Fakta om det nordiske samarbejde om uddannelse

Det nordiske samarbejde finder sted inden for rammerne af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Men de nordiske lande samarbejder også mere uformelt.

Kort over Norden

Det nordiske samarbejde omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland.

Det formelle samarbejde finder sted inden for rammerne af Nordisk Råd, som er parlamentarikernes samarbejdsforum og Nordisk Ministerråd, hvor regeringerne samarbejder.

Nordisk Råd

Nordisk Råds opgave er at tage initiativer og rådgive de nordiske ministre samt at kontrollere, at de nordiske regeringer lever op til de beslutninger, der er truffet om nordisk samarbejde.

Rådet afholder en årlig session, hvor alle medlemmerne mødes i plenum. Også repræsentanter for regeringerne deltager i debatten af aktuelle nordiske emner med rådsmedlemmerne.

Nordisk Ministerråd

Nordisk Ministerråd blev etableret i 1971 efter en revision af Helsingfors-aftalen. Det er et eksempel på et klassisk mellemstatsligt samarbejde, hvor beslutninger træffes med enstemmighed mellem medlemslandene.

Formandskabet for Ministerrådet går på tur mellem de fem nordiske lande for et år ad gangen og assisteres af generalsekretæren og et sekretariat, der har til huse i København.

Kontakt

  • Hanna Dam
    Chefkonsulent
    Departementet
    hadam2@uvm.dk
    Tlf. 3392 6514

  • Helle Glen Petersen

    Helle Glen Petersen
    Fuldmægtig
    Departementet
    hepet1@uvm.dk
    Tlf. 3392 5415