Karakterer på det gymnasiale område 2005 og 2006
[30.01.2007]UNI•C Statistik & Analyse har udarbejdet en ny database for de gymnasiale karakterer. Databasen indeholder karakterer for stx, hf, hhx og htx.
Der er flest matematiske studenter på landsplan, men der er store geografiske forskelle i valget af gymnasial uddannelse. Der er en større andel af studenter med matematisk og sproglig stx omkring hovedstaden og de store byer. Andelen af erhvervsgymnasiale studenter er størst uden for hovedstaden og de store byer. Der er uændret niveau for eksamensresultaterne på de gymnasiale uddannelser fra 2005-2006, og det er de matematiske studenter, som har det højeste eksamensgennemsnit.
Der er flest matematiske studenter på landsplan
Antallet af studenter på de gymnasiale uddannelser kan ses af tabel 1. Deraf kan det udledes, at 56 procent af studenterne i 2006 kommer fra stx, 17 procent fra hf, 21 procent fra hhx og de sidste 7 procent gik på htx. Samlet set udgjorde kvinderne 58 procent af studenterne i 2006, hvor der var flest på sproglig stx med en andel på 76, og færrest på htx med en andel på 18.

Matematiske studenter klarer sig bedst
Når man sammenligner eksamensresultatet på de forskellige områder, ses det, at eleverne med matematisk studentereksamen klarer sig bedst med et gennemsnitligt eksamensresultat på 8,4, mens hhx og hf klarer sig dårligt med 7,9. Se tabel 2.
Der er uændret niveau på de gymnasiale uddannelser fra 2005 til 2006.

1: Eksamensresultat fremkommer som gennemsnittet af årskarakterernes gennemsnit og prøvekarakterernes gennemsnit (inkl. overførte årskarakterer), også kaldet ”gennemsnittet”
2: Eksamenskaraktergennemsnit er gennemsnittet af de opnåede prøvekarakterer inkl. overførte årskarakterer
Kvinderne får de højeste karakterer undtagen på hf
Ser man på eksamensresultatet fordelt på køn, ses det, at de kvindelige studenter har et højere karaktergennemsnit end mændene bortset fra på hf. På stx er det 0,2 højere og på htx er det 0,3 højere, se tabel 3.

De sproglige studenter klarer sig bedst i dansk
Sammenligner man de skriftlige resultater fra eksamen 2006, ses det, at i engelsk A klarer eleverne sig ens på stx og hhx, mens htx ligger 0,3 under, se tabel 4.

Gennemsnittet afhængigt af valgt uddannelse og geografi
Gennemsnit for eksamensresultatet for 2006 fordelt på amterne er vist i tabel 5. Det ses, at Bornholms Regionskommune for hhv. matematisk og sproglig stx ligger hhv. 0,3 og 0,2 over de øvrige, dvs. hhv. 8,7 og 8,5. For hf er det Københavns Kommune, som har det højeste gennemsnit på 8,3. For hhx er det Ringkøbing Amt med et gennemsnit på 8,1 og for htx ligger Københavns Kommune og Ribe Amt side om side med et gennemsnit på 8,3.

Store geografiske forskelle i valg af gymnasial uddannelse
Ud fra den amtslige fordeling af de forskellige adgangsgivende eksamener (eksamensbeviser 2006), ses det, at der er store geografiske forskelle, se figur 1. Det ses, at omkring hovedstaden og de store byer er der en større andel, som har en almen gymnasial uddannelse. Uden for disse områder er der en større andel med de erhvervsgymnasiale uddannelser. Fx ligger Københavns Amt med den største andel på 43 procent med matematisk stx og den laveste andel på 1 procent med en htx, hvor Storstrøms Amt ligger med den højeste andel på htx med 12 pro-cent. For hhx er det Ringkøbing og Viborg amter, som har den største andel på 32 procent.
Figur 1. Andel af studenter med hhv. matematisk stx, sproglig stx, hf eksamen, hhx og htx for amterne 2006

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse
Note: Geografisk placering er sket efter uddannelsesstedet, og ikke elevernes bopæl
Kilde og metode
Data stammer primært fra Eksamensdatabasen, men da Eksamensdatabasen3 kun indeholder færdige beviser, har vi suppleret den med data fra hhv. GIA4 og EASY-S5.

Databasen indeholder ikke merit og overførte årskarakterer.
3: Eksamensdatabasen er en del www.optagelse.dk. Databasen er udviklet for Undervisningsministeriet og indeholder studenter- og hf-eksamensbeviser fra 1998 og frem, hhx og htx-beviser fra sommeren 2004, samt enkeltfagsbeviser fra sommeren 2005
4: Gymnasieafdelingens Indberetnings Administration, gymnasiernes indberetning
5: EASY-S er en statistikserver, som henter informationer om eleverne karakterer fra erhvervsskolernes administrative system EASY-A
Enkeltfagsattester
Databasen indeholder ikke karakterer på enkeltfagsbeviser, da Eksamensdatabasen pt. ikke har enkeltfagsattester på den ny hf-bekendtgørelse. Der mangler endvidere halvdelen af de udstedte beviser. Derfor har vi valgt ikke at vise enkeltfagsattester i databasen. Men fra og med næste sommer vil de være med i Eksamensdatabasen, og dermed også komme med i karakterdatabasen.
Hhx og htx
Eksamensdatabasen indeholder kun de endelige beviser for hhx og htx eleverne. Derfor har vi i EASY-S hentet elever på første år i 2005, og elever på både første og andet år i 2006. Man kan ikke se i EASY-S om et fag er afsluttet eller ej, derfor indeholder karakterdatabasen flere karakterer, end den skal. Fx er dansk et fag, som forløber over alle tre år, og der bliver givet årskarakterer alle år. Der vil derfor for et givet år i databasen være karakterer for de tre klassetrin og dermed flere karakterer end forventet. For et fag, som forløber over andet og tredje år, vil der i 2005 kun være de afsluttede karakterer, og ikke karaktererne for andet år, da de nu befinder sig på beviserne for 2006, og derfor ikke er med. Dette be-tyder, at man ikke kan se på udviklingen i antallet af elever mellem 2005 og 2006, da det for de fag, som forløber over andet og tredje år, vil vokse med andet års eleverne i 2006.
Større skriftlig opgave, hvor tidspunktet for afgivelse af karakteren er ukendt, er registreret i bevisåret.
Stx, studenterkursus og hf
Eftersom Eksamensdatabasen kun indeholder de endelige beviser for stx og hf, har vi i GIA hentet de manglede karakterer. Det betyder, at vi på stx har hentet 1.g karaktererne fra 2005, samt 1.g og 2.g karaktererne fra 2006. På hf og studenterkursus er der hentet første årskaraktererne fra 2006. Da man ikke i Eksamensdatabasen kan se, om et bevis stammer fra et studenterkursus eller en 3-årig studentereksamen, kan man ikke i karakterdatabasen se forskel mellem de to typer eksamen.
Se karaktererne