgt at udbyde en hjælpeordning for de unge, som vi kalder “Unge hjælper unge”.

Ordningens mål er fastholdelse af de unge i uddannelse samt at sætte fokus på mulighederne for at skabe lyst til, at eleverne kan hjælpe hinanden gennem uddannelsesforløbet frem mod en praktikplads.

Ordningen Unge hjælper unge kan bruges og gennemføres på forskellig vis alt afhængig af de lokale ønsker og behov.

Central er den individuelle ansvarlighed, hvor hensigten er, at eleverne både opnår en forståelse for, at de selv er ansvarlige for at gennemføre uddannelsen og få det maksimale ud af forløbet. Eleverne skal ligeledes have en forståelse for, at den faglige egenfærdighed bedst opnås i et positivt undervisningsmiljø med de øvrige elever i klassen eller teamet.

Dermed er der fokus på elevens sociale relation over for makker, i klassen og i team.

Det andet centrale element er den fælles ansvarlighed gennem sidemandsoplæring, hvor eleverne arbejder sammen i par eller team og har fokus på at følge og hjælpe hinanden. Sidemandsoplæring kræver en aktiv indsats fra alle elever i klassen/teamet.

De to elementer: ansvarlighed og sidemandsoplæring kommer bedst til udtryk over for eleverne gennem begrebet: Makker.

En makker er en symmetrisk relation mellem to elever inden for et team og i klassen.

2008:
Nr. 1 – 2008: Plads til forskellighed – at arbejde med kultur og konflikt i folkeskolen (ISBN 978-87-630-2660-8) (Grundskolen)

Nr. 2 – 2008: Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning (internetpublikation) (Grundskolen)

Nr. 3 – 2008: Sproget med i alle fag – andetsprogspædagogiske perspektiver på fagundervisningen i folkeskolen (ISBN 978-87-603-2697-4) (Grundskolen)

Nr. 4 – 2008: Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD (internetpublikation, dvd og booklet) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 5 – 2008: Portfoliometoden i erhvervsuddannelserne (internetpublikation, dvd og booklet) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 6 – 2008: Kreativitet, produktion og identitet – fra produktionsskole til erhvervsuddannelse (ISBN 978-87-603- 2721-6) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Titel: Unge hjælper unge
Undertitel: – ideer til ungementorordningen i erhvervsuddannelserne
Serie: Publikationen indgår i Undervisningsministeriets temahæfteserie som nummer 8 – 2009
Udgiver: Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser
Institution: Undervisningsministeriet
Copyright: Undervisningsministeriet
Forfattere: Jane Olesen, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE)
Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationsenheden
Andre bidragydere: Peter Birch, dj og Hanne Andersen, NCE (tekstredigering), Phoenix Design Aid A/S (Grafisk tilrettelægning, omslag), Scanprint A/S (Tryk), Lars Skaaning og Michael Westermann (Fotos), Pohl Data (Web)
Emneord: EUD, erhvervsuddannelser, ungementor, frafald, mentee
Resumé: Unge mentorer, som hjælper andre unge elever, kan være med til at mindske frafaldet fra erhvervsuddannelserne, forbedre skole- og læringsmiljøet, mindske mobning og øge tolerancen over for elever, som har det svært.
En række erhvervsskoler arbejder lige nu – støttet af satspuljemidler – med at etablere ungementorordninger.
Publikationen, som gør foreløbig status over forsøgene, kan være til hjælp for nye skoler, der er ved at etablere en sådan ungementorordning, og til inspiration for skoler, som har vanskeligt ved at få ordningen til at fungere – eller blot trænger til ny inspiration.

Sprog: Dansk
URL: www.uvm.dk/ungementor
Den elektronisk udgaves ISBN: 978-87-603-2826-8
Den trykte udgaves ISBN: 978-87-603-2825-1
Pris for den elektroniske udgave: 0 DKK
Bestillingsnummer: 978-87-603-2825-1
Version: 1.0
Versionsdato: 2009-10-13
Publikationsstandard nummer: 2,0
Formater: html, pdf

Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationsenheden i Undervisningsministeriet, telefon 33 92 50 57 eller e-mail: pub@uvm.dk